Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 54 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyperakusis - Hyperalbuminose - Hyperalgesi - Hyperasteni - Hyperbasis - Hyperbaton - Hyperbel (matematik) - Hyperbel (Poesi) - Hyperbol - Hyperboloide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virkeligheden bestaar en Nedsættelse af Høreevnen;
dog kan der ved enkelte nervøse Lidelser findes
en virkelig H., saaledes, at Patienten hører
Lyde, der er saa svage, at han normalt ikke
vilde være i Stand til at opfatte dem.
J. M.

Hyperalbuminose (gr.), forøget
Æggehvideholdighed i Blodet, forekommer ved stærk
Vædskeafsondring fra Legemet.
E. A. T.

Hyperalgesi (gr.), en forøget Smertefølelse,
der kan forekomme med ell. uden alm.
Hyperæstesi. H. er hyppig til Stede ved nervøse
Tilstande, f. Eks. ved Hysteri.
E. A. T.

Hyperasteni (gr.), høj Grad af Svækkelse.

Hyperbasis ell. Hyperbaton (gr.
Talefigur) er i Retorikken Benævnelse paa
Fremhæven, Understregning af Ord og
Sætningsdele ved Fremflytning, f. Eks. glemme
vil jeg det, glemme det kan jeg ikke, godt var
det.
P. K. T.

Hyperbaton, se Hyperbasis.

Hyperbel (mat.) er en af de under Navnet
Keglesnit (s. d.) bekendte Kurver, som allerede
blev grundig undersøgte af den gr. Oldtids
Matematikere. Den dannes af de Punkter (P),
hvis Afstande (F₁P og FP) fra to faste
Punkter, Brændpunkterne (F og F₁), har
en konstant Differens; denne, der paa Fig. er
afsat som AB med samme Midtpunkt O som
F¹F, maa være mindre end den tredje Side
F₁F i Δ F1PF. FP og F₁P kaldes
Brændstraalerne. H. bestaar af to Grene, der
strækker sig i det uendelige, og har to
Symmetriakser: Linien gennem
Brændpunkterne og Linien vinkelret paa denne i O. O er
Centrum for H., A og B ligger paa H., da
FA—F₁A=FA—FB=AB, og kaldes
Toppunkterne; deres Afstand er den saakaldte
første Akse. Forholdet OF/OB=e kaldes
Ekscentriteten; det er altid større end 1. Ved
H.’s Parameter forstaas Korden GH
gennem et Brændpunkt vinkelret paa den første
Akse. Lader man et Punkt P fjerne sig i det
uendelige paa H., vil Linien OP nærme sig til
en af Grænsestillingerne OS og OS₁, der
kaldes H.’s Asymptoter. Tangenten PT i det
vilkaarlige Punkt P halverer Vinkelen F₁PF
mellem Brændstraalerne til Røringspunktet.
Henført til Symmetriakserne som
Koordinatakser (Abscisseaksen paa F₁F), faar H.
Ligningen x²/a² - y²/b² = 1, hvor 2a er den første Akse,
medens 2b, der kaldes den anden Akse,
er = det Stykke CD, som Asymptoterne
afskærer paa Linien vinkelret paa F₁F i B. Er
Akserne lige store, OB = BD, og altsaa
Asymptoterne vinkelrette paa hinanden, kaldes H.
ligesidet.
Chr. C.

Hyperbel.

Hyperbel (ell. Hyperbol), et af Poesiens
og Retorikkens Virkemidler, hvis Væsen ligger
i Forstærkelse ell. Overdrivelse af Talen ell.
Billedet: »Jorden svømmede af Blod«; »et
Kongerige for en Hest«. H. er et Produkt af
den følelsesbetonede, forstærkende Fantasi.
Idet Følelsen, Sindsbevægelsen, Lidenskaben
stiger, overdriver og forstørrer den den
bærende Forestilling. Enhver stærk svulmende
Følelse har Tilbøjelighed til at skyde over
Maalet og springe op til H. Vreden har sine,
som Kærligheden har sine: de overskrider
straks Virkeligheden og griber til Billedet, og
Billedet antager uventede Dimensioner: »dit
Asen«, »min Sol, min Rose, min Lilje, mit Lam«.
Følelser som Forbavselse og Beundring, i det
hele Følelsen over for det ophøjede og det
frygtelige, giver sig et naturligt Udtryk i H.
Orientens Poesi og stærkt patosfyldte Digtere
anvender særlig dette Virkemiddel.
Cl. W.

Hyperbol (gr.), Hyperbel; hyperbolsk,
overdreven; hyperbolisere, tale i
Hyperbler, overdrive.

Hyperboloide (mat.) kaldes en
Keglesnitsflade, naar den har et Centrum og kan skæres
af Planer i Hyperbler. Der er to Slags H. (se
Fig.): den elliptiske ell. H. med eet
Net og den hyperbolske H. ell. H. med
to Net, idet man ved et Net af en Flade forstaar
en sammenhængende, fra det øvrige adskilt
Fladedel. H. har 3 Symmetriplaner gennem Centret O,
nemlig AOR, BOR og AOB; disse Planer,
Hovedplanerne, skærer hinanden i Akserne
OA, OB, OR, og deres Snit med H.,
Hovedsnittene, er Hyperblerne MM₁P₁P og NN₁
L₁L, samt ved H. med eet Net Ellipsen ABCD,
medens H. med to Net ikke skæres af
Hovedplanen BOR. Planer vinkelrette paa
henholdsvis OR og OA giver elliptiske Snit; Fladerne
er paa Fig. tænkte afskaarne ved to af disse,
LMNP og L₁M₁N₁P₁, men strækker sig
naturligvis i det uendelige. Disse elliptiske Snit kan
blive Cirkler, i hvilket Tilfælde H. bliver
Omdrejningsflader, frembragte ved en Hyperbels
Drejning om en af dens Akser. Planer gennem
Aksen OR ved H. med eet Net og gennem OA
ved H. med to Net skærer i Hyperbler, hvis
Asymptoter danner Fladernes
Asymptotekegler. Gennem hvert Punkt paa H.

Fig. 1. Elliptisk Hyperboloide.

Fig. 2. Hyperbolsk Hyperboloide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>