Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Højadel - Højagre - Højalder - Højalter - Højbaadsmand - Højbane - Højbjerg - Højblad - Højby - Højde (matematik) - Højde (astronomi) - Højde (Søværn) - Højdecirkel - Højdeling - Højdemaaling - Højdemaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Overhuset (Lordernes Hus) — dog gælder
dette kun de eng. Peerer, ikke de skotske og
irske —, hvorhos alle Peerer har det
Privilegium i Straffesager kun at kunne dømmes
af deres Ligemænd (d. v. s. af Overhuset).
Ogsaa den sp. H. (Granderne af Spanien) kan
nævnes her, idet dens Medlemmer, naar de i
aarlig Rente nyder en vis større Indtægt, er
selvskrevne Medlemmer af Førstekamret
(Senatet).
K. B.
Højagre kaldes en ejendommelig Art
smalle højryggede Agre, der forekommer fl. Steder
i Europa, saaledes ogsaa, men sjældent, i
Danmark og derfra mod S. til det sydlige
Tyskland samt i Frankrig og England. Med en
Højde af indtil 1 m og en Bredde, der sjælden
overstiger 20 m, naar de en Længde af
adskillige Hundrede m. Oftest løber de i Rækker
jævnsides hinanden, indbyrdes adskilte ved
dybere Furer. De anses for at være Minder om
Oldtidens Agerdyrkning. Den høje Ryg i
Agerbedet er fremkommet ved, at Jorden under
Pløjningen blev trukket fra Beddets Langsider
ind mod Midten. (Litt.: A. Hartmann,
»Zur Hochäckerfrage« [München 1876]; M.
Muck, »Über den Ackerbau der Germanen«
[Wien 1878]).
C. Ngd.
Højalder, folkelig, men forældet Benævnelse
for den Del af Oldtiden, i hvilken der
opkastedes Gravhøje over de Afdøde.
C. Ngd.
Højalter kaldes Hovedalteret, se Alter.
Højbaadsmand (Søv.), tidligere Benævnelse
paa Overbaadsmamd.
Højbane, se elevated railroad.
Højbjerg, Navn paa adskillige
Højdepunkter og Bakkepartier i Danmark, hvoraf her
nævnes enkelte. H. i Midtsjælland (Valsølille
Sogn, Ringsted Herred), 117 m, i det
Højdedrag, hvortil Gyldenløve’s Høj hører. H., det
højeste Punkt i Skovene ved Skarrid Sø
(Jyderup Sogn, Tudse Herred), 95 m. H. i
Nordsjælland (Søllerød Sogn, Sokkelunds Herred),
82 m, lige Ø. f. Rude Skov ved Grænsen af
Birkerød Sogn. H. i det sydøstlige Fyn
(Kirkeby Sogn, Sunds Herred), 112 m, det højeste
Punkt i Øens sydøstlige Vandskel. H. i det
sydøstlige Nørrejylland (Bredsten Sogn,
Tørrild Herred), 103 m, ved Vejle Aadal. H. i Thy
(Hillerslev Sogn og Herred), 49 m, N. f.
Thisted.
H. W.
Højblad (bot.) kaldes det Formtrin ell.
Forvandlingstrin af Bladet, som optræder i en
Blomsterplantes blomstrende Del, uden dog at
indgaa i nogen af selve Blomstens Bladkredse;
dets Stilling, højt paa det blomstrende Skud,
har givet det Navnet. H. er i sin Bygning af
meget enklere Form end Løvbladet og minder
mest om Lavbladet; det er som dette ofte
dannet af Bladfoden (Græssernes Avner, H. hos
Skærmplanter, Rose o. a.), men adskilles fra
det ved sin smalle Grunddel. Ofte har H.
ejendommelige Former og Farver; Eks.:
Hylsterbladet hos Kolbeblomstrede (Palmer, Araceer
o. fl.), Boussingaultia, Svøbet hos
Skærmplanter, Kurvdækket hos Kurvblomstrede,
»Dækbladet« hos Lind o. s. v. (se nærmere de
enkelte Art. og Blad, hvor ogsaa H.’s biologiske
Bet. er omtalt). H. optræder desuden som
Forblade, der altid findes paa selve
Blomstens Akse, medens Dækbladet ell.
