Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Högquist, Sofia Emilia - Høgsbro, Sofus Magdalus - Høgsbro, Svend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fr. Hedberg, »Svenska Skådespelare«
[Sthlm 1884]; Lilly Lindwall, »E. H.«
[Sthlm 1916]).
(A. A.). C. B-s.
Høgsbro, Sofus Magdalus, dansk
Politiker, f. i Rødding 18. Juli 1822, d. 15. Jan.
1902, blev 1839 Student i Ribe Skole og 1848
cand. theol. H. blev tidlig paavirket af den
Grundtvig’ske Retning og ønskede at være
med i det Arbejde for Folkeoplysning,
som forsk. af Retningens Venner paa
denne Tid tog op. Efteraaret 1850 blev han
Forstander for den Højskole i Rødding, hvis
særlige Opgave var at støtte Danskheden i Slesvig, og
udfoldede her, indtil han 1862 traadte tilbage, en
betydningsfuld Virksomhed. 1858 valgtes han til
Folketingsmand for Ribe Amts 5. Kreds og
sluttede sig til den Del af Venstre, som stod
paa Ejderdanskhedens og Skandinavismens
Stade. H. var ikke nogen hyppig Taler,
hverken paa Rigsdagen el. uden for den, men det
varede ikke længe, inden han opnaaede en
betydelig Indflydelse baade paa sit Partis alm.
Politik og ved Afgørelsen af saglige
Spørgsmaal, navnlig vedrørende Kirke og Skole. Sit
Grundtvig’ske Stade blev han tro, og navnlig
arbejdede han stedse hen til at opnaa større
Frihed inden for Folkekirken, saaledes ved
Forslag om at give Menighederne Indflydelse
paa Valget af deres Præster og ved
Valgmenighedsloven (1868), for hvilken han var baade
Forslagsstiller og Ordfører. H. var en Tid
Medlem af Finansudvalget, og 1873—93 var han
med en kort Afbrydelse en af de af Folketinget
valgte Statsrevisorer. Som Finanspolitiker
hørte han til den ældre Skole, der ønskede stor
Sparsomhed med Statens Midler og var
ængstelig for Statsmagtens alt for store Indgriben
saavel paa Erhvervslivets som paa Aandslivets
Omraader. Inden for Venstre var han stedse
en Ven af Fordragelighed og Samarbejde, og
han har til forsk. Tider gjort meget saavel for
at holde Venstregrupperne saa vidt muligt
samlede om fælles Formaal som for at opnaa
Udbytte af Rigsdagsarbejdet ved Forhandling og
Overenskomst med modstaaende Partier.
Da den Kreds, i hvilken H. opr. var valgt,
gik tabt ved Fredsslutningen, valgtes han 1865
til Medlem af Rigsraadets Folketing for
Svendborg-Kredsen, og fra 1866 repræsenterede han
uden Afbrydelse Sønderbroby-Kredsen i
Rigsdagens Folketing. Under Grundlovskampen
kæmpede han principielt for Junigrundlovens
Opretholdelse, men var, da han indsaa, at dette
ikke kunde naas, ogsaa villig til Overenskomst
med Modstanderne, dog saaledes at der
skabtes tilstrækkelige Garantier for Folketingets
Overvægt i Danmarks Forfatningsliv. Den
Aftale mellem J. A. Hansen og Grev Frijs,
hvorpaa Forfatningsrevisionen i det væsentlige blev
bygget, misbilligede han baade p. Gr. a. den
Maade, hvorpaa den var blevet tilvejebragt,
og i Realiteten, og han var en af dem, der
stemte mod »den gennemsete Grundlov«. Fra
denne Tid øvede han en overordentlig
Indflydelse gennem Ugebladet »Dansk Folketid.«,
som han udgav 1865—83. I Aarene, før den
lokale Venstrepresse havde vokset sig stærk,
var »Dansk Folketid.« for mange af de
toneangivende Mænd i Valgkredsene den egl.
politiske Ledestjerne, og mange bl. den Ungdom,
som siden voksede op til virksom Deltagelse i
det offentlige Liv, skyldte den det meste af
deres politiske Opdragelse. H. deltog ivrig i
Bestræbelserne for at samle Venstregrupperne
til »det forenede Venstre«, og fra 1872 var han
Medlem af Partiets Bestyrelse. Ved de
paafølgende Brydninger i Partiet stod han som
Regel paa den Side, der ønskede Forstaaelse
og Overenskomst med Landstinget og vilde
undgaa en alt for udpræget Kamppolitik. 1877 var
han med til »Novemberforliget« og ledede i de
flg. Aar sammen med Bojsen og
Holstein-Ledreborg den »moderate« Gruppe. Ligeledes
hørte H. til dem, der i den anden Halvdel af
1880’erne var med til at indlede
»Forhandlingspolitikken«, og da Berg i Uvillie mod
denne forlod Formandspladsen i Folketinget,
indtog H. 1887 denne Plads, som han — med en
kort Afbrydelse 1895 — bevarede indtil Oktbr
1901. Ved Spaltningen mellem Berg-Hørup og
Bojsen 1890 sluttede H. sig til den sidste og
var indtil Forliget 1894 »det forhandlende
Venstre«’s Formand. H. havde billiget og
medvirket til de af det forhandlende Venstre
gennemførte Reformlove, men selve det
storpolitiske Forlig var han en Modstander af. I
Samlingen efter Forliget bekæmpede han stærkt
den af det forhandlende Venstre i Forbindelse
med Regeringen gennemførte Valgkredslov, og
Uvillien mod denne bragte ham til at forlade
Formandspladsen. Da efter Valget 1895 de
forskellige Grupper af Forligsmodstandere
dannede »Venstrereformpartiet«, indtraadte H. i
dette og var dets Formand, indtil han
Foraaret 1897 fratraadte som saadan, misfornøjet
over, at Partiet ikke havde villet følge hans
Forslag om en Overenskomst ang. Finansloven,
der kunde have sikret Ministeriet
Reedtz-Thott’s Eksistens. Dog forblev han i Partiet og
bevarede ogsaa Formandspladsen i
Folketinget. H. var en personlig meget tilbageholdende
Mand og hørte ikke til dem, der blev baaret
stærkt frem ved Popularitet, men inden for
Rigsdagen og bl. de politisk mest udviklede
omkr. i Befolkningen var hans Anseelse altid
stor. Efter hans Død udgaves et Afsnit af hans
Erindringer, »Mit Forhold til Grundtvig,
Tscherning og Monrad« (1902). Et
Mindesmærke over ham rejstes 1907 i Skibelund Krat.
N. N.
 |
| S. M. Høgsbro. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
