Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indelningsverket - Indelta - indemnisere - Indemnitet - Indenrigsministeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løntagere ell. offentlige Institution. Navnet
benyttes ogsaa om Lønningsvæsenet med
»Boställen« og om Rustningen ell. den Ordning,
iflg. hvilken visse Gaarde fik deres Skatter
omsatte i en Forpligtelse til at holde Rytter og
Hest ell. somme Steder Orlogsmatroser. I
daglig Tale indbefattes under I. ogsaa
Rodevæsenet ell. den Indretning, hvorved Fodfolk og
Orlogsmatroser hverves og ved overdraget Jord
lønnes af Jordejerne, der i dette Øjemed er
inddelte i Roder. Systemet naaede sin
fuldstændige Udvikling under Karl XI. I.
tilsikrede Embedsmænd og Krigsfolk en vis
Indtægt uafhængig af Kronens mere ell. mindre
gode Betalingsevne samt Møntværdiens
Forandringer, men førte ofte til, at
»Indelningshavarne« paa utilbørlig Vis brandskattede de
Skattepligtige. Dertil kom, at Rustningen og
Rodevæsenet af de stedse mere
indflydelsesrige Bønder føltes som en trykkende
Klasseskat, i hvilken den hurtig voksende Industri,
Handel og Kapital tog liden ell. ingen Del. Af
disse o. a. statsøkonomiske samt af militære
Grunde er I. i de sidste Aartier mere og mere
blevet forladt. De »indelta« Renter og
Tiendeanvisninger samt Flertallet af civile og milit.
Embedsgaarde er siden 1870’erne blevne
inddragne under Kronen og ombyttede med
kontante Lønninger. Iflg. Beslutning af Rigsdagen
1885 er Forpligtelsen at underholde Søfolk til
Marinen og iflg. Beslutning af Urtima
Rigsdagen 1892 en Del af det »indelta« Kavaleri
afskaffet mod »Vakansafgifter« af Rust- og
Rodeholdere og erstattet ved hvervede Tropper.
Iflg. Beslutning af Rigsdagen 1901, hvilket Aar
alm. Værnepligt indførtes, skal Staten fra og
med 1904 yde fuld Erstatning for Rustnings-
og Roteringsbyrden efter disses beregnede
Værdi. Hertil bevilgedes for 1904 3 Mill. Kr,
et Beløb, som siden aftog Aar for Aar.
(P. Ø.). A. M. D.
Indelta [’inde.lta], se
Indelningsverket og Sverige, »Hær«.
indemnisere [’en-] (lat.), holde skadesløs.
Indemnitet [’en-], egentlig Skadeserstatning.
Udtrykket I. bruges i to meget forsk. Bet.
Naar der tales om, at en Regering faar I.,
forstaas derved, at Parlamentet bevilger
Regeringen Frihed for Ansvar, saavel Straf- som
Skadeserstatningsansvar, for af Regeringen
begaaede formelt ulovlige Handlinger. Efter dansk
Ret kan der saaledes bevilges en Regering I.
for uden lovlig Bevilling afholdte Udgifter dels
ved en formelig Efterbevillingslov ell. paa en
Tillægsbevillingslov, dels mere formløst derved,
at Statsregnskabet for det paagældende
Finansaar godkendes uden Forbehold. Drejer det sig
om andre begaaede formelle Ulovligheder, kan
I. kun gives ved en særlig dertil sigtende Lov
om I. I England gennemløber en saadan Lov
(Bill of indemnity), da den oftest er af
paatrængende Natur, alle Lovgivningsstadier paa
een Dag og i eet Møde.
Men dernæst bruges I. ogsaa ofte om den
Godtgørelse, der efter næsten alle moderne
Forfatninger ydes Rigsdagsmænd i Form af
Diæter ell. fast aarligt Vederlag, fordi den af
Loven regelmæssigt opfattes ikke som en
indtægtgivende Lønning, men som en Erstatning
for de med Rigsdagshvervet forbundne
Udgifter, en Opfattelse, der bl. a. kan have den Bet.
at fritage Rigsdagsmænd for Indkomstskat af
de af dem oppebaarne Dagpenge, se i øvrigt
Diæter.
K. B.
Indenrigsministeriet oprettedes ved
Kundgørelse 24. Novbr 1848 som Erstatning for visse
Afdelinger af Danske Kancelli, Rentekammeret
og Generaltoldkammeret. Dets
Forretningsomraade var fra først af meget udstrakt, idet
det foruden Kommune-, Fattig- og
Næringssager, hvilke for største Delen overtoges fra
Kancelliet, ogsaa omfattede Landvæsens- og
Matrikelsager, offentlige Bygninger og Arbejder
samt endelig islandske, færøske og grønlandske
Sager, der dog kun behandledes i Ministeriet,
medens Afgørelserne efter Sagernes
Beskaffenhed tilkom de forsk. Ministre. 1855 afgaves de
islandske og færøske Sager til Justitsministeriet,
men samtidig ell. senere overførtes en Del
hidtil finansministerielle Sager til I., hvor de dog
kun forblev i Perioden 1855—65 ell. i nogle af
disse Aar. En mere varig Udvidelse fik
Ministeriet derimod ved Post- og Telegrafvæsenets
Henlæggelse dertil 1873 samt ved, at det
efterhaanden overtog de af den nyere Arbejder- og
Sociallovgivning fremkaldte Sager. Dermed
var Forretningsomraadet imidlertid vokset saa
stærkt, at en Deling af Ministeriet var blevet
paatrængende nødvendig, og i nyere Tid har
en saadan ogsaa gentagne Gange fundet Sted,
idet saavel Landbrugsministeriet (siden 1896)
som Ministeriet for offentlige Arbejder (1894—96
og igen siden 1900) og Handelsministeriet (siden
1908) i det væsentlige er skabt af Sager, der
tidligere hørte under I. Ogsaa Postvæsenet er
1916 udskilt derfra.
For Tiden er de vigtigste af de under I.
hørende Sager: 1) Hoffets økonomiske
Mellemværende med Statskassen, de kgl. Bygninger
og Haver, 2) Valgene til Rigsdagen, 3)
Indfødsret og Statsborgerforhold, 4) Udskrivning og
Indkvartering, 5) Kommunalvæsenet i Alm., 6)
Stadfæstelse af Sundhedsvedtægter, 7)
Forsørgelsesvæsenet, 8) Arbejderforhold, 9) den
sociale Forsikring og Livsforsikringsvæsenet,
10) Boligvæsenet, 11) Beværternæring og
Afholdssag, 12) Kolonierne i Grønland
undtagen Kirke- og Skolevæsenet samt (under
Verdenskrigen) 13) Sager om Prisregulering
og Rationering af Varer, af hvilke dog
enkelte 1920 overgik til
Landbrugsministeriet (Administrationen af Kornloven).
Ministeriet bestaar af Departementet for
indenrigske Sager, hvorunder hører
de under 1—5 og 11 og 13 nævnte Sager,
Socialdepartementet for Sagerne
under 6—10, samt endelig Styrelsen af Kolonierne
i Grønland, der forestaas af en Direktør.
1855—58 bestod et særskilt Ministerium for
Monarkiets fælles indre Anliggender. Se herom
Fællesindenrigsministerium. I
Norge kaldtes det til I. nærmest svarende
Ministerium tidligere Indredepartementet, i Sverige
Civildepartementet, men begge disse
Departementer er nu forsvundne, hvorimod der er
oprettet særlige Socialdepartementer.
P. J. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
