Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Illuminater - illuminere - Illuminister - Illusion - illusorisk - Illustrated London News - Illustration
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa Frimurerne arbejdede hen til, lykkedes
det ham snart (1777) at blive optagen i
Frimurerordenen, hvor han kom i nøje Berøring
med Forfatteren Friherre von Knigge og med
Geheimeraad Bode i Darmstadt, og ved Hjælp
af disse udvidede han sit System. Opr. havde
I. bestaaet af 3 Grader, Novice-, Minerval- og
Illuminatusgraden. For at blive I. maatte man
først gennemgaa de to forberedende Grader.
Til disse tre nævnte Grader, som kaldtes
Planteskole, føjedes nu to ny. Graden
Illuminatus fik Tillægget minor (mindre); den derefter
følgende ny højere Grad kaldtes Illuminatus
major ell. skotsk Novice. Efter den fulgte
Illuminatus dirigens ell. skotsk Mestergrad. Til
disse 5 føjedes endnu en sjette, Mysteriegraden.
Man begyndte at gaa videre og organisere
endnu højere Grader; men paa dette Punkt
blev Stifterne uenige, og man kom ikke
længere. Spaltningen blev ulægelig, Knigge o. a.
traadte helt ud af I., Autoriteternes
Opmærksomhed vaktes. Følgen blev, at alle hemmelige
Selskaber i Bayern ligefrem blev forbudte ved
et Reskript af Kurfyrsten af 22. Juni 1784.
Weisshaupt udgav fl. Skr til Forsvar for I.,
»Apologie der I.« (1786), »Geschichte der
Verfolgung der I. in Bayern« I (1786), »Das
verbesserte System der I.« (ny Udg. 1788),
»Nachtrag zur Rechtfertigung meiner Absichten«
(1781); men stor Bet. fik I. dog ikke siden,
uagtet de, før den indre Strid udbrød, havde
haft god Fremgang, ikke blot i Bayern, men
ogsaa i andre Lande, selv bl. Protestanter.
Efter Revolutionstiden hører man næsten ikke
mere Tale om I. I Kbhvn haves fl. Breve fra
Weisshaupt og Originalakter vedkommende I.
V. S.
illuminere (lat. illuminare, af lúmen, »Lys«),
forsyne med Lys, festlig oplyse; udfylde med
Farve, kolorere, udstyre Haandskrifter med
farvede Initialer. Ordet i. anvendes spc. om
Middelalderens Miniaturmaleri; om denne
Kunst fortæller saaledes Dante i »Purgatoriet«,
at den dyrkedes med særlig Dygtighed i Paris
og der blev kaldt at i. (alluminare, fr.
enluminer). En Illuminator (Illuminist) er den,
der udfører Miniaturer, er Miniator. Opr.
betød vel Miniator ell. Rubrikator kun den, der
forsynede Bøgerne med sirlige Overskrifter i
rødt, medens Illuminatoren var den, der malede,
men efterhaanden smeltede disse Begreber
sammen. En Illuminator er derfor ogsaa en
Brevmaler, den, der afskriver Andagtsbøger,
Kalendere etc. og pryder dem med Malerier. Denne
Art Skrivere dannede i Middelalderen en
lavsmæssig Organisation, som imidlertid opløstes
med Bogtrykkerkunstens Fremgang, den, de
selv havde Andel i, idet de efterhaanden fandt
paa, til lettere Afsætning af deres Værker, at
skære Tekst og dertil hørende Illustrationer ud
i Plader af Træ (ell. Metal) og kolorere dem,
en Fremgangsmaade, der naturlig forberedte
selve Kunsten at trykke Bøger. —
Illumination, festlig Belysning.
A. Hk.
Illuminister, se illuminere.
Illusion (lat.) betegner i videste Forstand,
saaledes som Ordet sædvanlig bruges i det
daglige Liv, omtr. det samme som Indbildning,
en Antagelse, der er i Strid med
Virkeligheden, en Forventning ell. Forhaabning, der
har meget ringe Sandsynlighed for at gaa i
Opfyldelse. At »nære en I.« ell. »hilde sig i en
I.« er saaledes nærmest ensbetydende med at
leve sig ind i en Fantasi, der ikke svarer til
de faktiske Forhold. — I Psykologien bruges
I. kun i snævrere Bet., nemlig til Betegnelse
af saadanne urigtige Opfattelser, som hidrører
fra en falsk Fortolkning af en Sanseiagttagelse.
Enhver Iagttagelse vil altid vække en Række
Associationer, der ligesom udfylder det
sansede; vi ser i Virkeligheden saaledes kun en
ringe Del af det, som vi mener at se; en meget
stor Del er reproducerede Forestillinger,
hvormed det sansede suppleres. Naar nu
Sansningen foregaar under ugunstige Forhold, saa
at Iagttagelsen ikke bliver tilstrækkelig skarp
og tydelig — f. Eks. naar man gennem Taage
kun skimter utydelige Omrids af
Genstandene —, saa vil Sansebilledet let kunne vække
falske Associationer, hvorved det altsaa
fortolkes urigtig, ell. med andre Ord: man tror
at iagttage noget andet end det, der faktisk
forekommer. Saaledes kan en Vejstolpe i Taage
ell. Mørke holdes for et Menneske o. s. v. Det
er for slige uvilkaarlige, falske Opfattelser af
foreliggende Sansninger, at Psykologien
forbeholder Navnet I. Om I.’s Forhold til
Hallucination (s. d.).
Alfr. L.
illusorisk, indbildt, uvirkeligt, men med
Virkelighedens Præg. Se i øvrigt Illusion.
Illustrated London News [’i£əstreitid-’£an
dən-’nju.z], i London udkommende illustreret
Ugeskrift, var det første Blad, der regelmæssig
indeholdt Illustrationer, og blev Forbilledet for
det fr. Illustration og det tyske »Illustrierte
Zeitung«. Det udkom med sit første Nummer
14. Maj 1842, grundlagt af Bogtrykkeren
Herbert Ingram; dets Illustrationer stod højt over,
hvad der tidligere havde været præsteret i
denne Retning, og Bladet havde i lang Tid saa
godt som Monapol som illustreret Avis, indtil
The Graphic startedes 1869. Fremragende
Kunstnere som Birket Foster, John Leech,
senere Millais, Herkomer og Fildes ydede
Bidrag til Bladet. Af fremtrædende
Tekstmedarbejdere kan nævnes George Augustus Sala
(Forf. af Echoes of the Week), James Payn,
Clement Scott, Andrew Lang og G. K.
Chesterton. Redaktører har været: Bailey (1842—48),
Charles Mackay (1848-59), John Latey (1859-
90), Clement Shorter; nuværende Redaktør er
Bruce S. Ingram. Bladet er fremdeles i
Familien Ingram’s Eje.
K. F.
Illustration (lat.), en Bogs eller et Blads
Udsmykning ved forklarende ell. blot prydende
Afb. Det er en gl Skik, som allerede Oldtiden
— med Ægypterne i Spidsen — kendte, og
Middelalderen illustrerede i stort Omfang sine
Haandskrifter med malede Miniaturer; men først
i 15. Aarh.’s 1. Halvdel begynder man ret egl.
at træffe I. i moderne Forstand, idet
Træsnittet tages i Brug hertil i de saakaldte Blokbøger
(s. d.), i hvilke ogsaa Teksten var skaaret i
Træ. De første illustrerede Bøger efter
Bogtrykkerkunstens Opfindelse er Boner’s
»Edelstein«, ɔ: en Samling Fabler paa Tysk, trykt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
