Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Immermann, Karl Leberecht - Immersion - Immervad - Immigrant - imminent - Immission - Immobllier - immobiliserende Forbinding - Immoralitet - Immortalitet - Immorteller - immun - Immunitet - Immunitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
von Ahlefeldt« [Berlin 1857]; v. d. Lühe
Zernichov, »Elise v. Ahlefeldt« [Kbhvn 1911];
Maync, »L« [München 1920]).
(C. A. N.). C. B-s.
Immersion (lat.), 1) Neddykkelse; I.’s daab,
Daab ved fuldstændig Neddykning i Vand
(Baptister). 2) (astron.), se Bedækning. 3) se
Mikroskop.
Immervad (Emmervad), en Hede i
Sønderjylland, c. 7 1/2 km SV. f. Haderslev
(Gram Herred, Haderslev Østeramt). Efter
Hvitfeld skal her 1420 have staaet et Slag
mellem Holstenerne og de Danske, der under
Anførsel af Peder Hogenskild og Tønne Rönnow
var paa Vejen til Tønder. De Danske blev
slagne, og som et Minde om Nederlaget har
Hvitfeld bevaret det bekendte Vers: »Ved I.,
der fik Danmark et Fandens Bad«, der
andensteds fortsættes: »Ved Hogenskild’s Nid Folket
laa bleg og hvid«. Samtidige Kilder ved intet
at berette herom, men muligvis staar
Begivenheden i Forbindelse med de mislykkede Angreb,
de Danske 1422 rettede mod Nordslesvigs
Hovedborg Tørning, i hvis Nærhed I. ligger.
M. M.
Immigrant (lat.), Indvandrer; immigrere,
indvandre; Immigration, Indvandring.
imminent (lat.), nær forestaaende,
overhængende, truende.
Immission (lat.), Indsættelse, f. Eks. i et
Embede ell. i Besiddelse af et ell. andet; i
tyskromerretlig Terminologi ogsaa det, at man
lader Røg, flydende Stoffer, Bjælker ell. andet
henh. trænge ell. række ind paa Naboens
Grund.
E. T.
Immobllier (lat.), urørligt Gods, Modsætning
til Løsøre.
immobiliserende Forbinding kaldes
enhver Forbinding, hvorved en Legemsdel holdes
i Ro. Man anvender oftest hertil Skinner af
Pap, Træ, Metal fæstede til Stedet ved Bind,
ell. man anvender Bind gennemtrængte med
klistrende Substanser (se Forbinding). I
F. anvendes ved Benbrud, Betændelser i
Leddene, Rygradslidelser. — I Krigen, ell. hvor
man ikke er forberedt paa Læsioner, maa man
undertiden hjælpe sig med, hvad man har,
saasom Linealer. Jerntraad, Vaaben o. s. v.,
der spændes fast med Tørklæder og Bind (se
Nødforbinding).
E. A. T.
Immoralitet [’i-] (nylat.), Usædelighed.
Immortalitet [’i-] (lat.), Udødelighed.
Immorteller (bot.) er en Betegnelse for visse
Arter af Slægterne Helichrysum, Gnaphalium,
Xeranthemum, Ammobium, Rhodanthes,
Gomphrena o. a., hvis Krone er papirs- ell.
straaagtig, og, som derfor godt holder sig
hentørrede; de benyttes til Kranse. Se for øvrigt de
enkelte Slægter.
A. M.
immun (lat.), den Egenskab at have Immunitet.
Immunitet [’i-] (lat.) siges Mennesker ell. Dyr
at være i Besiddelse af, naar de ikke paavirkes
al Smitstof, som paafører andre Dyr ell.
Mennesker paagældende smitsomme Sygdomme.
Alt fra tidlig Tid har man vidst, at enkelte
Individer Gang efter Gang kunde udsættes for
Smitsygdbmme uden at smittes. Ligeledes har
man længe vidst, at nogle Dyrearter var
uimodtagelige for Sygdomme, som angreb andre.
