Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hør - Høraal - Hørberedning - Hörberg, Per
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arbejde end de fleste andre Markafgrøder.
Den høstes (»ruskes«) paa den Maade, at
Planterne trækkes op haandfuldvis med Rod og
lægges i smaa Bunker paa Stedet. Tiden for
Høsten retter sig efter de samme Hensyn som
Udsædmængden. Vil man avle baade Frø og
Tave, ruskes den, naar Kapslerne er
halvmodne, Stænglerne gullige og de nedre Blade visne,
hvilket i Danmark sædvanlig finder Sted i
sidste Halvdel af Juli, saa at dens Voksetid bliver
c. 3 Maaneder. Efter et Par Dages Henliggen
stilles Bundterne sammen til Tørring i
Smaahobe, staar saaledes, til H. er tør, bindes først
da i Knipper og køres hjem. Dernæst afrives
Frøkapslerne (H. »knevles«; Frøhovederne
benævnes »Knevler« og Arbejdet ved disses
Afrivning »Knevling«). Dette Arbejde udføres ved
at trække H. haandfuldvis igennem en
Jernkam, Hørrive, hvis Tænder sidder saa tæt, at
Kapslerne ikke kan passere imellem dem, men
rives af. Frøhovederne tærskes, og Frøet
renses, medens den knevlede H. underkastes
Tilberedning. Udbyttet varierer i høj Grad efter
Vejr- og Jordbundsforhold. Som
Gennemsnitsavl for Danmark kan der, hvor Hovedformaal
er at avle Spindemateriale, men hvor der dog
ogsaa ønskes en Frøafgrøde, paaregnes 800—
1000 kg skættet H., svarende til 400—500 kg
heglet H. og lige saa megen Blaar samt c. 600—
800 kg Frø pr ha, men under gunstige Forhold
kan Udbyttet blive adskilligt større.
Det med H. dyrkede Areal i Europa
udgjorde før Krigen henved 2000000 ha, hvoraf de
3 Fjerdedele fandtes i Rusland. Den samlede
Produktion af Skættehør (i Europa) ansloges
samtidig til c. 500000 t, heraf i Rusland 300000,
Østerrig-Ungarn 50000, Tyskland 45000, Belgien
25000, Storbritannien og Irland, Frankrig og
Italien hver især 20000, Rumænien 15000 t.
I Danmark er Høravlen f. T. fuldstændig uden
Bet., idet kun 50 ha var besaaet med. H. og
Hamp tilsammen 1920, medens de samme
Planter (hovedsagelig H.) 1861 optog 4000 ha.
Høravlen er i det hele i Tilbagegang i de fleste
Lande. Aarsagen er hovedsagelig de faldende
Priser som Følge af Konkurrencen med andre
Tekstilstoffer. Saavel fra offentlig som fra
privat Side har man jævnlig bestræbt sig for at
fremme Hørproduktionen. I Danmark har der
allerede i tidligere Aarh. eksisteret forsk.
Lovbud til Fremme heraf. I første Halvdel af 19.
Aarh. arbejdede bl. a. Digteren og Præsten
St. St. Blicher ihærdig for Høravlen. I den
nyeste Tid har der atter kunnet spores en
Bevægelse for at bringe Liv i denne
Produktion i Danmark. Skal dette lykkes, maa Vejen
rimeligvis gaa igennem Fælles- ell.
Andelsforetagender, saa at Avlen ledes efter faste
Regler, og de mange smaa Produktioner samles
og tilberedes ensartet. Naturlige Hindringer er
der næppe til Stede for en udviklet Høravl i
Danmark.
I Norge er det gaaet som i Danmark.
Medens der tidligere fandtes mindre Arealer med
H. næsten ved hvert Hus og hver Gaard, er
Høravlen nu ogsaa der ganske uden
Betydning.
K. H-n.
Efter Indhøstningen bliver H., forud for den
egl. Spinding underkastet den samme
Behandling som Hamp, og man faar paa denne Maade
gennemsnitlig c. 12 % af den tørrede H. i
Form af Taver, der kan spindes; dog er
Udbyttet naturligvis meget vekslende efter H.’s
Kvalitet og Arbejdsmetoderne. Bastcellerne
har samme Dimensioner som Hampens (se
Hamp) og adskiller sig kun fra disse ved at
have tilspidsede Ender og ved særlige kemiske
Forhold; Taverne er meget stærke og
glinsende og har efter Behandlingsmaaden en
forsk., lysere ell. mørkere Farve. Af
Handelssorterne er irlandsk, belgisk (flandersk),
hollandsk og bøhmisk de bedste, men
forbruges næsten fuldstændig paa
Produktionsstederne; dog gaar en Del holl. og belg. H. til
England. Den overvejende Del af den i
Handelen gaaende H. kommer fra Rusland,
medens de preussiske
Østersøprovinser og Italien nu kun udfører forholdsvis
mindre Mængder. Medens Dyrkningen af H. i
Europa stadig gaar tilbage, er den i stærk
Fremgang i fl. oversøiske Lande, saasom
Nordamerika (Ohio), Brasilien og
Australien, og i Afrika, hvor Ægypten
i mange Aar har kunnet udføre, udvikles
Dyrkningen nu videre, navnlig i Algérie.
K. M.
Høraal (Ammocætes) kaldes Larverne af
Flodlampretterne (Negenøjerne); se
Rundmunde.
Ad. J.
Hørberedning, se Hør.
Hörberg [’hø.rbærj], Per, sv. Historie- og
Genremaler, f. 31. Jan. 1746 paa Öfre Ön i
Småland, d. 24. Jan. 1816 paa Falla (Östergötland).
Først i 37 Aars Alderen koni han til Sthlm for
at uddanne sig i Kunst paa Akademiet;
forinden havde han ernæret sig paa Landet som
»häradsmålare« og Bonde, men havde dog i
den Tid faaet Lejlighed til at male Billeder
med alskens Emner: Landskaber, Dyrebilleder,
religiøse Arbejder etc. Ogsaa efter
Akademiopholdet bevarede hans Kunst for en stor Del
Autodidaktstempelet. Naar H. dog værdsættes
saa højt i sv. Kunst, ligger det i, at han i fl.
Retninger var en genial Forløber for senere
Tider: hans Tegninger med nordiske Emner
kom længe før Göte-Bevægelsen, fl. af hans
religiøse Billeder indeholder Skildringer af
genremæssig Folkelivskarakter, ligesom han ogsaa
selv tog Bondegenren op i selvstændige
Fremstillinger (»Rygende Gubbe« m. fl.); endelig
var H. paa Kolorittens Omraade en enlig Svale
i en Tidsalder, hvor den plastiske Interesse
beherskede Malerkunsten: mange af hans
Billeder, i Farveholdning beslægtede med de gl.
Hollændere, er udførte med stor malerisk Evne,
Sans for Clairobscur og perspektivisk Virkning.
Tidens Smag bar ham hen imod det religiøse
og antik-mytologiske Billede, hvis klass.
Formsprog han dog ikke magtede (»Leda«,
»Alexander og Porus«). En stor Mængde
Alterstykker af H. findes spredte om særlig i Halland,
Södermanland, Småland og Närike; bekendte
er især »Korsfæstelsen« i Nerpes Kirke i
Österbotten, »Christi Himmelfart« (Ö. Husby Kirke)
og »Christus helbreder Syge« i Veringstad, et
stort Billede med Portrætter af samtidige
Sognebeboere, i hvilket H., som ogsaa ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
