Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildefonso-Gruppen - Ildefonso, Søn - Ildergruppen - Ilderhund - ildfaste Sten - ildfast Ler - ildfast Mørtel - Ildflue - Ildforgyldning - Ildform - Ildgitter - Ildkanal - Ildkasse - Ildkugle - Ildlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidstnævnte findes en Statuette forestillende
Persefone. Herefter skulde hele Gruppen forestille:
Antinoos, der hengiver sig til Dødens Gud (for
at frelse sin Vens, Kejser. Hadrian’s Liv). —
Skønt Fodstykket med alle Figurernes Fødder
angives at være forfærdiget af een
sammenhængende Blok, er der dog udtalt grundet
Formodning om, at Gruppen er sammensat af
antikke Fragmenter, der opr. intet har haft at
gøre med hverandre; m. H. t. Kunststil er de
to Ynglingefigurer vidt forsk., idet den ene
(Antinoos) er en Kopi efter et praxitelisk, den
anden efter et polykletisk Værk. (Litt.:
Friederichs-Wolters, »Bausteine zur Gesch.
der griechisch-römischen Plastik« [Berlin 1885,
Nr 1665]).
C. B.
Ildefonso, Søn [-ildæ’fånså], se Granja, la.
Ildergruppen ell. Væselslægten
(Mustela ell. Putorius) henhører til Maarfamilien
Mustelidæ; omfatter foruden den alm. Ilder,
Fritten og Flodilderen tillige Lækatten og den
lille Brud. De adskiller sig fra de øvrige Maare
ved at have 1/1 uægte Kindtand færre;
ejendommelige ved deres lange, tynde smidige Krop
og lave Ben; se Maare.
R. Hg.
Ilderhund, se Hunde, S. 868.
ildfaste Sten bruges til Ovne og skal kunne
taale Temperaturen uden at smelte og
Temperaturvekslingerne uden at revne samt det kem.
Angreb; endvidere skal de have tilstrækkelig
Styrke. Ildfastheden undersøges bedst ved at
indlægge Stenene 1 Aar i en Ovn, Mage til
den, i hvilken de skal bruges; en simpel
Smeltepunktsbestemmelse har kun begrænset
Værdi, thi Ovnens Dampe kan alt efter deres
Karakter hæve ell. sænke Smeltepunktet. Den
stadige Varme, som Stenene er udsatte for,
kan medføre blivende Formindskelser ell.
Forøgelser af Rumfanget; Idealet er en
fuldstændig Rumfangskonstans, og navnlig er
Sammentrækning uheldig for Stien i Ovnhvælvinger.
Stenenes Styrke kan være væsentlig større i
glødende end i kold Tilstand. Af Naturstenene
har nogle faa, som Asbest, Fedtsten,
Klæbersten, en vis Grad af Ildfasthed, men til
industrielle Ovne bruges Kunststen, navnlig
Chamottesten (s. d.). Af andre Kunststen skal
nævnes Dinassten ell. Silikasten, der
brændes af malet Kvartsit og Kalkmælk,
indeholder c. 95 % Kiselsyre, er meget ildfaste,
taaler sure Slagger, men ikke pludselige
Temperaturændringer. Kokssten af malet Koks
og Tjære bruges til Jernhøjovne,
Dolomitsten til basiske Staalovne.
Chamottedigler til Glassmeltning maa
fremstilles af en særlig lerrig Blanding, og
Tørring og Brænding (ved 1400°) kræver af
den Grund en overordentlig Omhu; Tørringen
maa undertiden udstrækkes over et helt Aar,
for at Diglen ikke skal revne. Ved at sætte lidt
Soda til Massen er det imidlertid lykkedes
Weber at overføre den i en kolloid Form,
saa den kan udstøbes som en tynd Grød, der
langsomt størkner til en homogen og meget
ildfast Masse.
E. Su.
ildfast Ler, se Ler.
ildfast Mørtel til Sammenmuring af ildfaste
Sten fremstilles af Kaolin ell. alm. ildfast Ler
(bedst af den Slags, der er brugt til Stenene)
med knust Chamotte som Magringsmiddel.
Mørtlen maa altid være noget mindre ildfast
end Stenene, thi disse maa ikke paavirkes af
Driftstemperaturen, medens Mørtlen skal
brændes fast ved denne Temp., da den ellers
smuldrer.
E. Su.
Ildflue, se Lampyridæ.
Ildforgyldning, d. s. s. Lueforgyldning, se
Forgyldning.
Ildform, se Form.
Ildgitter er af Jern og anbringes paa
Tagskægget af Straatage for at forhindre, at Taget
i Ildebrandstilfælde skrider ned og dækker
over Dør- og Vinduesaabninger.
(E. S.). C. B-r.
Ildkanal, se Dampkedel.
Ildkasse, se Fyrkasse og
Lokomotiv.
Ildkugle (Bolide), se Stjerneskud.
Ildlandet, Tierra del Fuego, Øgruppe
ved Sydamerikas Sydspids, skilt fra
Fastlandet ved Magalhaes-Strædet. Det bestaar af en
Hovedø, det egl. I., som Englænderne kalder
Kong Karl’s Sydland (48114 km2) o. a.
betydelige Øer, nemlig Hoste (6600 km2),
Navarin (2480 km2), Staaten Island
(1100 km2), Desolation, Santa Inez,
Clarence og Dawson samt talrige
mindre Øer og Grupper af Smaaøer, f. Eks. Diego
Ramirez og Wollaston-Gruppen med
Øerne Hermite og Hoorn, hvor Amerikas
Sydspids Kap Hoorn hæver sin nøgne, sorte
Klippepyramide 565 m o. H. Arealet af det
samlede Ildlandsarchipel er henved
73750 km2. Øerne er høje og maa i Hovedsagen
betragtes som en søndersplittet Fortsættelse af
Sydamerikas høje Vestrand. Dog slutter den
østlige Del af selve Hovedøen sig nærmest til
det patagoniske Plateau, og den lidet
indskaarne Østkyst ligner den patagoniske Kysttype,
medens Syd- og Vestkysten er stejl og
sønderskaaret med talløse Fjorde og Sunde. I
Hovedøens Indre hæver sig flere Højdedrag (Sierra
Balmaceda, Carmen Sylva o. a.) til henved
300 m o. H. Mellem disse Rester af det opr.
Plateau har Floderne, som løber mod NØ.,
nedskaaret brede Dale, hvor Faareavlere og de
hvide Nybyggere holder til. Den sydlige Del af
Hovedøen er meget bjergfuld. Her hæver sig
langs Beagle-Kanalen den vældige
Darwin-Kæde, bl. hvis mange gletscherdækkede
Bjerge Sarmiento naar 2335 m, Mount
Darwin 2150 m. Under Istiden var største Delen
af I. dækket af Indlandsis. Typiske
Istidsdannelser har en vid Udbredelse, og gl.
Strandlinier vidner om, at Landet har ligget lavere.
I. har et køligt Kystklima. Skønt Øerne ligger
mellem 52° og 56° s. Br., altsaa i samme
Afstand fra Ækvator som det nordlige
Mellemeuropa, har den varmeste Maaned, Januar, en
Middeltemp. af kun 11,5° ell. mindre, den
koldeste Maaned, Juli, 0,9°. Regnmængden er
betydelig (paa Staaten Island endog 1600 mm)
og fordelt over hele Aaret; dog falder mest
Regn om Efteraaret og Vinteren. Vestlige
og sydvestlige Vinde er fremherskende;
vindstille Dage er sjældne, Storme derimod
hyppige. Græs og Mos er de vigtigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
