Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellemstor Høne kan dække over 12 à 13 Æg. Mest
fordelagtigt er det at lægge fl. Rugehøns
samtidig, og de ved Lysningen den 7. Dag
ledigblevne kan da lægges paa nye Æg igen.
I Rugerummet, der f. Eks. særlig godt kan
indrettes i et Udhus ell. en Kælder, maa der
være trækfrit, men frisk Luft, rent, halvmørkt
og rottesikkert. Som Reder anvendes Kasser
ell. Kurve, der ikke har for høje Sider, og som
er 40 à 45 cm i Firkant. Rederne, der kan
laves sammenhængende og med
Staaltraadsnetsbund, bør fortil være forsynede med Lemme
med Lufthuller i. I Bunden af Rederne lægges
fugtig Jord ell. en tyk Græstørv med Græssiden
nedad. Tørven uddybes paa Midten, og ovenpaa
formes Reden af kort, blød Halm, hvorimellem
strøes Insektpulver og Tobaksstøv. Reden maa
hverken være for dyb ell. flad. Rugehønen, der,
forinden den overflyttes paa Reden, inddrysses
med Insektpulver, maa hver Morgen af Reden
10 à 20 Min. for at Æggene kan blive luftede,
og Hønen kan faa Føde og Vand samt rense
sig i Askebadet. Som Foder gives Korn, særlig
Majs. Imidlertid efterses Rederne, og Gødning
og ituslaaede Æg, om saadanne findes, fjernes.
De øvrige Æg og ligesaa Hønens tilsølede Fjer
afvaskes i lunkent Vand. Lysning af Æggene
sker den 7. og evt. 10. Dag ved, at Æggene
holdes op foran en Tragt mod et Lys i et ellers
mørkt Rum. I et befrugtet Æg vil den paa
Blommens øverste Del værende Livskim ligne
en Edderkop i et til alle Sider vidtforgrenet,
rødligt Spind. Et ubefrugtet vil være klart.
I tørt Vejr stænkes ell. lægges Æggene den 19.
ell. 20. Dag 3 Min. i lunkent Vand for at
blødgøre Hinderne, og lægges uaftørret i Rederne
igen. Udrugningsdagen fjernes Skallerne og
Hønen lades i Ro, da Kyllingerne kun trænger
til Varme.
Undtagen i Æglægningstiden kan Kalkuner i
de fleste Tilfælde tvinges til at ruge ved at
sættes i en lukket Kurv, der ikke er saa høj,
at Kalkunen kan staa op deri. Paa Bunden af
Kurven dannes en Rede, hvori lægges nogle
Porcelænsæg, og Kalkunen, der passes som en
Rugehøne, tages hver Dag af Reden. I Løbet
af en Ugestid vil Rugelysten ofte indtræffe, og
man kan da give den en Snes Rugeæg at ruge
paa. Uden Skade kan den, naar den fodres og
passes godt, besørge et Par Rugninger.
Kunstig Rugning har allerede været kendt i
Oldtiden af Grækerne og Romerne og fra meget
gl Tid bl. a. i Kina og Ægypten, hvor
Rugeovnene gik i Arv fra Fader til Søn. Rugningen
foregik i snævre underjordiske Kamre, der
opvarmedes ved Ovne, hvori brændtes tørret Ko-
og Kamelgødning. Denne primitive
Fremgangsmaade, der kun gav ringe Resultat i Forhold
til de moderne Rugeovne, forsøgte man, men
uden Held, at indføre i Italien og Frankrig.
Omtr. ved Midten af det 18. Aarh. prøvede
Fysikeren Réaumur at konstruere et
Rugeapparat, som opvarmedes ved Hestegødning,
der jævnlig omskiftedes, men praktisk Bet. fik
dog først Fysikeren Bonnemain’s Idé, der gik
ud paa at konstruere et Rugeapparat, som
opvarmedes ved varmt Vand. I mange Aar
benyttedes disse Varmtvands-Rugemaskiner, der
ikke var forsynede med Regulator, og hvis godt
pakkede Beholder maatte paafyldes varmt
Vand hver 12. Time. Paa Basis heraf har den
moderne Rugemaskine udviklet sig gennem
mangfoldige større og mindre Forbedringer,
saaledes at der findes Rugemaskiner, der,
nøjagtig passede, arbejder med stor Sikkerhed og
kan give ligesaa godt Udrugningsresultat som
den bedste Rugehøne. Navnlig i forr. Aarh.’s
sidste Halvdel har Rugemaskinefabrikationen
og da navnlig i Amerika taget et meget
betydeligt Opsving.
I de moderne Varmlufts-Rugemaskiner løber
der gennem den tæt pakkede Beholder i
Rugemaskinens øverste Del et udtageligt Rør, hvis
ene Ende staar i Forbindelse med en
Varmetromle, medens den anden udmunder paa
modsat Side udenfor Rugemaskinen, hvor Røret
danner et Knæk opad og er paasat Hætte. Paa
et Bræt under den paa Rugemaskinens
udvendige Side anbragte Varmetromle findes
Lampen, hvis Metalopsats maa slutte tæt til
Tromlens nederste Del. Ud for Flammen er
der i Opsatsen indsat Marieglas, saa der kan
holdes Øje med denne. I Rugemaskinens
Forside fører en dobb. Dør ind til Ægkamret, der
findes i passende Afstand fra den indvendige
Beholder. Æggene, der lægges paa Rammer,
der har fin Netbund, og som ved Trælister er
delt i Rækker, anbringes i Ægkamret. Paa
Rugemaskinens Overdel, i For- ell. Bagsiden,
findes Ventilationshuller med aftagelige
Ventilationspropper ell. Metalskydere.
Regulatoren, der hindrer for høj, men ikke
for lav Varmegrad, bestaar almindeligvis af et
Metaltermostat, fæstnet til Ægrummets Tag. Ved
en Messingstang, gaaende op gennem
Regulatorens Laag, staar Termostatbaandet i
Forbindelse med en paa Rugemaskinens Overdel
anbragt Balancestang, i hvis ene Ende findes en
Kontravægt, og i den anden en Blikpladeventil
lidt større end det gennem Tromlen gaaende
Rørs Diameter. Trænger der for megen Varme
ind i Rugemaskinen, naar Regulatoren ved
Hjælp af 2 Skruer er indstillet, vil
Metalbaandet udvide sig og trække Ventilen op, som
atter sænker sig, naar den overflødige Varme
er trængt ud, og den indstillede Temp. er naaet.
 |
| Rugemaskine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
