Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ibsen, Sigurd - Ibskal - Ibstrup - Ibu - Ibycter - Ibykos - Ica
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Wien, hvor han forblev til 1. Jan. 1890. Om
Grundene til og de nærmere Omstændigheder
ved I.’s Udtræden af Diplomatiet redegjorde
han i en Artikelrække: »Hvordan jeg kom ud
af den diplomatiske Karriere« i det norske
»Dagblad« (27, 28. og 29. Jan. 1890), hvortil
sluttede sig Minister Lagerheim’s Svar i
samme Blad (10.—27. Febr, 1., 14., 15., 31. Marts
og 1. Apr. s. A.). I. har senere levet i Kria
som Publicist og var bl. a. Medredaktør af »Nyt
Tidsskrift« (Ny Række 1892-95). 1896
bevilgede Stortinget 3000 Kr for Budgetterminen 1896
—97 til Afholdelse af Forelæsninger i
Samfundslære ved Dr. I., som derefter i 2. Halvaar
1896 og 1. Halvaar 1897 holdt stærkt besøgte
Forelæsninger ved Univ. (delvis refererede i
forsk. Kria-Blade). Den af Kirkedepartementet
nedsatte Bedømmelseskomité, der skulde følge
disse Forelæsninger og afgive Udtalelse
derom, kom i sin Erklæring af 29. Apr. 1897 til
det Resultat, at »I. ikke har været i Stand til
gennem de afholdte Forelæsninger at lægge
saadanne Egenskaber for Dagen, at man for
tiden med Tryghed kunde betro ham en
Lærerpost i Sociologi ved Univ.«. For den flg.
Budgettermin indstillede Stortingets
Budgetkomité en lgn. Bevilling for I. til Afholdelse af
Forelæsninger i Samfundslære, men
Indstillingen blev taget tilbage, da I. erklærede sig
uvillig til at benytte sig af en Bevilling i den Form
som af Komiteen foreslaaet. 1899 blev han
udnævnt til Ekspeditionschef i det daværende
Indredepartements Afdeling for Handel, Skibsfart
og udenrigske Sager. Han medbragte til
denne Stilling en betydelig praktisk Dygtighed og
en ikke sædvanlig diplomatisk Indsigt. For
denne blev der snart Anvendelse, idet det kort
efter blev ham overdraget til fornyet Behandling
at genoptage Konsulatsagen, som efter den 3.
Unionskomités mislykkede Forsøg paa at
tilvejebringe en Ordning af de forenede Rigers
udenrigske Repræsentation havde været
hvilende siden 1898. Efter at I. 1901 havde afgivet sin
gennem Departementet offentliggjorte
Betænkning til Besvarelse af »Spørgsmaalet om et
særskilt norsk Konsulatvæsens Forhold til
det fælles Diplomati og det fælles
Udenrigsstyre«, nedsattes 18. Jan. 1902 den anden
saakaldte »Konsulatkomité«, der med Udgangspunkt i
den i I.’s Betænkning fremsatte Opfattelse fik
i Opdrag »at undersøge, hvorledes en
Anordning med særskilte Konsuler for hvert af
de forenede Riger under Bibehold af den
diplomatiske Repræsentations Fællesskab i
praktisk Henseende skulde gestalte sig«. Af denne
Komité blev I. Medlem og fik derved betydelig
Indflydelse ogsaa paa Konsulatsagens senere
Skæbne og derigennem tillige paa norsk
Unionspolitiks videre Udformning. I.’s
Udnævnelse 21. Febr 1902 til Medlem af det Blehr’ske
Ministeriums Statsraadsafdeling i Sthlm var
kun en Bekræftelse paa, at han var traadt i
Forgrunden i norsk Politik. Saavel inden for
Kemiteen af 1902 som i Regeringen indtog I.
et formidlende Standpunkt m. H. t.
