- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
238

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Imam - Imamitter - Iman - Imandra - Imantophyllum - Imaos - Imâret - Imatra - Imatra-Sten - Imbabura - Imbart de la Tour - imbecil - Imber - Imbert, Barthélémy - Imbert, Hugues - Imbibition - Imbredage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svigersøn Ali, den 4. Kalif; de 3 første Kalifer er
derfor kun at betragte som politiske
Usurpatorer. Ali testamenterede Værdigheden til sin
Søn Hasan, og fra denne nedarvedes den
videre indtil den 11. I., Hasan el-Askari (d.
873). Dennes Søn, Muhammed, der altsaa
bliver den 12. I., hvilken efter en Forudsigelse
af Profeten skal være den sidste, forsvandt
ved Abbassidernes Forfølgelser. Ved Verdens
sidiste Dage skal han fremstaa paa ny som
Mahdi og afslutte I.’s Række.
J. Ø.

Imamitter, se Imam.

Iman (arab.) betyder Tro, bruges specielt til
Betegnelse af den rette Tro, Islam.
J. Ø.

Imandra [’imandra], Sø paa Halvøen Kola
i det russ. Guv. Archangelsk, S. f. Byen Kola,
852 km2 stor. Den har Afløb til
Kandalakskaja-Bugten fra det hvide Hav. I. er islagt største
Delen af Aaret.
G. Ht.

Imantophyllum [-’fyl-] Hook. (Clivia Lindl.),
Slægt af Narcisfamilien, Løgvækster med
liniedannede Blade og røde Blomster. 3 Arter
fra Kaplandet, der alle dyrkes som
Prydplanter.
A. M.

Mest alm. dyrkes I. miniatum, der findes
i forsk. Varieteter. Det er en god Stueplante,
og den blomstrer sædvanlig i
Foraarsmaanederne, men er til enhver Tid dekorativ p. Gr.
a. de smukke mørkegrønne Blade. Formering
sker ved Frø ell. Rodskud, og de er tidligst
blomsterdygtige i 3.-4. Aar; de fleste Planter
bliver dog indført. Omplantning finder kun
Sted hvert 2.-3. Aar, og den kræver ret stort
Potterum. Om Vinteren vandes sparsomt.
P. F.

Imantophyllum miniatum.
Imantophyllum miniatum.


Imaos [’imaås] var i Oldtiden hos Grækerne
Benævnelsen for den vestlige Del af Himalaja.

Imâret (arab.), Velgørenhedsstiftelse,
Hospital. Ordet betegner specielt de for fattige
Studenter anlagte Kollegier, hvor disse bespises.
I Tyrkiet grundedes det første af disse i Nikæa
af Sultan Orkhan i 14. Aarh.
J. Ø.

Imatra [’imatra], Vandfald i Finland. 5 km
nedenfor sit Udløb af Saima møder Floden
Vuoksen en snæver Bjergkløft, og Flodsengen, nys
338 m bred, presses paa een Gang sammen til en
Rende af knapt 41 m’s Bredde. Paa en
Længde af 875 m falder Floden 19 m. Den saaledes
opstaaende Fos er I. Vandet forvandles til
Skum og fyger i Taager op ad Bjergvæggene.
Drønet er saa stærkt, at det høres i over 6
km’s Afstand; en Menneskestemme kan ikke
hiøres fra den ene Bred af I. til den anden.
Vandmængden er gennemsnitlig over 400 m3 i
Sek., og Vandkraften anslaas til 76000 HK.,
hvoraf endnu intet er taget i Brug af
Industrien.
G. Ht.

Imatra-Sten [’imatra-] kaldes de rundagtige
og ofte ejendommelig formede graa
Mergelklumper, der findes paa den østlige Bred af
Floden Wuoksen, 1 km S. f. Imatra-Vandfaldet
i Finland. Stenene er Konkretionsdannelser og
stammer fra glaciale Leraflejringer.
(N. V. U.). O. B. B.

Imbabura [imba’wura], 1) Provins i det
nordlige Ecuador, paa Grænsen mod Columbia.
10700 km2, med (1903) 68000 Indb. 2) Vulkan i
ovenn. Dept, 4582 m høj, der udsender
Dyndstrømme og hedt Vand.
G. Ht.

Imbart de la Tour [æ’ba.r-d-la-’tu.r], Pierre,
fr. Historiker, f. 1860 i Valentan, 1893 Prof. i
Historie ved Univ. i Bordeaux. Hans Arbejder
behandler særlig Frankrigs kirkelige og sociale
Historie: Les élections épiscopales dans l’église
de France du IXe au XIIe siécle
(1891);
L’évolution sociale au moyen âge; Les origines
religieuses de la France: les. paroisses rurales

(1900); Les origines de la Reforme (1905);
Démocratie et irreligion (1906); Questions
d’histoire sociale et religieuse. Époque féodale
(1907).

imbecil (lat.), svagt begavet, aandssvækket,
dum; Imbecilitet, svag Begavelse, ringere
Grad af Aandssløvhed.

Imber [’em-], se Lommer.

Imbert [æ’bæ.r], Barthélémy, fr. Digter,
(1747—90), udgav 1772 Digtet Le jugement de
Paris
og 1773 en Samling Fables nouvelles,
der begge gjorde megen Lykke. Af hans andre
Arbejder holdt Komedien Le jaloux sans amour
(1781) sig en Tid lang paa den fr. Scene. Hans
Æuvres poétiques udkom 1777. Æuvres diverses
1782; efter hans Død Æuvres choisies (1797).
S. Ms.

Imbert [æ’bæ.r], Hugues, fransk
Musikforfatter (1842—1905), stod en Kreds af ny-fr.
Musikere nær og blev Redaktør af Guide
musical
; desuden skrev I. en Række musikalske
Artikler og Afh. i fr. og belgiske Dag- og
Fagblade og indtog en ret betydelig Plads i
fr. Musikliv. I Bogform udkom: Profils de
musiciens
(3 Serier omhandlende fr. og enkelte
fremmede Komponister, som Brahms og
Tschaikowsky), Portraits et Études, Symphonie,
Médaillons contemporains foruden mindre
Studier over ell. Biografier af Bizet, Gounod,
Brahms o. fl.
W. B.

Imbibition [’em-] (lat.), se Udbulning.

Imbredage kaldes i Norge Dagene i Ugen
før Jul. Oldn. imbrudagar ell. ymbrudagar =
Tamperdage, Dagene i jejunia quator
temporum
, de 4 Fastetider, som holdtes een hvert
Fjerdingaar og varede i 3 Dage (Onsdag,
Torsdag og Fredag). Den sidste af dem falder i
Ugen før Jul. I den gammelnorske Hauksbók

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free