Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høyen, Niels Laurits Andreas - Høyer, Christian Fædder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
studerede Naturen og Folkelivet med ikke mindre
Energi end Kunsten og levede sammen med de
mange dygtige Kunstnere, som ved den Tid
samledes med Thorvaldsen som Midtpunkt.
Efter sin Hjemkomst levede han næsten
udelukkende af at undervise og for sine Studier;
i Forhold til Offentligheden traadte han dog,
da han 1827 var med at stifte den
kjøbenhavnske Kunstforening, og da han omtr. samtidig
begyndte at holde Forelæsninger paa
Akademiet om Oldtidens Malerkunst; 1829 blev han
Prof. ved Kunstakademiet, og to Aar senere
tilstodes der ham en Aarpenge af 400 Rdl. for
at »udarbejde Danmarks Kunsthistorie«. En
saadan fik han dog aldrig fuldendt; derimod
samlede han paa Rejser omkr. i Landet talrige
værdifulde Bidrag dertil, navnlig til Danmarks
ældre Bygningskunsts Historie. Efter at H.
havde foretaget en indgribende Omordning af
Malerisamlingen paa Frederiksborg, blev han
1839 udnævnt til Inspektør ved den kgl.
Malerisamling paa Christiansborg; nogle Aar senere
blev han en af dennes Direktører (Chr. J.
Thomsen var den anden). 1847 var han med at
stifte saavel »Det nordiske Litteratursamfund«
som »Selskabet for nordisk Kunst«; 1856
overtog han den for ham oprettede Stilling som
Docent i Kunsthistorie ved Univ., dog saaledes,
at han kun holdt een Række Forelæsninger,
fælles for dette og for Akademiet. Fl. Gange
var han ude paa større og mindre Rejser.
H.’s Forfattervirksomhed er ikke meget
omfattende; noget større Værk har han ikke
efterladt sig. Derimod skrev han, dels i Form af
Smaapjecer, dels i Tidsskrifter og Blade, et
ikke ringe Antal Afhandlinger, der vidner om
hans omfattende Lærdom, hans sikre Blik for
kunstnerisk Stil og Ejendommelighed og hans
sjældne Skarpsindighed. Denne sidste
Egenskab lægger sig navnlig glimrende for Dagen
i de Arbejder, der omhandler arkitektoniske
Mindesmærker. Her har han ofte med en
saadan Genialitet forstaaet at sondre mellem
ægte og uægte, mellem oprindeligt og
tillempet, at gøre Rede for det væsentlige og for
Enkelthederne i deres Sammenhæng, at hans
Fremstilling har kunnet blive af den
allerstørste Bet. ikke blot for den alm. Opfattelse af
Bygningsværkerne, men ogsaa for deres
Restaurering. Viborg Domkirke i sin nuv.
Skikkelse turde være det mest talende Vidnesbyrd
derom. Men endnu større Indflydelse end ved
sine Skr vandt dog H. ved sin personlige
Optræden; i Kraft af denne fik han en Bet. for
den danske Kunsts Udvikling i første Halvdel
af 19. Aarh. som næppe nogen anden. Det stod
for ham som en urokkelig Grundsætning, at et
Lands Kunst, naar den skulde vokse op til
noget sundt og godt, maatte være i sit Væsen
national, maatte være Udtryk for det dybest
ejendommelige i Folket selv og i Landets
Natur. Om Gyldigheden heraf vil vel nutildags
næppe nogen rejse Tvivl, og der er sikkert
Enighed om, at H. ved at vække de ham
omgivende Kunstneres Kærlighed til og aabne
deres Syn for det folkelig ejendommelige gjorde
en stor Gerning og friede den danske Kunst
ud af megen Unatur og meget Skablonvæsen.
Epokegørende var hans Foredrag i
Kunstforeningen 1844. Og man vil finde det forklarligt
og undskyldeligt, at H. vel i sin Begejstring
for det, der var ham en Livssag, kunde blive
ensidig baade i sit Syn og i sin Dom, og at
han, alt som han vandt Magt og Indflydelse,
udviklede sig stærkt i Retning af Tro paa sin
egen Ufejlbarhed og af Herskesyge. I
Akademiets Forhandlinger tog han paafaldende liden
direkte Del, men hans Indflydelse skal dog
have været betydelig. Han var en Mand med
stærke Sympatier og Antipatier, og hvor han
mødte noget, der ikke syntes ham at passe
efter hans Principper, var han en haard og
skaanselløs Modstander, saa vist som han paa
den anden Side var sine Venners Ven. Dette
gav sig Udtryk paa fl. Maader, ikke mindst ved
Indkøbene til Galeriet i hans Direktionstid. Af
denne »den kgl. Malerisamling«’s Ordning og
Bestyrelse havde H. i adskillige Henseender
stor Fortjeneste: en Mængde tarvelige Billeder
fik han saaledes skudt ud og erstattede med
gode Ting fra de forsk. kgl. Slotte; alt blev
hængt om, saa det tog sig saa godt ud, som det
var muligt i de slette Lokaler; adskillige ny
Malerier af blivende Værd kom til. Men paa
den anden Side kunde det dog med Rette gøres
gældende, at man af det, der købtes, og endnu
mere af det, der ikke købtes, noget for stærkt
kunde skønne, hvem der hørte til
»Høyenianerne«.
Sin store Magt paa Kunstens Omraade
skylder H. for en væsentlig Del sin Evne til at
vinde ved sin Personlighed. I en Samtale var
hans Begejstring aldeles henrivende; faa
evnede at staa ham imod paa Tomandshaand.
Og særlig meget udrettede han ved sine
Forelæsninger, dels dem, han regelmæssig holdt i
Charlottenborgs Antiksal for Akademiets
Elever, for ældre Kunstnere, for Studenter og for
hvem, der ellers vilde imøde, dels dem, der
foranstaltedes af Selskabet for Danmarks
Kirkehistorie ell. i andre Foreninger. Hans
Veltalenhed var fænomenal. En Forelæsning af
ham varede almindeligvis et Par Timer, men
saa længe den stod paa, var der ingen, der
trættedes. Fremstillingens straalende Liv, de
vidunderlig maleriske og anskuelige Beskrivelser,
hele Udslaget af den talende flammende
Begejstring for Sagen, for Manden, for Kunstværket,
af hans urokkelige Tro paa, at saadan netop
forholdt det sig og ikke anderledes, alt rev med.
Herom giver de af hans Forelæsninger, der er
trykt (delvis efter stenografiske Referater; selv
nedskrev han dem ikke), kun en svag
Forestilling. En Del af dem staar i de 3 Bd »Skrifter«,
der udkom efter hans Død; et godt
Forelæsningsreferat er hans »Rafael« ved H. Baumann.
(Litt.: J. L. Ussing, »H.’s Levned« [Kbhvn
1872]).
(S. M.). P. J.
Høyer [’håj’ər], Christian Fædder, dansk
Historiemaler, f. i Reerslev ved Roskilde 24.
Jan. 1775, d. i Kbhvn 23. Juni 1855. Tidlig kom
han paa Akademiet i Kbhvn og blev Lærling af
Abildgaard; hans første udstillede Arbejder
vakte betydelige Forventninger, og kun 21 Aar
gl fik han det store akademiske
Rejsestipendium, paa hvilket han levede hele 6 Aar i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
