Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indisk Kunst - indisk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tegningen, som vi finder i Ajanta, kan ikke være naaet
i kort Tid, men forudsætter en lang Udvikling.
Et andet Bevis for den indiske Malerkunsts
høje Ælde afgiver Miniaturerne i de indiske
Haandskrifter, der vel tilhører en langt senere
Tid, men som vidner om en saadan længere
Udvikling. — Medens Kunsten i Europa i
Middelalderens ældre Dage befandt sig i et
sørgeligt Forfald — kun paa Bygningskunstens
Omraade udfoldedes der i det østromerske Rige
stor Friskhed og Kraft —, spores der i Indien
i dette Tidsrum ikke nogen Tilbagegang i
Henseende til Kunsten. Ikke engang Buddhismens
Fortfald øvede nogen hemmende Virkning,
uagtet Udviklingen af den i. K. i Oldtiden saa
væsentlig skyldtes Buddhismen. Da denne
opløste sig i Sekter, som laa i Strid med
hverandre, tog de Sekter og Religioner, som nu
kom frem i første Linie, Jaina-Religionen og
Nybrahmanismen ell. Hindureligionen, straks
Kunsten i deres Tjeneste, og denne føjede sig
villig efter Landets ny religiøse Ledere. En
særlig ejendommelig Udvikling fik Kunsten i
Jaina-Religionens Tjeneste. Men ogsaa
Hinduismen var meget virksom med at smykke sine
Helligdomme ved Kunstens Hjælp. Et
Vidnesbyrd herom afgiver de talrige Tempelanlæg, vi
har fra den efter-buddhistiske Tid, saavel
Huletempler som fritstaaende Tempelbygninger (se
Bygningskunst, S. 343). Der er næppe noget
Aarh. fra 2. Aarh. f. Kr. og lige ned til 12.
Aarh. e. Kr., fra hvilket vi ikke kan paavise
eet ell. fl. Huletempler. I intet af disse, lige
saa lidet som i Tempelbygningerne fra de flg.
Aarhundreder, er der Tale om noget Forfald.
De forsk. Egne af Indien, Dekan, Orissa,
Kashmir, det buddhistiske Nepal o. s. v., har
hver sin ejendommelige Stil, men paa den
anden Side har de alle, hver paa sin Vis, det
fælles indiske Karakter mærke, en rigt udviklet
Ornamentik. Den forekommer os vel
overlæsset, men man kan ikke nægte, at den er
udført med megen Smag og Omhu. — Fra Indien
bredte med Buddhismen den i. K. sig saavel
S. paa til Ceylon og derfra videre mod Ø. som
N. paa til Thibet og derfra til Mongoliet, Kina,
Japan, ligesom til Bagindien og de indiske Øer.
Her mødte de to Strømme hinanden, den
nordlige og den sydlige. Omtr. overalt sporer man
Indflydelse af den i. K., og det lige meget,
enten Buddhismen har holdt sig, ell. den har
maattet vige for andre Religioner. I de
allerfleste af disse Lande er Kunstens Udvikling
dog endnu kun meget ufuldstændig kendt; men
man kan være sikker paa, at naar den engang
bliver bedre belyst, vil man derfra kunne hente
interessante, for os endnu skjulte Oplysninger
om Kunstens Udvikling i Oldtiden i selve
Indien. Snart efter Muhammed’s Dage begyndte
Araberne at gæste Indien og at gøre sig til
Herrer over Dele af Landet. Men det var dog
først fra 11. Aarh. af, at Muhammedanerne kom
til at sætte sig fast i Hjertet af Indien (se
Ghasnaviderne). Med Muhammedanerne
kom den islamitiske Kunst til Indien, nærmest
i den Skikkelse, den havde antaget i Persien.