Hvorpaa denne »medfødte I.« beroede, har
man søgt at forklare paa de forskelligste
Maader. At i en tidligere Tid overnaturlige
Kræfter antoges for de virksomme, følger
næsten af sig selv, og derfor søgte man at
erhverve I. ved Bønner, Anraabelser,
Tryllemidler, Forskrivninger, »Læsning« o. s. v. Men
ogsaa mere naturlige Forklaringer førte til
Anvendelsen af »immuniserende« Midler. En efter
disse Fremgangsmaader frembragt »erhvervet
I.«, var dog ganske uden rationel Forstaaelse
af Naturforholdene. Derimod kendte man en
»erhvervet I.«, som spillede en stor Rolle,
den nemlig, at et Individ efter at have
overstaaet en Sygdom ikke fik denne Sygdom
oftere ell. i hvert Fald ikke for det
første (ubegrænset og begrænset I.). I. beror
paa Tilstedeværelse af Antistoffer, der
enten neutraliserer Bakteriernes giftige
Produkter ell. dræber Bakterierne selv. Tilvænning
mod forsk. Giftstoffer af ikke bakteriel
Oprindelse, f. Eks. Nikotin, Alkohol, Morfin o. s. v.
beror ikke paa Antistoffers Tilstedeværelse, er
saaledes ikke I., men betegnes ofte som
Mithridatisme efter Kong Mithridates, der
siges af Frygt for sine Fjender at have vænnet
sig til at kunne taale de Giftstoffer, der alm.
anvendtes til Mord. En saadan Tilvænning kan
skyldes, at Organismen erhverver Evne til
hurtigere end normalt at nedbryde de giftige
Stoffer til ugiftige ell. til hurtigere at udskille
dem gennem Nyrer og Tarm. Se i øvrigt
Immunitetslæren.
O. T.
Immunitet [’i-] (retshist.). Romerretten fra
den senere Kejsertid forstod ved I. (immunitas,
i middelalderligt Latin ogsaa emunitas) Frihed
for Skatter og visse andre offentlige Byrder
(munera sordida), hvilken Frihed i Datiden
bl. a. tilkom de kejserlige Domæner, hvis
Beboere ogsaa i en anden Henseende indtog en
Særstilling, idet Jurisdiktionen over dem ikke
udøvedes af de sædvanlige Myndigheder
(Provinsstatholderne), men til en vis Grad af de
særlige Organer for Domæneforvaltningen.
Denne Ordning blev efter Folkevandringen
overført paa det frankiske Krongods, der
anerkendtes som immunt, saaledes at Udtrykket nu
ogsaa havde Hensyn til Jurisdiktionen, og
derved at Krongods bortgaves ell. bortforlenedes
med Bevaring af I., kom denne ogsaa ofte de
verdslige Stormænd og Kirkens Besiddelser
tilgode, hvorhos der gennem særlige Privilegier
tillagdes de større kirkelige Stiftelser en alm.
I. Kernen i denne var i Frankerriget et til de
kgl. Embedsmænd (paa Krongodset til de alm.
Øvrighedspersoner modsat
Domæneembedsmændene) rettet Forbud mod at udøve
Embedshandlinger paa det immune Gods ell. mod
dettes Beboere, altsaa mod at øve Jurisdiktion
dér og at opkræve de Bøder, Skatter og
Ydelser af anden Art, som det ellers var deres Sag
at indkræve paa Kongens Vegne. I.’s Indhold
var altsaa i første Linie negativt, men det var
en naturlig Følge af den, som forudsattes og
tildels ogsaa udtrykkelig udtaltes i
Immunitetsprivilegierne, at den Myndighed og de Ydelser,
som Kongen gav Afkald paa, i St f. tilfaldt
Immunitetsherren, der saaledes bl. a. kom til
at udøve Jurisdiktion paa det immune Gods,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
