- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
50

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hylozoisme - Hüls - Hülsen, Botho von - Hylsterblad - Hyltén-Cavallius - Hymans, Henri - Hymans, Louis - Hymatomelansyrer - Hymen (d. s. s. Hymenaios) - Hymen (se Kønsorganer) - Hymenaios - Hymenium - Hymenofor - Hymenogastraceæ - Hymenomycetes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den eng. Filosof Cudworth, bruges i Reglen
om den ældste gr. Filosofi, Thales,
Anaximandros, Anaximenes, Herakleitos og Diogenes fra
Apollonia, men har ogsaa været anvendt paa
Stoikernes Pneumalære og mange Teorier i
nyere Filosofi, hvor dog Betegnelsen maa
forstaas med mange forsk. Nuancer, idet
Materiens Liv kan blive til Verdenssjæl ell. den alt
Stoffet iboende Guddom (Hyloteisme).
W. N.

Hüls [høls], By i Preussen, Rhin-Provinsen,
6 km Ø. f. Kempen, (1910) 6867 Indb. H. er
Jernbanecentrum og har fl. Fabrikker. I
Nærheden af H. sejrede Franskmændene 17. Jan.
1642 over de kejserlige Tropper.
G. Ht.

Hülsen [’hølsən], Botho von, preussisk
Teaterintendant, f. 10. Decbr 1815 i Berlin, d.
30. Septbr 1886 smst. 1851 udnævntes H. til
Generalintendant ved det kgl. Teater i Berlin,
og efter 1866 underlagdes tillige Hofteatrene
i Hannover, Kassel og Wiesbaden ham. H. viste
i denne Stilling, som han beklædte til sin Død,
ved Siden af stor praktisk Sans stærk
Interesse for det klassiske Repertoire, hvorimod
han til det moderne Skuespil stillede sig
temmelig kølig og absolut afvisende, saa snart det
blot strejfede ind paa det vovede ell.
tendentiøse. Hans Hustru Helene, født Grevinde
Haeseler, (1829—92), der har skrevet
forskellige belletristiske Arbejder, udgav efter hans
Død et Udvalg af hans Papirer: »Unter zwei
Königen« (1888). Polemik mod hans
Teaterledelse er især blevet rettet af Hans v. Bülow
(»Cirkus H.«) og Poul Schlenther (Piecen »B.
v. H. und seine Leute«, 1883). Hans Søn Georg
von H.-Haeseler, f. 1858, var indtil den
tyske Revolution Intendant for de kgl. Teatre
i Berlin.
(A. A.). C. B-s.

Hylsterblad, se Højblad og Blad, S. 366.

Hyltén-Cavallius [-’te.n], se Cavallius.

Hymans [i’mã.s], Henri, belg. Kunstforf.,
Broder til nedenn. L. H., f. 8. Aug. 1836 i
Antwerpen. H., der først var Prof. i Æstetik og
Litt. ved Akademiet i Antwerpen, 1886 blev
Prof. i Æstetik og Kunsthistorie ved Institut
supérieur d. beaux-arts
i Antwerpen, 1891
Direktør for Kunstafdelingen i det kgl. belgiske
Akademi, 1904 Chef-Conservator for Bibl.
Royale
, har udgivet Documents de la bibliothèque
royale de Belgique
(Bryssel 1864), Compositions
décoratives et allégoriques des grands maîtres
de toutes les écoles
, det priskronede Histoire
de la gravure dans l’école de Rubens
(1879),
Le réalisme, son influence sur la peinture
contemporaine
(1884), L. Vorsterman (1893),
»Brügge u. Ypern« (Leipzig 1901), »Gesch.
belg. Kunst d. 19. Jahrh.« (1906) samt ofte
leveret skarpsindige Artikler til Revue universelle
des arts
, Gazette d. beaux-arts etc., Bulletin
de l’académie royale de Belgique
m. fl. Han er
en flink Tegner, har saaledes i sin Ungdom
litograferet efter H. Leys m. fl.; har overs. og
kommenteret C. v. Mander’s Schilderboek
(Paris 1884 og 1885).
A. Hk.

