Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hypholoma - Hyphomycetes - Hyphæma - Hyphæne - Hypidiomorf - hypnagog - Hypnal - Hypnalgi - Hypning - Hypnobat - hypnoid - Hypnon - Hypnos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særdeles alm. paa og ved Træstød, hvor dens
svovlgule Frugtlegemer findes i store Mængder
og danner tætte Knipper ell. Tuer.
F. R. K.
Hyphomycetes [-fo-] er Betegnelse for en
stor Gruppe af ufuldstændig kendte Svampe
(Fungi imperfecti), der udmærker sig ved et
flercellet, i Reglen spindelvævagtigt Mycelium,
der udsender Frugthyfer, paa hvilke Sporerne,
Knopcellerne, dannes ved Afsnøring. M. H. t.
Frugthyfernes og Sporernes Bygning hersker
der stor Formrigdom; Sporerne er
en—flercellede og af meget forsk. Form og Farve; hos
nogle er de enlige, hos andre kædestillede;
Frugthyferne kan være grenede ell. ugrenede;
hos mange er de tynde som alm. Hyfegrene;
hos andre er de i Spidsen udvidede i et oftest
kugle- ell. kolbeformet Legeme, paa hvilket
Sporerne ell. Sporekæderne sidder. H. er
ingen naturlig Svampegruppe; en stor Mængde
af de til H. tidligere henførte Svampe har vist
sig at være Udviklingsstadier af andre
Svampe, navnlig Sæksvampe, og det samme vil
sikkert i Fremtiden vise sig at gælde ogsaa
mange af de H., hvis Plads det endnu ikke er
lykkedes at bestemme.
F. K. R.
Hyphæma [-’fæ.-], se Blodøje.
Hyphæne [-’fæ.-] Gärtn., Slægt af Palmerne,
nær Borassus, store, ofte gaffelformet
forgrenede Træer med viftedannede Blade. Tvebo.
Blomsterne, der sidder paa forgrenede Kolber,
er bleggule ell. rødlige. De pæreformede,
gulbrune Stenfrugter sidder sammen i Klynger;
deres Kød er melet. 9 mindre godt kendte
Arter, alle i hele det kontinentale Afrika, med
Undtagelse af Kaplandet, og Arabien. Den mest
kendte Art er H. thebaica Mart. (Doom- ell.
Doumpalme, Peberkagetræ), der
oftest bliver omtr. 10 m høj og vokser i det
nordøstlige Afrika, særlig langs Nilen. Frugternes
Kød spises; det skal smage som Peberkager.
Veddet af denne o. a. Arter anvendes som
overhovedet af Palmer i mangfoldige Øjemed.
A. M.
Hypidiomorf, et krystallinsk Individ, som
kun delvist er begrænset af Krystalflader;
Benævnelsen bruges særlig om Bestanddele af
Bjergarter, og denne Egenskab tyder paa, at
vedk. Mineral er vokset samtidig med de
omgivende Mineraler, saaledes at det kun paa
enkelte Steder har kunnet vokse frit ud,
medens det for øvrigt er blevet standset i
Væksten ved Sammenstødet med disse.
O. B. B.
hypnagog, Fænomen, der indtræder
umiddelbart før Søvnens Indtræden; Ordet
anvendes særlig om h. Hallucinationer.
K. H. K.
Hypnal er
Trikloracetyldimethylfenylpyrazolon, en Forbindelse, der faas ved Blanding
af koncentrerede Opløsninger af lige Dele
Kloralhydrat og Antipyrin. H. anvendes som
Sovemiddel.
(O. C.). R. K.
Hypnalgi, smertefuld Fornemmelse, der
indfinder sig under Søvnen.
Hypning, Land- og Havebrugsarbejde, der
bestaar i, at en Del Jord fra Mellemrummet
mellem Planterne føres umiddelbart ind til
disse. H. forudsætter, at Planterne dyrkes i
Rækker, og foregaar da parallelt med disse,
idet Jorden kammes op omkr. Planterækkerne.
