Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- I (9. Bogstav)
- i (matematisk)
- I.
- Ia.
- Iagttagelse
- Iagttagelseslære
- Iagttagelsesundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<b>
I
</b>
I er det 9. Bogstav i vort Alfabet. Tegnet er
fra Græsk optaget uforandret i det lat. Alfabet.
I de fleste nyeuropæiske Sprog bruges i
normalt som Tegn for Lyden i, kun i Nyislandsk
har i aldrig denne Værdi, idet isl. i altid
betegner Lyden e, medens i-Lyden betegnes ved
í; men foruden Lyden i kan Bogstavet i
betegne mange andre Lyd i de nyere europ.
Sprog; i Dansk betegner det saaledes ofte kort
e (f. Eks. i ligge, spids); i Engelsk betegner
det foruden kort i (f. Eks. i ship) ogsaa a^i
(side) og ə (bird); i Fransk er i foran m, n
m. fl. ofte Tegn for nasaleret æ (timbre, fin);
i Hollandsk betegner ij Diftongen a^i (partij),
i Afledningsendelsen -lijk (koninglijk) udtales
det dog som kort i. I Forbindelse med andre
Vokaltegn udtrykker<i></i> i en stor Mængde forsk.
Lyd, af hvilke f. Eks. kan mærkes: ei betegner
i Tysk og Hollandsk a^i, i Fransk æ (peine), i
Engelsk især i (seize) og æ (heir); i Fransk
betegner ai normalt Lyden æ (faire), oi
derimod wa (moi); ie betegner i Tysk og
Hollandsk langt i, i Engelsk dels langt i (pier),
dels ai (die). I Forbindelse med foregaaende
Konsonanttegn betegner i ofte forskellige
Fortungelyd eller -lydforbindelser; i Italiensk
betegner saaledes ci foran Bagtungevokaler
Udtalen tš (mancia), gi Udtalen dž (Giotto);
i Laaneord i Dansk kan i med foregaaende
t eller s betegne Lyden š (Nation,
Division). — I de nyere germanske Sprog er i
ofte opstaaet ved Omlyd af indoeuropæisk e:
dansk Midje (jfr lat. medius), Vind (lat.
ventus); den gl. Lære om, at a, i og u var de
tre »Grundlyd«, viser sig altsaa som uholdbar
ogsaa med Hensyn til i.
V. D.
Paa rom. Indskrifter er I = Julia, Julius,
Juno, Jupiter; ogsaa Imperator. — Som gr.
Taltegn er I, i = 10, som rom. I = 1, II =
2 o. s. v. (foran C og M Betegnelse for
Hundreder og Tusinder: IIIC = 300, IIM = 2000
o. s. v.). — I Kemien = Jod. — Paa ældre fr.
Mønt betegner I.: Limoges, paa tysk Rigsmønt:
Hamburg.
i, mat. Betegnelse, se komplekse Tal.
I., Pseudonym for Forfatterinden C.
Levetzow.
Ia., Forkortelse for Iowa.
Iagttagelse er i videre Forstand ethvert
ved ydre Paavirkning fremkaldt Sansebillede,
der ved psykologisk Analyse lader sig opløse
i mere elementære Tilstande, Fornemmelser.
Naar det ikke netop drejer sig om en I. af
noget fuldstændig nyt, hvilket hos voksne
Individer kun sjældent forekommer, vil den
psykologiske Analyse vise, at der i I. indgaar
andre Elementer end de, der er fremkaldte ved
Sansepaavirkningen, nemlig tillige
reproducerede Fornemmelser fra tidligere I. af samme
ell. lign. Art. Saaledes kan f. Eks. det blotte
Syn af et Æble medføre saa tydelige
Smagsfornemmelser, at »Tænderne løber i Vand«. Da
Æblet i Øjeblikket kun ses, men ikke spises,
maa Smagsfornemmelserne være
reproducerede fra tidligere Oplevelser. Enhver I.
indeholder saaledes i Alm. Elementer, der er lagte
til af Bevidsthedens tidligere Indhold; den vil
derfor være behæftet med visse Fejl, idet den
ikke er et rigtigt Udtryk for det virkelig
sansede. Ved I. i snævrere Forstand forstaar man
netop det virkelig sansede i Modsætning til det,
man mener at iagttage; denne Sondring kan
ofte være af stor Bet., men yderst vanskelig at
gennemføre.
Alfr. L.
Iagttagelseslære (mat.) er Læren om
Behandlingen af Iagttagelser, altsaa det samme
som Fejllære (s. d.). Se ogsaa Thiele, T. N.,
der i »Alm. I.« (1889) og »Elementær I.« (1897)
har fremstillet I. paa en fra den sædvanlige
afvigende Maade.
Chr. C.
Iagttagelsesundervisning er den i
Danmark alm. Betegnelse for den Side af
Smaabørns Undervisning, hvis Formaal er at
korrigere, udvide og ordne Barnets Kendskab til
dets Omgivelser samt at udvikle og skærpe dets
Evne til at iagttage og til mundtlig
Fremstilling. Denne specielle Form for den elementære
Undervisning benævnes tillige som
Anskuelsesundervisning ell.
Forstandsøvelse.
Ved stærkt at hævde Iagttagelsens Bet. for al
Erkendelse har Baco Fortjenesten af at have
gjort en anskuelig Undervisning mulig som en
Modsætning til Middelalderens Verbalisme.
Amos Comenius søgte — om end uden større
Held — gennem sin Orbis sensualium pictus
at gennemføre den nye Grundregel, at al
Undervisning bør begynde med Ting og ikke med
Ord. Efter at den anskuelige Undervisnings
Værdi yderligere var bleven fremhævet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0176.html
