Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indførselsforbud - Indførselspræmie - Indførselstold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Merkantilismen, naaede imidlertid lidt senere hertil.
Der nedsattes 1787 en Kommission, der skulde
udarbejde en Betænkning til en ny
Toldforordning, og Resultatet blev den liberale Fr. af
1. Febr 1797, hvis Fortale bryder Staven over
Forbudssystemet. Det hedder deri: »Ved ældre
og nyere Forbud mod Varers Indførsel eller
Udførsel have mange og vigtige Varesorter
været udelukte fra Handel ind til eller ud fra
Kongens Riger. I lige Grad som disse Forbud
tilsammentagne have tvunget Handel og
Skibsfart, have de ikke forfremmet Varers
Frembringelse i Landet selv. Smughandel er jævnlig
traadt i redelig Handels Sted, har berøvet
Statskassen en Indtægt, som den kunde behøve,
og saaledes, samt i andre Maader virket til
Skade for det Almindelige«. Ved Frd. af 1797
opretholdtes dog endnu 8 I., deriblandt for saa
vigtige Varer som Sukker (fra Europa), Glas,
Porcelæn, Fajance, brændt Kaffe og Kattuner.
Krigsforholdene i den flg. Periode medførte
atter en Skærpelse af Prohibitivsystemet, jfr
Frd. 2. Apr. 1814. De to sidste I. bortfaldt først
ved Pl. 9. Juni 1847.
I. er ikke hjemlede ved Toldlovene af 1863
og 1908, men derimod ved forsk. specielle Love
og adm. Bestemmelser, trufne i H. t. saadanne
Love. Disse Forbud har imidlertid en anden
Karakter end de toldpolitiske og skyldes
ganske andre Hensyn, saaledes til Omsætningens
Sikkerhed, Sundheds- og
Veterinærlovgivningen. Dette gælder Forbudene mod Indførsel af
Genstande, der frembyder Lighed med Mønter,
Pengesedler, Statspapirer, Obligationer, Aktier,
Frimærker (L. 30. Novbr 1874), Gengivelser af
»Lurmærket« (L. 12. Apr. 1911 og Anordn. 17.
Novbr s. A.), Tændstikker med hvidt Fosfor
(L. 14. Febr 1874), Sprængstoffer (L. 1. Apr.
1899) samt adskillige Landbrugsprodukter, jfr
særligt Lov 14. Apr. 1893 med senere
Anordninger. En fuldstændig Fortegnelse over de i
Danmark gældende I. findes i Toldvæsenets
Cirkulære-Samling Nr 5 for 1915, der maa
suppleres med Justitsministeriets Bekendtgørelse
af 23. Novbr 1918 om Forbud mod Indførsel af
Vaaben, Ammunition og Sprængstoffer, samt
L. 12. Febr 1919 mod Indførsel af russiske
Pengesedler, jfr Handelsministeriets
Bekendtgørelse af s. D.
At Verdenskrigen maatte medføre omfattende
Rækker af Forbud mod Vareindførseler mellem
de krigsførende Magter, var en Selvfølge, men
der synes ogsaa at være Udsigt til, at I. efter
Krigen vil kunne faa en hidtil uventet Bet.
som et Led i Staternes indbyrdes
Indførselsregulering. Baade politiske Formaal og
Hensynet til Landenes økonomiske Genoprejsning,
derunder at sikre det hjemlige Arbejde, har
medvirket til at fæste Opmærksomheden paa I.
som et kraftigt, om end farligt Vaaben.
F. T.
Indførselspræmie. Under tidligere
handelspolitiske Systemer tilstodes der Præmier ved
Indførsel i forsk. Øjemed; navnlig anvendtes
de under Dyr tidsforhold, hvor man ved
saadanne søgte at fremme Kornindførselen og i
det hele at virke regulerende paa Priserne.
Eksempelvis skal nævnes, at der i Frankrig
1775 under Turgot’s Ministerium tilstodes I.
paa Korn, hvilket gentog sig 1789 og i
Dyrtidsaaret 1817; i England var der I. paa Hvede
1795, ligesom der 1800 fra Statens Side
sikredes Købmændene Opnaaelsen af en vis Pris
paa indført Hvede. Dernæst er i tidligere
Tider, og da navnlig i England, I. ogsaa blevet
givet til Frembringelser fra Kolonierne, for at
fremme disses økonomiske Udvikling og
Købedygtighed. En beslægtet Karakter har de
Præmier, som ydes Fangsten i det store
Havfiskeri i Frankrig. I uegentlig Forstand kan
ogsaa den Hjælp, Staten yder ved Indførselen
af ny Maskiner, Racedyr til Landbruget m. m.,
betegnes som I.
M. K.
Indførselstold. Formaalet med Tolden kan
være et rent finansielt, at skaffe
Statskassen Indtægter, og Tolden lægges da som
Regel paa Varer, der ikke frembringes i
Landet selv. Et godt Eksempel paa en finansiel
Toldlovgivning afgiver den engelske, hvor
Tolden væsentlig hviler paa nogle faa, men vigtige
Varer som Tobak, Vin og Spirituosa, Te, Kaffe,
en Del tørrede Frugter, Cikorie, Kakao og
Sukker. Af Toldens Totalbeløb, der ved
Verdenskrigens Udbrud var c. 35 Mill. £ aarlig,
indbragte alene Tobakstolden over Halvdelen.
Indførselstolden kan ogsaa virke som en
Beskyttelsestold, der tilsigter at fremme
Produktionen og Salget af de indenlandske
Varer i Læ af Toldmuren. Toldsatserne kan
nemlig sættes saa højt, at de enten vanskeliggør
de fremmede Varers Konkurrence med de
indenlandske ell. virker saa prohibitivt, at de
fremmede Varer holdes ude, altsaa faktisk som
et Indførselsforbud. Den indenlandske
Produktion vil i saa Fald have Muligheden for selv
at kunne dække Landets Forbrug og overtage
Markedet. Har Beskyttelsen imidlertid naaet
en saadan Højde, vil Statskassen lide et Tab i
Toldindtægter af de fremmede Varer, og for
at opveje dette paalægges der da hyppigt
vigtigere indenlandske Forbrugsvarer som
Spiritus, Øl, Sukker og Tobak en indenlandsk
Produktionsafgift.
Værditolden, der beregnes med visse
Procenter af en Vares Værdi, er den
oprindelige Form for Told. Den har en vis Elasticitet,
idet den følger Varens skiftende Værdier; den
virker retfærdigere ved Beskatningen af de
forsk. Varekvaliteter, og den er lettere
anvendelig for Toldvæsenet end de moderne
vidtløftige Vægttoldtariffer, ligesom den, naar
Afgiften kan beregnes paa Grundlag af
Fakturaer o. l., simplificerer Forretningsgangen
overordentligt, fritager Afgiftsyderen for
Udpakningen, og Toldvæsenet for Opvejningen af de
indførte Varer. Teoretisk set staar
Værditolden over den grovere Vægttold, der som Regel
vil komme til at ramme netop de billigere
Varer forholdsvis haardt, men praktiske
Vanskeligheder har bevirket, at de fleste Lande er
gaaet over til at anvende Vægttolden. Det
anføres saaledes mod Værditolden, at den
begunstiger den store kapitalstærke Forretning, der
kan gøre billigere Indkøb end den lille
Handlende, og at den kan medføre en Fristelse til
at forevise Toldvæsenet »falske Fakturaer«
med lavere Prisangivelser end de virkelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
