Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hystrix - Hythe - Hytte (Søværn) - Hytte (militær) - Hytte (Bygning) - Hyttedrift - Hyttefad - Hyttefad, Herluf - Hüttenberg - Hyttesanger - Hyæne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hystrix, d. s. s. Gnaverpindsvin.
Hythe [hai^ð]. By i det sydøstlige England,
Kentshire, ligger 7 km V. f. Folkestone ved
Strædet ved Calais. (1911) 6387 Indb. Den eng.
Hær har en Skydeskole i H., og uden for Byen
ligger den milit. Lejr Shorncliffe. H. er en
meget gl By og hørte tidligere til de saakaldte
Cinque Ports, men Havnen er nu
tilsandet.
G. Ht.
Hytte (Søv.), en Opbygning agter paa et
Skibs øverste Dæk, som Regel indrettet til
Beboelse for Føreren.
C. B-h.
Hytte (milit.), bruges som Betegnelse for
forsk. Smaabygninger, der anvendes i Bivuak
og Lejr, og som kun har til Opgave at yde
Mandskab og Materiel Beskyttelse mod
Vejrliget, f. Eks. Feltvagthytte, Jordhytte,
Geværhytte og Sommer- og Vinterhytte. De bygges
af Træ og tækkes med Halm ell. graves
undertiden lidt ned i Jorden for at blive lunere.
Sch. P.
Hytte ell. Hytteværk kalder
Bjergmanden en Fabrik, der er anlagt til Udvinding af
Metaller fra de ved Grubedriften indvundne
Malme.
(A. G.)
Hyttedrift, den Del af Bjergværksdriften,
der beskæftiger sig med ved kemisk
Behandling at rense de indvundne Metaller. Se i øvrigt
Beskrivelsen af denne Proces under Art. om
de forsk. Metaller.
(A. G.).
Hyttefad, se Fiskeredskaber.
Hyttefad ell. Huvudfat, Herluf, en
velstaaende norsk Bonde ell. ringere
Adelsmand, der synes at have hørt hjemme i
Mjøsegnen. 1508 stillede han sig i Spidsen for en
Bonderejsning, som paa Oplandene fremkaldtes
ved de af Hertug Christian paalagte Afgifter.
Under Opstanden blev en Foged dræbt, og en
anden forjoges. Men Hertug Christian
indfandt sig med en stor Krigerskare og slog
Bønderne i fl. Træfninger. H. og andre
Bondehøvdinger toges til Fange og sendtes til Akershus.
Her dømte en af Hertugen nedsat Domstol H.
og to andre af Hovedmændene til Døden; men
de øvrige Oprørere slap med at betale svære
Bøder. H. og de andre Dødsdømte blev
henrettede uden for Akershus Slot, og deres Hoveder
sattes paa Stage.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Hüttenberg [’høtənbærk], Flække i Kärnten
ved Görtschitzbach, der løber til Draus Biflod
Gurk, og ved Jernbanelinien Launsdorf—H.,
har c. 120O Indb. I Erzberg ved H. brødes
Jernmalm allerede i Oldtiden, men Gruberne er
nu ikke mere i Drift.
G. Ht.
Hyttesanger (Sialia sialis L.), en til
Drosselfuglene hørende, i det østlige Nordamerika
levende Fugl, saa stor som en Lærke, paa
Oversiden pragtfuld blaa, paa Forhals og Bryst
kastaniebrun, paa Resten af Undersiden hvid.
P. Gr. a. dens Skønhed og dens tiltalende, dog
ikke fremragende, Sang er den en alm.
Burfugl, der i denne Egenskab ogsaa føres i
Mængde til Europa.
O. H.
Hyæne (Hyæna Briss.) hedder en
Pattedyrslægt, der danner en egen Fam., Hyænidæ,
af de katteagtige Rovdyr. Den findes kun i den
gl. Verden ligesom Desmerdyrene (Viverridæ),
fra hvilke den maa afledes, og som den i mange
Forhold ligner en Del,. Som disse har H. store
Gatkirtler, der aabner sig i en Sæk under
Halen og her udsondrer en ilde stinkende
Vædske. Ved den grove Pels, der kan danne
en Manke henad Hals og Ryg, og ved
Farvetegningen med mørke Pletter og Striber paa
brunlig Grund minder de atter om højbenede
Viverrer, navnlig ved den svære, høje Forkrop,
der skraaner stærkt ned mod den svage
Bagkrop faar de et meget karakteristisk Ydre.
Tænderne ligner Kattenes, idet der er 1/0
Knudetand, men der er 1/1 Savtand mere, og disse er
meget svære, særlig udmærket egnede til at
knuse Knogler, Tandformlen bliver da 3·1·4·1/3·1·3·1.
Tyggemuskler og dermed Kindbue og
Nakkekam er i Sammenhæng hermed stærkt
udviklede. Fortænderne er store, Hjørnetænderne
smaa, da de mere gnaver Kødet af Benene paa
Aadsler end fanger levende Dyr. Hovedet, der
er kort og tykt, er noget hundeagtigt, men har
tykkere Snude. Halsen meget svær og kraftig.
Taagængere, der gaar som Hunde, men de har
kun 4 Tæer paa hver Fed, idet 1. Taa og
Finger mangler. Kløerne stumpe og kan ikke
trækkes tilbage. Halen er temmelig kort og
busket. Det er natlige, feje, stridbare Dyr, der
bor i Huler og ved deres skjulte Færd, hele
Væsen, Udseende, Stank og navnlig ved deres
uhyggelige Hylen virker meget frastødende;
da de tilmed har faaet Skyld for at opgrave
Lig og i alt Fald med Forkærlighed søger
stinkende Aadsler, har disse Dyr altid vakt Afsky,
skønt de ofte vel nærmest er nyttige ved at
bortskaffe alle Slags selvdøde Dyr. Kun
udbredte i den gamle Verden, i Afrika og Vest-
og Sydasien. — Der findes i alt kun 3 Arter.
Af dem staar den brune H. (H. brunnea
Thunb.) og den stribede H. (H. striata
Zimm.) hinanden meget nær; Tænderne er af
ens Form, og begge har store spidse Øren og
er langhaarede med en Manke over Ryg og
Skuldre. — Den brune H., der er mindre end
de andre og kendelig paa sin ensfarvede brune
Pels, findes i Sydafrika, hvor den helst
færdes paa Stranden og tager opskyllede Aadsler;
af og til angriber den ogsaa Kvæghjordene.
— Den stribede findes overalt i Sydasien og
Nordafrika. Den er gullig skidengraa med
 |
| Hyæna striata. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
