Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indisk Litteratur - indisk Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kathåsaritsagara indeholder en
Vetalapancavimçatika). De gl. Sagn samledes i det
umaadelig store episke Digt Mahabharata
med Harivamça og Purana’erne, som
ogsaa omfatter en Mængde Stof af religiøst,
moralsk, filos. o. s. v. Indhold og derved til en
vis Grad faar Karakteren af mere ell. mindre
daarlig ordnede Encyklopædier. Det andet
store episke Digt Ramayana regnes til
Kunstdigtene (kavya), som skal rette sig efter
bestemte i Poetikken (se ind. Filologi)
opstillede Regler. Af Kunstdigte kaldes nogle
mahakavya (»Stordigte«); de tager sædvanlig
deres Stof af Mahabharata ell. Ramayana ell.
skildrer fyrstelige Velyndere af Digteren paa
en til det eventyrlige overdreven Maade;
Fortællingen er en Biting; den største Plads
optages af Skildringer af Maanens ell. Solens
Opgang, Stæder, Bjerge, Havet, alle Slags
Fornøjelser, Taler o. l.; der kræves Skiften med
Versemaalene o. a. Kunstlerier, medens
Indholdet ofte er ret tyndt; herfra gør dog navnlig
Kalidasa en Undtagelse (Açvaghosha’s
Buddhacarita fra 1. Aarh. e. Kr., udg.
af Cowell; Anecdota Oxon. [1893], oversat paa
Engelsk af Samme i Sacred Books of the East,
XLIX [1894]; se endvidere Bharavi,
Magha, Bhatti c. 600; Bilhana, 2. Halvdel
af 11. Aarh.; Mankha[ka] c. 1140;
Naishadhiya-caritam, 12. Aarh.;
Someçvara’s Kirtikaumudi c. 1200, udg. af
Kathavate [Bombay 1883]; Jaina’en
Amaracandra’s Bala-Bharata »Lille Bharata«, ɔ:
Udtog af Mahabharata, i Beg. af 13. Aarh.;
nygræsk Overs. af Dem. Galanos [Athen 1847];
Ratnakara, 9. Aarh.; Padmagupta’s
ell. Parimala’s
Navasahasankacarita, c. 1000; Kalhana c. 1120;
Hemacandra 1088—1172; — paa Prakrit: se
Ravanavaho og Vakpati (660—720). Af
lyriske Digtere har der været en stor
Mængde; vi vil hertil regne ogsaa alle Samlere
og Digtere af løsrevne Strofer (Çataka’er),
ogsaa af didaktisk Indhold: Amaru (6. Aarh.),
Mayura (1. Halvdel af 7. Aarh.),
Bhartrihari (7. Aarh.), Bhallata (10. Aarh.),
Canakya (se ogsaa Monseur: »Canakya«
[Paris 1887]), Kamandaki,
Kshemendra, Vallabhadeva (15. Aarh.;
Subhashitavali, udg. af Peterson og
Durgaprasada [Bombay 1889]), Rudrata (9. Aarh.;
Rudrata’s Çrngaratilaka og
Ruyyaka’s Sahridayalila, udg. af R.
Pischel), Govardhana (Beg. af 12. Aarh.;
Aryasaptaçati, ogsaa udg. i Dacca 1864,
jfr. Hala), Jagannatha (16. Aarh.;
Bhamini-Vilasa, se Bergaigne; Prakrit,
se Hala. Særlige Kunststykker præsteredes
af Kavirajasuri (efter 10. Aarh.) og
Ramacandra (1523). Dramaet omfatter en
Mængde Nuancer, fra de næsten helt
improviserede Yatra’er i Bengalen og Nepal og
Hanumannataka og Farcer til
Kalidasa’s og Bhavabhuti’s kunstnerisk
fuldendte Stykker; Emnerne kan være
sagnhistoriske ell. hist. ell. tagne ud af det daglige
Liv ell. være allegoriske; der er næppe
foregaaet nogen væsentlig gr. Paavirkning; der er
fl. særlige ind. Ejendommeligheder, f. Eks. at
Kvinder og mindre dannede Personer taler
forsk. Slags Prakrit. Se ogsaa Sylvain
Lévy, Le théâtre indien (Paris 1890); Wilson,
Hindoo Theatre; Sten Konow, »Das
indische Drama« (i »Grundr. d. indo-arischen
Philologie«). Om den nyere i. L., se bengalsk Sprog
og Litt. (Litt: [foruden Ovenstaaende
Henvisninger Max Müller, A history of ancient
Sanskrit Litterature [2. Opl., London 1860]; A.
