Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indikator - Indikator - Indikatrix - Indiktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en bestemt Stilling af Indikatorstemplet og
altsaa ogsaa af Skrivestiften, kan man
undersøge enten ved at belaste Fjederen med
bekendte Vægte ell. ved at sammenligne I.’s
Angivelser med et paalideligt Manometers, idet
begge Apparater sættes i Forbindelse med
samme Damprum, og man har da til hver
Indikatorfjeder en Maalestok, ved hvilken
Skrivestiftens Udslag ligefrem kan aflæses som Tryk
paa Arealenheden, f. Eks. kg cm2. Naar en
dobbeltvirkende Maskines Slaglængde S i Meter
og Omdrejningstal N pr Minut er bekendte og
dermed altsaa Stempelhastigheden V pr
Sekund, nemlig V= 2 X N X S / 60, udtrykt i Meter,
samt naar man kender Stempelarealet A i
Kvadratcentimetre, kan man ved Hjælp af
Indikatordiagrammet beregne det i Maskinen
udførte Arbejde. Arealet af Diagrammet beregnes
ved Hjælp af Simpson’s Formel ell. udmaales
med et Planimeter (s. d.), og man faar deraf
Middeltrykket M, som under Stempelslaget har
hersket i Cylinderen, udtrykt i kg cm2. Ved
Multiplikation af V med A og M og Division
af det udkomne med 75 Kilogrammeter faar
man Antallet af indicerede Hestekræfter, som
frembringes i Maskinen, altsaa indiceret
Hestekraft = V X A M / 75 = 2 X N X S X A X M / 60 x 75 .
Det indicerede Arbejde, altsaa det i
Maskinens Indre udførte Arbejde, maa ikke
forveksles med det effektive Arbejde,
nemlig det Arbejde, som Maskinen er i Stand til
at afgive, naar der er Tale om en
Kraftmaskine. Det effektive Arbejde
(»Bremsearbejdet«), som kan maales ved et
Bremsedynamometer (se Dynamometer), er her mindre
end det indicerede, idet en Del af dette maa
anvendes til at overvinde Maskinens egne
Modstande (Friktion i Stempel, Stopbøsser, Lejer
o. s. v.), og man maa derfor, naar der tales
om en Maskines Hestekraft, vel lægge Mærke
til, om denne udtrykkes i indicerede ell.
effektive Hestekræfter. Ved en
Arbejdsmaskine, f. Eks. en Kompressor, er Forholdet
omvendt; den forlanger for at drives et større
effektivt Arbejde, anvendt paa Krumtapakslen
f. Eks., end der udvikles indiceret Arbejde i
Cylinderen, idet her Maskinens Modstande skal
overvindes af det udefra tilførte Arbejde.
Overstiger Omdrejningstallet af den Maskine,
der skal undersøges, 400—500 pr Minut, kan I.
af den her beskrevne Konstruktion ikke
anvendes. Hospitalier o. a. har til Brug ved
meget hurtigløbende Maskiner fremstillet optiske
I., der dog ikke synes endnu at have faaet
en fuldt tilfredsstillende Form (om disse se
Schrøder, »Maskinisere«, III [Kbhvn 1916],
S. 352 flg.).
I. er det vigtigste Instrument ikke blot til
Maaling af Arbejdet i Maskiner med Cylindre,
men ogsaa til at undersøge, om Arbejdet i
saadanne foregaar paa rette Maade, om f.
Eks. Glidere ell. Ventiler er rigtig indstillede
og arbejder, som de skal, om Stemplet er i
Orden o. s. v., og ved Øvelse kan man ud af
Indikatordiagrammet slutte sig til meget i denne
Retning, som man ellers kun med stor
Vanskelighed vilde blive klar over. Der findes da
ogsaa i Litteraturen talrige Anvisninger saavel
til I.’s rette Brug og Behandling som ogsaa til
Benyttelse af Diagrammet. (Litt.:
Rosenkranz, »Der Indikator« [Berlin 1906]; S. C.
Borch, »Maskinlære« [Kbhvn 1905]; P.
Schrøder, »Maskinlære« II. [Kbhvn 1916];
F. Seufert, »Anl. zur Durchführung von
Versuchen an Dampfmaschinen etc.« [Berlin
1916]; A. Staus, »Der Indikator und seine
Hülfseinrichtungen«).
H. H. S.
Indikator (kem.) er i Alm. Betegnelsen for
et Stof, ved hvis Farveforandring det er muligt
at konstatere, at der ved en Reaktion mellem
to Stoffer er indtraadt en vis Ligevægtstilstand.
Har man f. Eks. en Opløsning af en Syre og
vil neutralisere den med en Base, tilsættes en
ringe Mængde af et Indikatorfarvestof, f. Eks.
Lakmus; herved farves Opløsningen rød, men
tilsættes derefter Basen, vil der komme et
Øjeblik, da Farven slaar over fra rød til blaa,
nemlig naar den Ligevægtstilstand mellem Syre
og Base er naaet, der betegnes som
Neutralisationspunktet, og som her angives ved en
bestemt Brintionkoncentration (Surhedsgrad), der
vel stedse er den samme for samme Indikator,
men forsk. for de forskellige I. En Opløsning,
der reagerer basisk over for een I., kan derfor
godt reagere basisk over for en anden. I.’s
Virkemaade maa antages at bero paa, at deres
udissocierede Molekyler og deres fraspaltede
Anioner er forskelligt farvede.
R. K.
Indikatrix (mat.), se Krumning og
Tangentplan.
Indiktion (lat.), en i Middelalderen brugt
Aarsbetegnelse, der angiver Aarets Nummer
inden for en 15-aarig Cyklus, uden at der i
Reglen tages Hensyn til Cyklernes Antal.
Indiktionsregningens Oprindelse lader sig næppe
forklare; i Middelalderen satte man den i
Forbindelse med det rom. Kejserriges
Skatteforfatning (heraf det tyske Navn Römerzahl,
Römerzinszahl), idet Skatterne omlignedes hvert 15.
Aar, og ogsaa moderne Forfattere hævder denne
Hypotese, f. Eks. Madvig. Uforklarlig bliver efter
denne Opfattelse, at Indiktionsregningen ikke
begynder før 1. Septbr 312, og Mommsen har
derfor søgt at forklare I. gennem indictio
paschæ ɔ: den officielle Fastsættelse af
Paaskedagen, der først tillodes efter Konstantin den
Stores Sejr over Maxentius (312), men Cyklens
15-aarige Varighed lader sig ikke ret passe
ind i denne Antagelse. Endelig har den
italienske Arkæolog Rossi fremsat den Mening, at
Indiktionsregningen skulde stamme fra Ægypten.
Efter Begyndelsesdatoen skelnede man mellem flg.
3 I.: den græske ell. byzantinske, der begynder
med 1. Septbr, Beda’s I. (24. Septbr), der først
anvendtes af den angelsachsiske Historieskriver
Beda (d. 735), efter hvem den har faaet Navn,
og den rom. I., hvis Begyndelse falder sammen
med Aarsbegyndelsen 25. Decbr ell. 1. Jan.
Den førstnævnte I. brugtes i den ældste Tid
næsten overalt, men fortrængtes i Vesten
efterhaanden af den rom., medens den derimod
holdt sig i Østerland. Beda’s I. var navnlig i
Brug i de franske Karolingers Kancelli, men
det maa for øvrigt bemærkes, at Anvendelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