Støttebladet er det H., fra hvis Aksel
Blomsten udgaar (se Dækblad, Forblad og
Blomsterstand). Baade Forblade og
Støtteblade kan ganske mangle i en
Blomsterstand; saaledes mangler Støttebladet hos de
allerfleste Korsblomstrede, mange
Skærmplanter o. s. v. Det er meget alm., at Forblade
mangler; oftest er de ganske reducerede
Bladdannelser (se Blomst).
A. M.
Højby, voksende Sogne- og Stationsby i det
nordvestlige Sjælland, Holbæk Amt, Ods
Herred, c. 6 km VSV. f. Nykøbing, havde 1. Febr
1916 102 Gaarde og Huse og 417 Indh., Kirke
(med gl. Kalkmalerier), Præstegaard, Skole,
Friskole, Forsamlingshus, Børnehjem,
Sparekasse (i Stenstrup, oprettet 1884),
Elektricitetsværk, Vandværk, Mølle, Andelsmejerier m. m.
samt Station paa Odsherredsbanen og
Postekspedition.
H. W.
Højde (mat.). En Trekants, Pyramides ell.
Kegles H. er Afstanden fra Toppunktet til
henholdsvis Grundlinien ell. Grundfladen. H. i et
Paralleltrapez ell. Parallelogram er to
parallelle Siders Afstand; ved flg. Legemer, i hvis
Begrænsning der forekommer to parallelle
plane Dele (Endeflader): Prismatoider (derunder
Prismer og Pyramidestubbe), Cylindre,
Keglestubbe, Kugleskiver, Kugleafsnit (ved hvilke
sidste den ene af de parallelle Planer er
blevet en Tangentplan), samt ved Kugleskivers og
Kugleafsnits krumme Overflader, Kuglebælterne
og Kuglekalotterne, er H. de parallelle
Planers Afstand. Se Art. om de nævnte Figurer,
ved hvis Fladeindholds og Rumfangs
Beregning H. kommer til Anvendelse.
Chr. C.
Højde (astron.), se Himmel.
Højde (Søv.). H. af Solen ell. et andet
Himmellegeme over Horisonten indgaar som et
Led i forsk. Beregninger i Navigationen. H.
over »Kimmingen« (den tilsyneladende
Horisont) maales ved Hjælp af et
Reflektionsinstrument, som Regel en Sekstant. Den maalte H.
rettes for »H. Rettelserne« (Instrumentfejl,
Kimmingdaling, Refraktion, Parallaks,
Halvdiameter) for at faa H. af Himmellegemets
Midte over Horisontplanet gennem Jordens
Centrum (Centercentral-H.), der indgaar i
Beregningerne. »Middags-H.«, H. af Solen i
Meridianen, benyttes til en let og nøjagtig
Bestemmelse af den geogr. Bredde. »Pol-H.« er Polens
H. over Horisontplanet og er lig Stedets geogr.
Bredde. — »Paa H. af« betyder nærlig paa
samme geogr. Bredde som et angivet Sted, f.
Eks. Skibet sank paa H. af Kanalen. At
»tage H.« er at styre saaledes, at Fartøjet ikke
kommer i Læ af Maalet.
C. B-h.
Højdecirkel (Vertikalcirkel), se Himmel.
Højdeling, se gyldne Snit.
Højdemaaling, se Nivellering.
Højdemaaling kan foretages ved Hjælp af
Iagttagelser af Lufttrykket. Grundlaget for denne
Art af H. blev lagt, da Pascal lod sin Svoger
Perrier foretage det berømte Forsøg med at
bestige Bjerget Puy de Dôme med et
Torricellirør (19. Septbr 1648). Kvægsølvet i Røret
viste sig paa Bjerget at staa 3" 1’’’ ell. c. 83 mm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
