Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ill - Ill. - Illampu - Illano - Illapel - illata - Illationsteori - Illawarra - Ille - Illecebrum - Ille-et-Vilaine - illegal - illegitim - Illegitimitetsklage - Iller - Illiberal - illicite - Illicium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strassbourg) ligger, og fra den udgaar
Rhin-Rhône-Kanalen og Rhin-Marne-Kanalen.
G. Ht.
Ill. [il], Forkortelse for Illinois.
Illampu, se Sorata.
Illano [i’ijano], malajisk Stamme ved
I.-Bugten paa den til Filippinerne hørende Ø
Mindanao. Sammen med de øvrige
muhammedanske Indb. gaar de under Fællesnavnet
»Moros«. De er opstaaet ved Blanding mellem
Øens opr. Befolkning og Malajer fra Borneo og
Molukkerne. Som Sørøvere med deres lette,
hurtigt sejlende Baade har de været en Svøbe
for de ostindiske Farvande. (Litt.: F.
Blumentritt, »Versuch einer Ethnographie der
Philippinen« [»Petermann’s Mittheilungen«,
Ergänzungsbd XV, Gotha 1882]; Sawyer,
Inhabitants of the Philippine Islands).
K. B.-S.
Illapel [ilia’pæl], Hovedstad i Dept I. i
Chiles Prov. Coquimbo. C. 5000 Indb. I
Nærheden bearbejdedes i 18. Aarh. rige Guldminer.
G. Ht.
illata (lat.) = indbragte Ting, efter
Romerretten og nyere romanistiske Retsforfatninger,
der opstiller Dotalsystemet for Ordningen af
Ægtefællers Formueforhold, de
Formuegenstande, Hustruen som Medgift bringer med ind
i Ægteskabet, og som Manden kan raade over
til Bestridelse af de ægteskabelige Udgifter, i
Modsætning til Hustruens øvrige Formue, der
forbliver hendes Særeje. Se Dotalsystem og
Ægtefællers Formueforhold.
K. B.
Illationsteori, en i Læren om Tyveri
bekendt Teori, hvorefter Tyveriet først anses for
fuldbyrdet, naar Tyven har bragt Kosterne i
Sikkerhed. Falder i det væsentlige sammen med
Ablationsteorien, men gaar videre end
denne, idet det kræves ikke blot, at Tyven har
bragt de stjaalne Ting ud af Ejerens Bolig, men
yderligere, at han har bragt dem ind i sin
egen. Den er nu alm. opgivet ligesom dens
diametrale Modsætning,
Kontrektationsteorien, hvorefter det skulde være nok, at
Tyven i Tilegnelseshensigt har grebet fat paa
Kosterne. Nu anerkendes som den rigtige den
Midten holdende Apprehensionsteori,
hvorefter Tyven skal have taget Kosterne fra
Ejeren, uden at det dog kræves, at han i nogen
Retning har bragt dem i Sikkerhed.
K. B.
Illawarra [i£ə’warə], Bugt fra det stille
Ocean paa Østkysten af Ny Syd Wales, Australien.
M. V.
Ille [i.l], Flod i det nordvestlige Frankrig,
Dept I.-et-Vilaine, udspringer 6 km SØ. f.
Combourg, strømmer i en snæver Dal mod S. og
udmunder efter et Løb paa 40 km ved Rennes
i Vilaine. Dens Vand føder
I.-Rance-Kanalen (84,8 km).
G. Ht. I
Illecebrum, se Bruskbæger.
