Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Immunitetslæren - Immunstof - immutabel - Imnau - Imola - Imola, Innocenzo da - Imp. - impar - impassabel - impassibel - impastere - Impasto - impatibel - Impatiens - impavidum ferient ruinæ - impeachment
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes mere resistent end normalt som Følge af,
at Moderen har gennemgaaet den
paagældende Infektionssygdom under Svangerskabet, saa
skyldes det, at Immunstoffer fra Moderen er
gaaet over i Fosterets Kredsløb gennem
Moderkagen. Dette er et Eksempel paa falsk
Arv. Immuniteten hos Barnet er medfødt,
men ikke arvet. Det er i øvrigt en passiv
Immunitet og vil derfor forsvinde efter faa Ugers
Forløb. En anden Ting er, at Barnet mulig
kan smittes (gennem Moderkagen) under
Fosterlivet, overleve Sygdommen og da fødes
immunt. I dette Tilfælde drejer det sig om
en aktiv Immunisering, men stadig om falsk
Arv i biol. Forstand.
O. T.
Immunstof, d. s. s. Antistof (s. d.).
immutabel (lat.), uforanderlig.
Imnau [’emna^u], Badested i Fyrstendømmet
Hohenzollern tæt ved Stationen Eyach paa
Jernbanelinien Stuttgart—Tübingen—Herb a. N.
I. ligger smukt i en mod Nord- og Østvinde
beskyttet Dal, 397 m o. H., og har 8
kulsyreholdige Kalkkilder, hvoraf den ene tillige
indeholder Jern. De benyttes baade til Drikke- og
Badekure. I den godt indrettede Badeanstalt
kan desuden faas Fyrrenaalsbade og Salt-
(Sool-) bade; endvidere findes en
Koldtvandsanstalt og et Gedemælkskursted.
E. F.
Imola [’imola], By i Norditalien, Landskab
Emilia, Prov. Bologna, ligger 35 km SØ. f.
Bologna, særdeles smukt paa en lille Ø i
Santerno. (1911) 35500 Indb. Det er en meget gl
By, der endnu er omgivet af gl. Bymure og
har et gl. Kastel (»Rocca«). Bl. de vigtigste
Bygninger mærkes Domkirken, der nylig er
restaureret, o. fl. Paladser. Den har en meget
stor Sindssygeanstalt, driver Fabrikation af
Lervarer og Glas, Silkespinderier samt Handel
med Vinsten, Ris, Hvede, Hamp og Silke. Fra
422 har den været Sædet for en Biskop. I
Oldtiden hed den efter sin Grundlægger, Sulla,
Forum Cornelii.
C. A.
Imola [’imola], Innocenzo da, egl.
Innocenzo (di Pietro) Francucci, ital.
Maler, f. c. 1494 i Imola, d. c. 1550 i Bologna,
var fra 1508 Elev af F. Francia i Bologna og
lærte senere under M. Albertinelli i Firenze;
hans Kunsts Ledestjerne blev dog Rafael. I
Bologna, hans væsentligste Virkested, findes
ogsaa de fleste og betydningsfuldeste af hans
Arbejder: en Madonna (allerede fra 1517) i
Pinakoteket, Hovedværket »Den hell. Katharina’s
Trolovelse« (1536) i S. Giacomo Maggiore,
Freskerne (»Forkyndelsen«) i S. Michele in
Bosco, »Den Korsfæstede« i S. Salvatore m. fl.
Ermitage-Galeriet i Petrograd, Galerierne i
Berlin, München o. fl. a. har Staffelibilleder
af I.
A. Hk.
Imp., Forkortelse for Imperium,
Imperator og Imperativ.
impar (lat.), ulige; impari Marte, i ulige
Kamp.
impassabel (lat.), ikke til at komme igennem,
ufremkommelig.
impassibel (lat.), ufølsom over for Indtryk,
følelsesløs, koldsindig.
impastere (ital., af lat. in, paa, og pasta,
Dejg, ɔ: brede ud som Dejg), i Oliemaleriet at
lægge Farven paa i svære Masser; jfr
Impasto.
A. Hk.
Impasto (ital.), fr. empâtement, betyder i
Malerkunsten: tyk Farvepaalægning, i
Kobberstikkerkunsten: Udviskning af Punkter og
Streger.
A. Hk.
impatibel (lat.), uudholdelig, ulidelig,
ufordragelig.
Impatiens L. (Springfrø,
Balsamine), Slægt af Balsaminefamilien med de
under Familien opregnede Karakterer (se
Balsaminefamilien). Over 200 Arter, de
fleste i tropiske og subtropiske Egne. I. noli
tangere L. (Spring-B.) er 30—60 cm høj og
ligesom alle de ndf. nævnte enaarig. Bladene
er ægdannede og rundtakkede. Klasen bærer
kun 2—4 store og hængende Blomster med
krum Spore; de er lysegule med røde Prikker.
Ofte er Blomsterne klandestine. Den er i
Danmark ikke sjælden i fugtige Skove og findes
ret hyppig i det østlige Norge. Den blomstrer
i Juni—Aug. I. parviflora DC.
(Smaablomstret S.) er 25—50 cm høj og har
ægdannede og savtakkede Blade. Klasen bærer 4—8
smaa og oprette Blomster med lysegul Krone
og ret Spore. Den er nogle Steder i Danmark
forvildet i Mængde fra Haver og blomstrer i
Juli-Septbr. I. Balsamina L. (Have-B.) er
15—30 cm høj og har lancetdannede Blade.
De tæt stillede Blomster har kort Spore og
hvid, rød ell. anderledes farvet Krone.
Kapslerne er ovale. Den stammer fra Ostindien og
dyrkes i talrige Varieteter. I Haver dyrkes
desuden den meterhøje I. glandulifera Arn. fra
Ostindien; den har vinrøde Blomster.
A. M.
I. Balsamina dyrkes paa Friland, men kan
ogsaa bruges til Pottekultur. Frøet saas da i
Marts paa halvvarm Bænk, de unge Planter
prikles og plantes derefter i temmelig store
Potter med næringsrig Jord. M. H. t. Blomsten
er der forsk. Former, som Rosen- og
Camellda-Balsamine, hvoraf der igen er Dværgformer.
I. glandulifera, der er højere, dyrkes paa
Rabatter, Stenhøje og ved Vandpartier. Til
Frilandskultur saas i April, de unge Planter
prikles og udplantes sidst i Maj paa Blivestedet
efter at være afhærdede. Af I. til Væksthus og
Stue er I. Sultanii med karminrøde Blomster
en taknemlig Stueplante, og I. Holstii med
skarlagenrøde Blomster og mørkegrønne Blade de
alm. De formeres let ved Fri- ell. Stiklinger.
P. F.
impavidum ferient ruinæ (lat.), Citat af
Horats’ Oder, III, 3, 8. Den foregaaende
Verslinie lyder: Si fractus illabatur orbis: »Om saa
Verden forgaar, vil han (ɔ: den retfærdige og
karakterfaste Mand) staa uforfærdet bl. dens
nedstyrtende Ruiner«.
H. H. R.
impeachment [im’pi.t∫ment], i England
Betegnelse for en Anklage, rejst af
Underhuset for Overhuset mod et Medlem af
Parlamentet (saaledes mod Warren Hastings 1788
og mod Lord Melville 1806). — I Nordamerikas
forenede Stater Betegnelse for en Anklage,
rejst af Repræsentanternes Hus for Senatet
mod en Statsembedsmand i Anledning af hans
Embedsstyrelse (saaledes mod Overdommer
Samuel Chase 1804 og mod Præsident Johnson
1868).
E. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