Weber, »Akad. Vorles. ü. ind. Literaturg.«
[2, Opl., Berlin 1876]; L. v. Schrøder,
»Indiens Lit. u. Kultur in histor. Entwicklung«
[Leipzig 1887]; A. A. Macdonell, A History
of Sanskrit Literature [1900]; V. Henry, Les
Littératures de l’Inde - Sanscrit-Pali - Prakrit
[1904]; M. Winternitz, »Gesch. d. ind. Lit.«,
1.-2. [1905 ff.]; J. Gildemeister, »Biblioth.
Sanskrita«; H. Hermann, »Bibl. orient«;
Friderici, »Bibl. orient«; »Literaturblatt f.
orient. Philol.«; »Oriental. Bibliogr.«).
(S. S.). D. A.
indisk Religion. Der kan næppe være Tvivl
om, at Dyrkelsen af lokale Guder og Dæmoner,
Inkarnationer, Gudebilleder (ell. fetischagtige
Symboler), Træer, Slanger etc., som den Dag i
Dag spiller en saa stor Rolle i Hinduismen hos
den lavere Befolkning, og hvis Spor kan
forfølges langt tilbage, hører til de ældste
Elementer i den i. R. Ved i. R. plejer man dog
nærmest at forstaa de højere og dannede
Klassers, særlig Brahmanernes, Religion, som i
forsk. Former anerkendes som den ortodokse
og rette, men som ved forsk. med Panteismen
sammenhængende Teorier (om
Aabenbaringsformer, Inkarnationer o. l. se Hinduisme)
adopterer de lavere Religionsformer som sande
og nyttige for indskrænkede Intelligenser og
underordnede Formaal, men paa den anden
Side hæver sig over dem som unyttige for Folk
med bedre Indsigt og en videre aandelig
Synskreds. Det er kun de højere, fra de ariske
Inderes højere Stænder udgaaede
Religionsformer, som har en egl. Historie, og det turde
være den Religion paa Jorden, hvis historiske
Udvikling i Hovedtrækkene bedst lader sig
forfølge. Sammenligner man umiddelbart de to
Yderpunkter, den tidligst kendte Skikkelse,
hvori den viser sig for os i Rigveda, og den
Skikkelse, den har i vore Dage, skulde man
tro, at ingen større Modsætning kunde tænkes;
men den er i Virkeligheden meget konservativ;
den bryder ikke paa noget Punkt af sin
Udvikling med de tidligere Stadier, men ser dem
blot under et nyt Synspunkt, den omfortolker
dem og lader dem bestaa som et underordnet
Moment, i Hovedsagen paa samme Maade, som
den stiller sig over for de lavere Former af
Hinduismen; den Nidkærhed, hvormed man i
Europa forfølger de i Sammenligning med de
ind. Forhold højst uskyldige Levninger af
ældgammelt Hedenskab som uværdig og skadelig
Overtro, kendes ikke i Indien; der hersker i
den Henseende den mest absolutte Tolerance,
dels, som anført, af Panteisme, dels som Følge
af de forsk. Kasters og Samfunds
Ligegyldighed over for hinanden; religiøse Stridigheder
har dér nærmest samme Karakter som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