Hymans [i’mã.s], Louis, belg. Forf. og
Politiker (1829—84), blev f. i Rotterdam og var
siden 1854 Prof. i Historie i Bryssel, 1857—65
Redaktør af det liberale Partis Hovedblad
Étoile Bélge og senere af Écho parlamentaire.
1859—70 var han Medlem af
Repræsentantkammeret og kæmpede særlig for Afskaffelse
af de indre Forbrugsafgifter. Han har skrevet
Histoire politique et parlamentaire de la
Belgique 1814-30
(3 Bd 1869-70) og fortsat 1831—
80 (5 Bd 1877—81), Histoire populaire de la
Belgique
(1860, 18. Udg. 1880), samt Le Rhin
monumental
(2 Bd 1857—61) og Bruxelles à
travers les âges
(3 Bd 1882-89).
E. E.

Hymatomelansyrer, C21H22O8, hører til de
saakaldte Huminstoffer, der opstaar, naar
afdøde Plantedele nedbrydes under
Tilstedeværelse af Vand og Ilt. H., der endnu kun er
ufuldstændigt karakteriserede, er brune,
amorfe, hygroskopiske Stoffer, der er opløselige i
Baser, men igen udfældes af Opløsningen ved
Syrer; frisk udfældede er de opløselige i
Alkohol, men uopløselige i Vand, i hvilket de
kun kvælder ud. De maa opfattes som
Syreanhydrider, og giver ved Ophedning til 140°
med Kaliumhydroxyd: Myresyre, Eddikesyre
og Protokatekusyre.
R. K.

Hymen, d. s. s. Hymenaios.

Hymen, se Kønsorganer.

Hymenaios ell. Hymen, den gr.
Bryllupsgud, der tænktes virksom ved Ægteskabets
Indstiftelse og især ved de Ceremonier, som
foretoges ved denne Lejlighed. Om offentlig
Dyrkelse af H. haves kun Vidnesbyrd et enkelt
Sted; derimod paakaldtes han altid i
Bryllupssangen, i formelagtige, vistnok ældgamle Vers.
I den historiske Tid levede hans Navn saa at
sige alene heri; han opfattedes derfor naturlig
som »Bryllupssangeren«, hvad der ogsaa viser
sig i den sædvanlige Genealogi, hvorefter han
skulde være Søn af Apollon og en af Muserne.
Utvivlsomt havde Grækerne ingen virkelig gl.
Myter om H. De Sagn, der findes fortalte i
den antikke Litteratur (at han var en skøn
Yngling, der døde paa sin Bryllupsdag, at
han blev kaldt til Live af Asklepios), bærer
Præg af ung Oprindelse. Heller ikke i
Billedkunsten spillede H. nogen Rolle; den mest
bekendte Fremstilling af ham er et pompejansk
Vægmaleri: han er her afbildet som en skøn
Yngling med en Fakkel og en Krans,
Attributter, der havde deres Oprindelse fra
Bryllupsceremonierne.
C. B.

Hymenium, se Sporeleje.

Hymenofor betegner hos Svampene den
Del af Frugtlegemet, som bærer Sporelejet
(Hymeniet).
F. K. R.

Hymenogastraceæ, Fam. af Bugsvampe
(Gasteromycetes) med underjordiske,
knoldformede, trøffellignende Frugtlegemer, hvis
Sporemasse ikke henfalder til Pulver; nogle Arter
af H. er iagttagne i Skovbunden paa enkelte
Steder i Danmark.
F. K. R.

Hymenomycetes, Orden af
Autobasidiomyceternes Afdeling (se Basidiomyceter),
udmærker sig derved, at Sporelejet er udbredt
paa visse Partier af Frugtlegemets fri
Overflade, er ikke indesluttet i et lukket
Frugtlegeme saaledes som hos Bugsvampene, den
anden af Autobasidiomyceternes to Ordener;
hos en Del Slægter af Paddehattenes Familie
er Sporelejet dog i Begyndelsen, saa længe
Frugtlegemet er ganske ungt, dækket af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free