Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Idræt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Kunstbroderi, Kunstvævning o. s. v.) kunde
betegnes som I. I Tidernes Løb er Ordets Bet.
blevet ændret og modificeret. Nu bruges I.
ofte i Flæng sammen med det eng. Ord Sport.
Der er dog nogen Forskel paa disse Ords Bet.
Ved I. forstaar man opdragende
Legemsøvelser, hvor Øvelsen udføres af ideelle Grunde,
for dens egen Skyld, og hvor den rent
menneskelige Dygtighed, den legemlige Ydeevne, er
det væsentlige. Endvidere findes der i I.’s
Væsen et Moment af Kappestrid, der altid vil
drive den Enkelte fremad mod en højere og
højere Grad af Fuldkommenhed. Ved
Udøvelsen af Sport vil ogsaa ofte Præmier og Penge
spille en Rolle, og det til Øvelsens Udførelse
anvendte Materiale vil komme i Betragtning,
vil endog i mange Tilfælde være det
afgørende, f. Eks. ved Hestevæddeløb, Automobilløb,
Sejlads o. l., og Sportens Kappemoment gaar
ofte over til Jagen efter Rekord. Sporten kan
ogsaa tænkes anvendt som Tidsfordriv, medens
dette Begreb ligger I.’s Væsen fjernt.
I. selv er af meget stor Ælde; dens
Oprindelse maa formentlig føres tilbage til
Menneskehedens Barndom. I primitive Samfund,
der maatte forsvare deres Boplads mod
omboende Fjender, og hvis Medlemmer i
udstrakt Grad maatte søge Føden som Jægere og
Fiskere, maatte Dygtighed i Vaabenbrug,
Færdighed i Løb, Spring, Kastning, Brydning o. l.
være de Egenskaber, der samfundsmæssigt
havde størst Bet. At opøve disse Færdigheder og
udvikle dem til den højeste Fuldkommenhed
var Beg. til I. Og hos alle Folkeslag i Verden,
hos de mindre udviklede saavel som hos
Kulturfolkene, maatte I., Dygtighed i Vaabenbrug
o. a. Legemsøvelser, nødvendigvis beholde sin
store Bet., og derfor være det vigtigste Led i
Ungdommens Opdragelse, idet selve Folkets
Eksistens som Folk har været betinget af, at
man kunde yde et virksomt Forsvar, naar det
gjordes nødvendigt. Derfor er det saare
naturligt, at den unge Perser skulde lære at ride
og skyde med Bue, og derfor træffer vi hos
Oldtidens Kulturfolk, i deres Bygningsværker,
i deres Kunst og i deres Litt. et rigt Materiale,
der bærer Vidnesbyrd om den uhyre Bet., man
tillagde I.: Midlet til den legemlige
Opdragelse, hvis Maal var Færdighed i Vaabenbrug,
Krigerdygtighed.
I gl. ægypt. Grottegrave findes Billeder af
Vaabenøvelser, Jagtscener, Dystløb til Søs,
Brydning, Balanceøvelser, Smidighedsøvelser
og Dans. Af Boldspil findes der ogsaa enkelte
Scener, men de fremstillede Personer er dog
her Kvinder og Børn (Fig. 1) ell. halvvoksne
Piger, aldrig Mænd. — I de homeriske Digte,
saavel som senere i Sagaerne er Idealet af en
Helt ensbetydende med Idealet af en dygtig
Idrætsmand, og hvor højt man i Grækernes
Storhedstid vurderede I., ses af utallige Ting, bl.
a. af den Omhu, hvormed man ledede
Ungdommens Opdragelse i Legemsøvelserne, og af den
guddommelige Hæder, hvormed man belønnede
de mest fremragende Idrætsmænd:
Sejrherrerne i de olympiske Lege. Hos vore Forfædre, de
gl. Nordboere, var Dygtighed i Vaabenbrug o. a.
Legemsøvelser ikke mindre anset end hos
Grækerne. Færdigheder, saavel aandelige som
legemlige, Kunst og Krigsdygtighed føres i den
hedenske Tid tilbage til Krigsguden som Folkets
Opdrager og Læremester. »Af Odin lærte de alle
I.«, hedder det i Ynglingasaga. Opdragelsen
med idrætslig og dermed med krigerske
Formaal for Øje begyndte allerede i
Barnealderen med Leg. Om Olav Tryggvessøn hedder
det, at han af sin Fosterfader blev sendt ud
til Leg med andre Drenge, »for at han skulde
vænnes til I.«. Indøvelsen af I. lededes vel i
Alm. af Faderen selv, men i fornemme Hjem
gav man Drengen en særlig Opdrager, en
fóstri, hvis Hverv netop synes at have været
det at vejlede Drengen i saadanne Øvelser ell.
i alt Fald at føre Tilsyn med ham under disse.
De vigtigste I., der øvedes i Norden i
Oldtiden og i den tidlige Middelalder, var først og
fremmest Vaabenøvelser:
Bueskydning, Spydkastning og
Fægtekunst. Endvidere dyrkedes Jagt, Roning,
Svømning, Løb, herunder en Slags
Skøjteløb paa Skøjter af Dyreknogler,
Skiløb, Spring, Brydning og andre
Kraftprøver (Folkelege) samt, i hvert
Fald en Tid paa Island, Boldspil.
Størst Bet. af disse I. havde
Vaabenøvelserne, hvor man ved Brugen af Økse, Sværd og
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