Staar Planterne med omtr. lige stor Afstand i
begge Retninger, hyppes der ofte baade paa
langs og tværs, saaledes at hver enkelt Plante
omgives af en pyramideformet Forhøjning.
Formaalet med H. er forsk. hos de forsk. Planter,
ved hvilke den anvendes. Altid tjener den dog
til at rense og løsne Jorden under Væksten.
I adskillige Tilfælde tjener den rent mekanisk
til at støtte Planterne, saasom hos Ærter og
Bønner. Hos Kornarterne forøges Buskningen
ved H., og man har saaledes heri et Middel til
at forøge Afgrøden efter hvert enkelt Sædekorn,
hvilket i visse Tilfælde kan være af Bet. Som
oftest er H. dog skadelig for Kornafgrøderne,
idet den foranlediger »Tvemodenhed«. I andre
Tilfælde influerer H. paa Plantens kemiske
Sammensætning. Hos Sukkerroer (o. a.
»Rodfrugter«) forøges saaledes Sukker-
(og Tørstofs-)Mængden, naar Roens øverste ellers delvis
blottede Parti ved H. dækkes med Jord og herved
beskyttes mod Lyset. Ved Dyrkning af f. Eks.
Bladselleri foretages stærk H. for at bringe
Bladene til at vokse i Mørke, hvorved de
spiselige Bladstilke bliver blege, skøre og
velsmagende. Det er det samme Princip, der anvendes
ved Dyrkning af Asparges. Af særegen Bet. er
H. af Kartofler, idet det forøgede Jordlag, der
herved bringes op over Knoldene, beskytte
disse mod Sygdom, saaledes at
Sygdomsprocenten i en Kartoffelafgrøde, alt andet lige, staar
i omvendt Forhold til H.’s Intensitet (se
Kartoffelskimmel), ligesom Kartofler, der
ligger i Jordoverfladen, ved, at der hyppes
Jord over dem, beskyttes imod at blive grønne
og bitre. Tidspunktet for H. maa afpasses
efter Planternes Udvikling og efter Vejret, idet
der helst maa hyppes enten lige forud for en
Regn ell. kort efter en saadan, medens
Jorden er passende fugtig. Paa mindre Arealer
benyttes Haandkraft, og man anvender da et
saakaldet Hyppejern, der kan være en
almindelig, undertiden grenet Hakke med et
Skaft af passende Længde. I det større
benyttes Hestekraft og Hyppeplov.
K. H-n.
Hypnobat (gr.), Søvngænger.
hypnoid (gr.), søvnlignende; saaledes
betegnes forsk. patologiske Tilstande, der
frembyder den Lighed med den normale Søvn, at
Individets Opmærksomhed vanskeligt fængsles
af ydre Paavirkninger.
Alfr. L.
Hypnon, se Acetofenon.
Hypnos (gr.), »Søvn«, hos Grækerne
personificeret som Gud. I Iliaden nævnes H. og
Thanatos (Død) som Tvillingbrødre; deres
Moder var efter Hesiodos’ Teogoni Nyx (Nat). H.
skænker baade Guder og Mennesker Søvnens
Gave; man forestillede sig ham bevinget,
svævende let hen over Jorden, berørende de Trætte
med en dugdryppende Gren ell. gydende
søvndyssende Safter ud over dem af et Horn.
Denne Idé er ypperlig udtrykt i en antik Statue
i Madrid o. fl. mindre Bronzefigurer; dog har
Guden her kun smaa Vinger ved Tindingerne.
I et gl. Epos fortælles, at H. og Thanatos
bringer Memnon’s Lig til det sidste Hvilested, en
Scene, der findes gengivet i attiske
Vasebilleder, som viser begge Guderne forsynede med
store Vinger paa Ryggen. Kun gennem Litt.
kendes derimod en anden Fremstilling: Natten
med sine to Sønner Søvn og Død i sine Arme,
et Motiv, Thorvaldsen (efter Carstens) har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