I Indien rejste der sig efterhaanden mange
storartede muhammedanske Bygninger, Moskeer,
Gravmæler og Paladser. Paa nogle Steder
omdannede Muhammedanerne Indernes Templer til
Moskeer. Dette var saaledes Tilfældet i Gujarat,
hvor fl. Templer fratoges Jaina-Sekten og
forvandledes til Moskeer, saaledes i Ahmedabad.
Men andre Steder opførtes storartede
Bygninger af nyt. De Mønstre, der fulgtes, var
hentede udenlands fra, men i Udsmykningen spores
den ejendommelige indiske Ornamentik overalt.
Kun i Bidshapur, hvis Hersker nærede den
dybeste Foragt for alt ind., søgtes Forbilleder
længere borte, bl. a. i Konstantinopel.
Muhammedanske Pragtbygninger er meget hyppige i
mange Byer, bl. a. i Agra, Dehli, Golkonda,
Gaur o. s. v. Særlig maa nævnes Humajun’s
og Akbar’s Mausoleer i Dehli og det af Jahangir
1618 opførte Taj-Mahel ved Jamuna. Med det
eng. Herredømme har den eng. Renaissance
holdt sit Indtog i Indien, og i mange større
Byer har der rejst sig Bygninger i den nyere
eng. Stil. For øvrigt kan fra 17. Aarh. af en
ikke ringe Indflydelse fra den europæiske
Renaissance spores paa mange Steder i Indien
saavel i Muhammedanernes som i Hinduernes
nyere Bygninger. Man opdager det let i
Benares, ja selv saa fjernt som i det buddhistiske
Nepal er Indflydelsen umiskendelig. — Den
indiske Kunstindustri har fra
ældgammel Tid udfoldet sig rigt.
Guldsmedekunsten har fundet mange dygtige Dyrkere.
Inderne har i Aarhundreder været Mestre i
Sølv- og Guldarbejde, i Email- og indlagt
Arbejde. De udmærker sig særlig ved deres
Pragtvaaben. I Forarbejdelsen af de talløse
ejendommelige Gudeskikkelser med de mange
Arme o. l. viser de ogsaa stor Dygtighed,
ligesom i deres fint udførte Miniaturmalerier paa
Elfenben o. s. v. (Litt.: Foruden de ovf.
omtalte Skr: A. Grünwedel, »Buddhistische
Kunst« [Berlin 1893], med udførlig
Litteraturfortegnelse, ogsaa udg. paa Engelsk af J.
Burgess; Rea, South Indian Buddhist Antiquities
[Madras 1894]; G. Le Bon, La civilisation de
l’Inde [Paris 1886]; E. Løventhal, »Indien
før og nu« [1895]; A. Foucher, L’art
Gréco-Boudhique du Gandhara, I—II, 1 [1905—18];
G. Jouveau-Dubreuil, Iconographie du
Sud de l’inde [1914]; T. A. Gopinatha,
Elements of Hindu Iconography Bd I, 1—2 [1919];
se ogsaa under Havell [E. B.]).
(V. S.). D. A.
indisk Litteratur. Dens Udgangspunkt er
Veda’erne (s. d., Samhita, Brahmana.
Aranyaka, Upanishad, Sutra), Indiens ældste
Religionsbøger (paa arkaistisk Sanskrit).
Deres Hjælpevidenskaber (vedanga) udgør
(foruden Kalpa, »Ritualet«) Forløbere for den
ind. Astronomi m. m. og den ind. Filologi. Af
de andre Videnskaber (se Çastra) betegnes
de fleste som »Tillæg til Veda’erne«
(Upaveda), nemlig 1) Ayurveda
(Lægevidenskaben; se Dhanvantari, Caraka,
Suçruta, Kamasutra), som omfatter en
meget rig Litt. med særdeles mange skarpsindige
Iagttagelser over Diætetik, Ætiologi, Diagnose,
Kirurgi, Farmaci m. m., men i en meget
vidtløftig og uordnet Fremstilling; ogsaa om
Lægebehandling af Heste og Elefanter gives der
indgaaende Monografier; dens Forhold til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
