Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Højesteret - Højesteretsadvokat - Højesteretssagfører - Høje Taastrup - Højfjeld - Højfjeldskommissionen - Højforræderi - Højgotik - Højhed - Højhedsrettigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Indstævnte i en borgerlig Sag ikke lader
møde for H., udgaar Sagen til skriftlig
Behandling, og der behøver da kun at deltage 7
Dommere i Paakendelsen. Ved L. 8. Marts 1856
paalagdes det H. enten at lade Voteringen finde
St. offentlig ell. efter hemmelig Votering give
skriftlig Meddelelse af Domspræmisserne, og H.
har hidtil altid valgt det sidste.
Den norske H., der er organiseret 9. Juni
1815 og omordnet ved L. 12. Septbr 1818, var
tidligere beklædt med en Justitiarius og 8 faste
Assessorer, men da Antallet af ventende,
upaadømte Sager efterhaanden steg, er
Dommer-Antallet i Tidens Løb forøget, navnlig ved en i
og for sig ikke heldig Beskikkelse af
ekstraordinære Assessorer, saaledes at H. nu (siden
L. 4. Febr 1905) dømmer i 2 Afdelinger, og
f. T. bestaar af en Justitiarius, 10 udnævnte
Assessorer og 6 for 5 Aar beskikkede
Assessorer. Skønt Appelsummen i civile Sager ved L.
21. Juni 1886 blev sat til 1000 Kr, var Antallet
af henstaaende civile Sager i 1913 steget til
over 700. — Naar H. er Overdomstol i
Krigsretssager, tiltrædes den af to, dertil beskikkede
Officerer af Hæren ell. Flaaden. — Den holder
aarlig to Sessioner, hvoraf den første begynder
anden Tirsdag efter Nytaar, den anden første
Tirsdag i Septbr; hver Session varer, saa længe
de til den indstævnte Sager kræver det. I
Mellemtiden mellem Sessionerne paakendes kun
kriminelle Sager. Proceduren er, med de for
civile Sagers Vedk. ved L. 28. Marts 1885 gjorte
Undtagelser, mundtlig og Voteringen siden 1863
offentl. Til hver Sag kræves mindst 7 Dommere.
Den har sit Sæde i Kria. — I den nye
Domstolelov af 13. Aug. 1915 § 3 hedder det, at H.
bestaar af en Formand og saa mange faste
Dommere, som til enhver Tid er bestemt (jfr
Hjælpedommer). (Litt.: S. Vedel,
»Den dansk-norske H.’s Historie 1661—1791«
[Kbhvn 1888]; Deuntzer, »H. i 1683«
[Universitets-Festskrift 1898]; Munch-Petersen,
»Den danske Retspleje« [1917—19]; G.
Hallager, »Norges Højesteret 1815—1915« [2 Bd
1915—16]; Hagerup. »Den norske
Civilproces« [3. Udg. 1917-19]).
E. T.
Højesteretsadvokat kaldtes tidligere de
Sagførere, der var berettigede til at procedere
for Højesteret. De udnævntes af Kongen og
deres Antal var begrænset. Ved
Sagførervæsenets Omordning 1868 bortfaldt Benævnelsen
Advokat sammen med den kgl. Udnævnelse og
Posternes numeriske Begrænsning, smlg.
Højesteretssagfører.
K. Hch.
Højesteretssagfører kaldes de Sagførere,
der er berettigede til at procedere for
Højesteret. De beskikkes ligesom andre Sagførere af
Justitsministeriet. For at opnaa Beskikkelse
som H. kræves der, at vedk. har bestaaet jur.
Embedseksamen med bedste Karakter og i 3
Aar har været i Virksomhed som
Landsretssagfører, Dommer ell. Universitetslærer,
hvorhos han maa underkaste sig en praktisk Prøve
for Højesteret.
K. Hch.
Høje Taastrup er et Sogn paa Sjælland c.
