Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häckel, Ernst Heinrich - hæderværdige - Hæffner, Johann Christian Friederich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Assistent hos sin senere ivrige Modstander Rudolf
Virchow og praktiserede en Tid lang som
Læge i Berlin efter at have taget med.
Embedseksamen. Han kastede sig snart med
Forkærlighed over naturhistoriske Studier,
foretog 1859—60 en Rejse til Neapel og
Messina, hvor han særlig studerede lavere Havdyr,
og som videnskabeligt Resultat af
Rejsen udkom det store Pragtværk
»Die Radiolarien« (1. Bd 1862, 2.-4. Bd 1887-88).
1861 tog han Doktorgraden i
sammenlignende Anatomi i Jena, hvor han virkede
som Privatdocent, indtil han Aaret efter
udnævntes til ekstraordinær og 1865 til ordinær
Prof. i Zoologi smst. Denne Plads beklædte
han til 1908 og har holdt Forelæsninger ikke
blot over speciel Zoologi, men tillige over
sammenlignende anatomiske, embryologiske,
histologiske, palæontologiske og alm. biol. Emner.
Hans Virksomhed har været delt mellem strengt
videnskabelige, systematiske Undersøgelser og
mere alm., naturfilosofiske Studier. Som
Systematiker har han særlig beskæftiget sig med
Havets laveste Dyreformer, med hvilke han
har haft rig Lejlighed til at gøre sig bekendt
under talrige Ophold ved Tysklands, Norges,
Portugals, Middelhavets og det indiske Oceans
Kyster. Bl. hans herhen hørende Værker kan
fremhæves: »Zur Entwicklungsgeschichte der
Siphonophoren« (1869), »Biologische Studien
über Moneren und andere Prostisten« (1870),
»Die Kalkschwämme« (3 Bd, 1872), hvori han
paa Grundlag af Specialundersøgelser stræber
at give »den analytiske Løsning af Problemet
om Arternes Opstaaen«; endvidere en stor
Monografi med 72 Tavler, »Das System der
Medusen« (1880), hvormed Artskendskabet til
denne Dyregruppe udvidedes indtil det
tredobbelte, og endelig hans i de senere Aar udførte
kæmpemæssige Arbejder over de paa
Challenger-Ekspeditionen indsamlede
Dybhavsprotozoer, om hvilke han har fuldført 5 mægtige
(paa Engelsk affattede) Bind med 230 Tavler
og Beskrivelser af omtr. 4000 hidtil ukendte
Arter. Medens denne grundige og strengt
videnskabelige Virksomhed er lidet kendt for
den store Offentlighed, er H.’s Virksomhed som
Forkæmper for Darwin’s Lære saa meget desto
mere omtalt. H. var den første betydel. Forsker,
der paa Europas Fastland sluttede sig til
Darwin’s Lære, og han agiterede for denne med
en Iver og Hensynsløshed, der i lige høj Grad
skabte begejstret Tilslutning og spottende
Vrede — det sidste ikke mindst, fordi han aldrig
frygtede for at drage de yderste Konsekvenser,
som han i sine Forelæsninger og
populærvidenskabelige Skr fremsatte med en ofte
dogmatisk Sikkerhed. Hans mest berømte Værk i saa
Henseende er »Die natürliche Schöpfungsgesch.«
(1868; 8. Opl. 1889), der er overs. i de fleste
Kultursprog (paa Dansk 1877); endvidere hans
»Anthropogenie« (1874; 4. Opl. 1891), hvori han
overfører Udviklingslærens Resultater paa
Mennesket, og endelig hans 2 Bd stærke Værk
»Generelle Morphologie der Organismen« (1866),
hvori han dristig udkaster detaillerede
Stamtræer for de enkelte Dyregrupper lige ned til
»Familierne«. Til denne Række af Værker
hører ogsaa hans epokegørende »Studien zur
Gastræatheorie« (1877). Som nævnt modtoges
hele denne Gruppe Skr af skarp — og
ingenlunde uberettiget — Kritik fra mange Sider;
dette skyldtes ikke blot, at adskillige ældre
Forskere, saasom His og Virchow, i det hele taget
havde ondt ved at forsone sig med det af H.
repræsenterede, moderne Syn paa Zoologi og
Anatomi, men maaske nok saa meget, at H.
var altfor tilbøjelig til, hvor Kendsgerninger
manglede, at bygge paa mere ell. mindre usikre
Hypoteser. Afhandlingerne kom derfor til at
indeholde mange saarbare Punkter, og store
Partier af dem har i Virkeligheden ikke
kunnet holde Stand over for senere
Tiders Forskninger. Om H.’s ualmindelige
Evner for Tegning vidner ikke blot de talrige,
kunstnerisk udførte Illustrationer, der
smykker hans videnskabelige Arbejder, men ogsaa
det 1899—1904 udgivne Værk »Kunstformen
der Natur«, der nærmest er tænkt som en
Række dekorative Forbilleder med Motiver fra
Dyreriget. Af Bøger, der er nøje knyttede til
hans talrige Rejser, kan nævnes »Arabische
Korallen« (1876) og de livlige og malende
»Indische Reisebriefe« (1883; 3. Opl. 1893), hvori
han fortæller om sit Ophold paa Ceylon
Vinteren 1881—82. Foruden gennem sine Skrifter
har H. udfoldet en betydningsfuld Virksomhed
ved sine talrige populær-videnskabelige
Foredrag, hvoraf han har udg. fl. I de senere Aar
har han i »Die Zukunft« leveret forsk.
interessante Indlæg i Striden om Udviklingslærens
Forhold til Socialismen. Ogsaa Forholdet
mellem Udviklingslæren og Kristendommen har
han gjort Rede for (»Der Monismus«, [1892];
»Die Welträtsel« [1899]). Han er en glødende
Modstander af den kristne Dogmetro og en
begejstret Tilhænger af Goethe’s Panteisme og
den monistiske Verdensopfattelse. Til
Erindring om H.’s Fortjenester aabnedes 1912 i
Jena som det første Museum for
Udviklingslære det saakaldte phyletiske Museum;
Pengene hertil var skaffet til Veje ved Bidrag fra
hans Elever og Beundrere. (Litt.: W.
Bölsche, »E. H., ein Lebensbild« [1900]).
(B.-P.). R. H. S.
 |
| E. H. Häckel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
