Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I H S - I H S (se Guarneri) - Ihændehaverpapir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jesus hominum salvator (Jesus Menneskenes
Frelser); det bruges ogsaa som en Afkortning
af In hoc signo (vinces) (I det Tegn [skal du
sejre]).
L. M.
I H S, se Guarneri.
Ihændehaverpapir (tysk »Inhaberpapier«,
fr. titre au porteur, eng. security to bearer),
et Dokument, hvorved Udstederen forpligter
sig til en Ydelse over for den, der til enhver
Tid er Papirets Ihændehaver — i Modsætning
til Navne- ell. Rekta papirer, der angiver
en bestemt Person som fordringsberettiget, og
Ordre papirer, der lyder paa Betaling til en
Person ell. dennes Ordre. For at være I.
behøver Dokumentet ikke udtrykkelig at lyde paa
Ihændehaveren, men dets Karakter som
saadant kan fremgaa tilstrækkelig derved, at
Kreditors Navn ved Transporten lades blankt
(Blankoendossement), ell. i øvrigt af Papirets
Natur. Bl. I. i videre Forstand maa dog
udsondres nogle, der kun er at anse som
Legitimationspapirer, f. Eks. Teaterbilletter,
Garderobemærker o. s. v., hvilke kun giver
Udstederen Ret til at frigøre sig ved
Erlæggelse til Ihændehaveren, men i øvrigt ikke
er underkastede de ellers for I. gældende
Regler.
Bl. Dokumenter, som herefter er ell. kan
udstedes som I., kan nævnes: Banknoter
(Pengesedler), Partialobligationer for Stats- ell.
Kommunelaan, Obligationer, udstedte af
Kreditforeninger ell. andre offentlige Institutter, Aktier,
Konossementer, Checks, o. s. v. Det er
imidlertid ikke som Regel enhver tilladt at udstede
ell. emittere I. Efter dansk Ret har saaledes
Nationalbanken iflg. Oktroi 4. Juli 1818 § 42,
jfr L. Nr 157, 12. Juli 1907 (indtil 31. Juli 1938)
Eneret paa Udstedelsen af Pengesedler, der
skal gaa som tvungne Betalingsmidler.
Fremdeles forbyder Stempellov 13. Maj 1911 § 32 af
Hensyn til Statens Indtægt ved
Stempelafgiften for Transporter som alm. Regel
Udstedelsen af I., til hvis Overførelse jo ingen
Transport behøves, samt Transport af Papirer til
Ihændehaveren. Undtagelse herfra er dog gjort
ved selve Lovens § 134 for Statsobligationers
Vedk., og det samme er sket ved særlige
Privilegier for de af Kommuner, Kreditforeninger,
Banker o. a. offentlige Institutter udstedte
Obligationer, jfr Lovens § 141 og 146. Veksler
kan ikke udstedes, men vel transporteres til
Ihændehaveren, Veksellov 7. Maj 1880 §§ 1, 12,
95, Konossementer, Checks og i Alm. ogsaa
Aktier kan derimod baade udstedes og
transporteres til Ihændehaveren. Lgn. Regler gælder
efter de fleste fremmede Landes Ret. Saaledes
maa f. Eks. efter den tyske borgerlige
Lovbogs § 798, afset fra Laan af Riget ell. en
Enkeltstat, I., lydende paa en bestemt
Pengesum, kun sættes i Omløb med vedk.
Forbundsstats Samtykke.
Det har fra gl Tid været meget omtvistet,
hvorledes det jur. skal forklares, at Debitors
Udstedelse af et I. forpligter ham over for
enhver senere godtroende Ihændehaver, selv om
denne har erhvervet det af en, der ikke var
Ejer af I. Nu er man dog i Reglen enig
om det tilstrækkelige i den Forklaring, at der
i Erhvervslivet er Trang til slige Værdipapirer,
der let kan omsættes, og at det er Hensynet
til deres Omsættelighed, som de særegne
Regler om I. skyldes. Disse hviler alle paa den
Betragtning, at for at man skal kunne
modtage et I. med samme ell. lgn. Tillid som
Penge, maa man kunne stole paa, at man ved i
god Tro at faa det overdraget bliver Ejer af
det, og at Papiret normalt hjemler hele den
Fordring, som det lyder paa. Derfor gælder
der om I. saavel efter dansk og norsk som i
Reglen ogsaa efter fremmed Ret flg.
Sætninger. Ved Overdragelse til en godtroende
Ihændehaver ekstingveres (udslettes) enhver
tidligere stiftet Ret over Papiret, og den
godtroende Ihændehaver bliver altsaa Ejer.
Fremdeles fortabes herved ligeledes som Regel —
visse Undtagelser anerkendes dog, se
Gældsbreve — alle Indsigelser fra Skyldnerens
Side, hvorom Papiret intet melder. Og endelig
er al Ret efter Papiret ogsaa i den Forstand
knyttet til Papirets Ihændehavelse, at
Skyldneren er forpligtet til, men ogsaa kun forpligtet
til, og kun kan frigøre sig ved at betale til
dettes Ihændehaver. Disse Sætninger gælder vel
i deres Alm. efter dansk og norsk Ret — i
Modsætning til, hvad der gælder alm. efter
fremmed Ret — allerede om alle egl.
Gældsbreve, selv om de lyder paa Navn. Men ved
I. er Reglen om tidligere stiftede Rettigheders
Fortabelse over for den godtroende
Ihændehaver p. Gr. a. den endnu større Trang til disses
Omsættelighed skarpere og ganske ubetinget
gennemført. Medens ved Gældsbreve, lydende
paa Navn, Overdragelsen dog kan omstødes,
hvis den er sket ved falsk Transport, i Tvang
ell. af en Umyndig, gælder nemlig ved I.
ligesom ved Penge den Sætning, at den, som i
god Tro har erhvervet Papiret ad
Omsætningsvejen, bliver Ejer af det, selv om han har
faaet det overdraget af en Tyv ell. en
Umyndig. Lgn. Regler gælder ogsaa, som nævnt, alm.
efter fremmed Ret, se som Eksempler den
schweiziske Obligationsret af 1881 § 208 og den
tyske Handelslovbogs § 307.
Da Retten over et I. iflg. det udviklede kan
fortabes over for en godtroende Ihændehaver,
selv om det er stjaalet fra rette Ejer, kan
denne have Interesse i at forvandle det til et
Navnepapir. Dette sker ved, at han faar sit
Navn paategnet paa I. — hvortil kan slutte sig
Notering i vedk. emitterende Instituts Bøger.
— Herved ophører det at være et I. og følger
nu de alm. om Rektapapirer gældende Regler.
Til saaledes at sætte et I. ud af Omløb
(Auszerkurssetzung) kræves ikke efter dansk Ret
Samtykke fra Skyldnerens Side; anderledes
derimod f. Eks. efter tysk Ret, hvor Udstederen
ikke befries ved at betale i god Tro til
Ihændehaveren af et Navnepapir og derfor ikke
kan være pligtig til at løbe Risikoen ved
Prøvelsen af Præsentantens Beføjelse. Efter D. L.
31 Marts 1858 § 1 og 17. Marts 1860 § 1 skal
de ældre paa Ihændehaveren lydende
almindelige Statsobligationer stedse lyde paa
Ihændehaveren og ingen Paategning paa Obligationen
have Gyldighed over for Statskassen, men
dette medfører ikke, at en slig Paategning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