Unionsforholdets Ordning. Da Valgene om Efteraaret gik
Regeringen imod, gik den af 21. Oktbr. Af dens
Medlemmer fulgte kun I. med over i det ny,
den flg. Dag udnævnte Hagerup’ske
»Blandingsministerium«, nu som Statsminister i Sthlm.
Som saadan formidlede han de sidste
Unionsforhandlinger, hvis negative Resultat
medførte Unionens Sprængning. I denne Stilling
forblev han indtil Ministeriets Afgang 11. Marts
1905. Senere har han staaet uden for den
aktive Politik og hyppigt opholdt sig i Udlandet,
optaget af videnskabelige Studier. Siden 1906
har I. været norsk Medlem af
Voldgiftsdomstolen i Haag. Som Forf. har I. navnlig
beskæftiget sig med politiske og filos. Emner. Af hans
politiske Skr kan nævnes: »Unionen« (1891),
»De to Udenrigsministres Samvirken« (1891),
»Mænd og Magter«, en Række fortrinlig
skrevne Essays over nyere europ. Statsmænd (1894),
»Nationalt Kongedømme« (1898). I »Samtiden«
skrev han Vaaren 1906 en i Form af Memoirer
givet Udredning af en Del af de Begivenheder,
som stod i Forbindelse med Unionens
Opløsning, og af sit eget Forhold til og under disse
Begivenheder. 1898—99 redigerede han
Tidsskriftet »Ringeren«. En Samling Artikler om
politiske, socialøkonomiske og filosofiske
Emner udgav han 1912 under Titel »Udsyn og
Indblik«. I »Menneskelig Kvintessens« (1911,
eng. Overs. New York 1912) efterviser han bl.
a., hvorledes alle Fremskridt fremkalder et
stadig stærkere Modsætningsforhcld mellem
Mennesket og Naturen. Til hans seneste
Produktion hører Skuespillene »Robert Frank«
(1914) og »Erindringens Tempel« (1917). I. er
siden Efteraaret 1892 gift med Sangerinden
Bergljot Bjørnson, Bjørnstjerne
Bjørnsons ældste Datter.
(K. V. H.). K. F.
Ibskal, i dansk Heraldik Betegnelsen for
den Muslingeskal (pecten), som var
Sindbilledet paa Apostelen Jacob’s (dansk: Ib’s)
Sørejser, og som derfor blev baaret paa Hat og
Kappe af de Pilgrimme, der valfartede til hans
Grav, St Jago de Compostela i Spanien. F. Eks.
førte Slægten Jernskæg en Sølv I. i blaat,
Slægten Gøye tre skraabjælkevis stillede I.
med lgn. Farver. (Se Heraldik).
P. B. G.
Ibstrup, se Jægersborg.
Ibu, se Abo.
Ibycter, se Gribbefalke.
Ibykos [’ibykås], gr. Lyriker i Slutn. af 6.
Aarh. f. Kr., f. i Rhegion i Syditalien, færdedes
som vandrende Sanger i Siciliens og
Storgrækenlands Byer, opholdt sig en Tid hos
Polykrates paa Samos og døde paa en Rejse i
Nærheden af Korinth; det af Schiller behandlede
Sagn om at hans Mordere forraadtes af
skrigende Traner (ibykes), skriver sig fra den
hellenistiske Tid. I.’s Digte (7 Bøger) hører ved
Dialekten og Verseformerne til den doriske
Korlyrik, men har ved Indholdet og hele Tonen
stor Lighed med Anakreon’s; Hovedemnet var
Kærligheden til smukke Drenge. Fragmenterne
i Bergk’s Poetæ lyrici græci (4. Opl., 1878—82).
K. H.
Ica [’ika], 1) Kystdepartement i Republikken
Peru, begrænses af Dept. Lima, Huancavelica,
Ayacucho og Arequipa. 22586 km2 med (1906)
68220 Indb. 2) Hovedstad i Dept I., ligger i
en Dal, der gennemstrømmes af Floden I.,
som anvendes til Vanding af Vinhaverne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