Ille-et-Vilaine [’i.l-e-vi’læ.n], Dept i det
nordvestlige Frankrig i den nordøstlige Del af det
gl. Hertugdømme Bretagne. Det begrænses
mod N. af Kanalen og Dept La Manche, mod
Ø. af Mayenne, mod S. af Loire-Inférieure og
mod V. af Morbihan og Côtes-du-Nord. Arealet
er 6992 km2 med (1911) 608098 Indb. ell.
henimod 87 pr km2. I.-et-V. er den lavest liggende
Del af Bretagne og skiller denne Halvøs Bjerge
fra Normandiets Højdedrag. De største Højder
findes nær Dept’s Grænser i NØ. og V. og naar
c. 250 m. De vigtigste Floder er Vilaine og dens
Biflod Ille, der forener sig ved Rennes, midt i
det Dept, som har faaet Navn efter dem. Disse
sejlbare Floder er ved Ille-et-Rance Kanalen
sat i Forbindelse med den nordlige Kystflod
Ranee, der udmunder i den dybe Bugt ved St
Malo, som tilhører Dept. Den østlige Del af
Dept’s Kyst ligger ved St Michel Bugten, hvor
der findes frugtbart Marskland, beskyttet ved
Diger; den vestlige Del af Kysten er derimod
klippefuld. Klimaet er mildt og fugtigt. Det
løse Jordlag over Klippegrunden er mange St.
tyndt og lidet frugtbart; men Dept er vel
dyrket. 66 % af Arealet er under Ploven, 16 %
Græsgange, mindre end 7 % Skov. Hvede,
Havre, Boghvede og Byg er de vigtigste
Kornsorter. Der avles store Mængder af Æbler og
Pærer; og Æblevinen erstatter Druevinen.
Mejeridriften staar højt; Egnen ved Rennes er
kendt for sit gode Smør. Der brydes
Bygningssten og Jernmalm. Fiskeriet er et vigtigt
Erhverv; Byerne St Malo, St Servan og Cancale
sender Fiskeflaader til New Foundlands
Bankerne. I St Michel Bugten fanges Østers. Den
franske Vestbane har 559 km Jernveje i Dept.
I.-et-V. deles i Dept. Rennes, Fougères,
Montford, Redon, St Malo og Vitré,
43 Kantoner og 360 Kommuner. Hovedstaden
Rennes er Sæde for en Ærkebiskop og
Hovedkvarter for 10. Armékorps.
G. Ht.
illegal (lat.), ulovlig, lovstridig.
illegitim (lat.), ulovlig, uretmæssig, uægte.
Illegitimitetsklage [’i-], i romanistisk Ret et
Søgsmaal, der gaar ud paa at slaa fast, at et af
en gift Kvinde født Barn ikke er legitimt,
altsaa ikke Barn af Ægtemanden. P. Gr. a. den
anerkendte Regel: pater est, quem nuptiæ
demonstrant ell. Retsformodningen for, at
Ægtemanden er Faderen, har det kun sjælden
Udsigt til at føres igennem (se Børn, S. 430—31
og 434).
K. B.
Iller [’elər], Biflod til Donau i det
sydvestlige Bayern, opstaar i Algauer-Alperne N. f.
Oberstdorf af 3 Bække, Breitach, Stillach og
Trettach, træder ved Immenstadt ud af
Bjergene, bliver sejlbar ved Kempten, danner
længere nede Grænsen mellem Bayern og
Württemberg og udmunder efter et Løb paa 165 km
oven for Ulm i Donau.
G. Ht.
Illiberal (lat.), karrig, snæverhjertet,
smaalig, frihedsfjendtlig.
illicite (lat. Adverbium), paa ulovlig Maade.
Illicium L., Slægt af Magnoliaceæ (Gruppen
Illicieæ), stedsegrønne Buske ell. Træer med
glatte Blade, der indeholdfer Oliekirtler og
ikke har Akselblade. Blomsterne sidder
enkeltvis i Bladenes Hjørner; de er tvekønnede og
har talrige Blosterblade, hvoraf de ydre er
bægenagtige, talrige Støvdragere og 8—20 fri
Frugtblade i een Kreds. Flerfoldsfrugt med
enfrøede Bælgkapsler. 7 Arter. I. anisatum L.
(Stjerneanis), et 6—8 m højt Træ med
aflange, helrandede og læderagtige Blade,
grønlig hvide Blomster og stjerneformet samlede
Bælgkapsler, der udvendig er mat brune,
indvendig gullig brune, glinsende. Frøene er
ægformede, sammentrykte og glinsende brune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