20 km V. f. Kbhvn, Smørum Herred, Kbhvn’s
Amt, der fra 1. Juli 1918 i kirkelig Henseende
er delt i to Sogne: Høje Taastrup og
Taastrup Nykirke, men stadig udgør
een Sognekommune (1. Febr 1916: 742 Gaarde
og Huse og 4036 Indb.; 1801: 714, 1901: 2659).
I Kommunen ligger H. T. Sogneby med
Kirke, Præstegaard, Missionshus, 2 Skoler og
Station paa Kbhvn—Roskilde Banen med
Postkontor (i Hedehusene, nyopført 1916—17) samt
Viadukt under Banen (anlagt 1917—18), ligesom
Stationsbyerne Hedehusene og Taastrup,
den sidste i Taastrup Nykirke Sogn. Ved H. T.
slog 1148 Svend Eriksen (Grathe) Knud
Magnussen, ligesom Stedet ogsaa er kendt af de
Underhandlinger, der 18. Febr 1658 fandt Sted
i den svenske Lejr her forinden Freden i
Roskilde. Tæt ved Hedehusene staar Høje
Taastrupstenen (Kallerupstenen), en
Runesten, der 1827 fandtes i Sognet og
opstilledes her 1851 som fredet Mindesmærke.
H. W.
Højfjeld, Højbjerg, betyder i Reglen
Bjerge, der naar op over Skovgrænsen, og som
med deres nøgne Flader og umilde Bjergklima
i særlig Grad er udsat for Forvitring og
Erosion.
H. P. S.
Højfjeldskommissionen kaldes i Norge en
dømmende Kommission, som er nedsat af
Kongen i H. t. L. 8. Aug. 1908. H. har fem
Medlemmer. Den kan med bindende Virkning for
alle Vedkommende fastsætte Grænser mellem
Statens Højfjeld og tilstødende
Grundejendomme. Disse Grænser er mangesteds uklare; men
Spørgsmaalet om Ejendomsretten var lidet
omtvistet, før de store Ertsforekomster blev
mutet, og Landets Vandreservoirer fik en tidligere
ukendt Værdi. H. kan ogsaa afsige Dom i
Sager mellem det offentlige og enhver, som gør
Krav paa Ejendoms- ell. Brugsret til Grunden.
I de Distrikter (»Felter«), hvor H. arbejder,
overgaar ogsaa allerede anlagte Sager af
nævnte Art til videre Behandling og
Paadømmelse af H. Det samme gælder Sager ved alm.
ell. særskilte Udskiftningsretter (L. 4. Maj
1917). Har en alm. Udskiftningsret allerede
truffet Afgørelse m. H. t. en saadan Sag, træder
H. forsaavidt i Herredsrettens Sted som
Ankeinstans. H. afgiver Udtalelser om og Forslag
til Regulering af alle omtvistede og uklare
Fylkes-, Herreds- og Sognegrænser i vedk.
Felter. H.’s Domme kan paaankes direkte til
Højesteret.
K. Ø.
Højforræderi er intet tekn. jur. Begreb,
men bruges alm. om de groveste
Statsforbrydelser, navnlig Fremkaldelse af Oprør i den
Hensigt at bringe Staten under fremmed
Herredømme ell. forandre Statsforfatningen ell.
Tronfølgeordenen, samt Handlinger, der sigter til
at berøve Kongen Livet, Friheden ell. Tronen.
Straffen er Livsstraf.
A. Gl.
Højgotik betegner den Periode af den
gotiske Stil, hvor Stilen efter
Begyndelsesstadierne naar fuld Udvikling. Smlg. Gotik.
C. A. J.
Højhed, den sædvanlige Titulatur for
fyrstelige Personer, der ikke tilhører Kongehusets
regerende Linie ell. er Børn af nogen til denne
hørende Person.
P. J. J.
Højhedsrettigheder, ogsaa kaldet
Suverænitetsrettigheder betegner de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
