Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 43 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hydroxylderivat - Hydrozinkit - Hydrozoer - Hydrurus - Hydrus - Hydræmi - Hyères - Hyeriske Øer - Hyetios - Hyetografi - Hyetometer - Hyfasis - Hyfe - Hügelit - Hygieia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Kulstofatom bundne Brintatomer erstattes
med Hydroxyl, og Hydroxylgruppernes Antal
bestemmer Alkoholens Valens; saaledes afledes
af Propan, CH₃.CH₂.CH₃, 3
Hydroxylderivater, nemlig den monovalente Propylalkohol,
CH₃.CH₂.CH₂OH, den divalente
Propylenalkohol, CH₃.CHOH.CH₂OH, og endelig den
trivalente Alkohol Glycerin, CH₂OH.CHOH.CH₂OH.
Paa samme Maade forholder andre
Kulbrinterækker og talrige andre organiske
Forbindelser sig, og Antallet af H. er uhyre.
R. K.

Hydrozinkit, et hvidt ell. lysegraat Mineral,
bestaar af basisk Zinkkarbonat og findes i
traadede, jordagtige, kompakte ell. stalaktitiske
Masser, ofte i ret anselig Mængde, i de fleste
Zinkgruber. Det er opstaaet ved Forvitring af
andre Zinkmalme.
(N. V. U.). O. B. B.

Hydrozoer, det samme som Goplepolypper
(se Gopler).

Hydrurus, en til Flagellaterne hørende
Organisme, der danner geléagtige grenede
Traade af indtil 30 cm Længde og findes i
kolde Bjergbække. Traadene bestaar af talrige
gulbrune Celler indlejrede i Slim; de enkelte
Celler kan frigøres og, forsynede med
Svingtraade, svømme af sted. Hvileceller har
forkislet Cellevæg.
C. H. O.

Hydrus. se Vandslangen.

Hydræmi, vandig Beskaffenhed af Blodet
(se Anæmi).

Hyères [i’jæ.r], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Var, Arrond. Toulon, ligger 4 km
fra Kysten af Middelhavet i en overordentlig
smuk Egn paa de sydlige Skraaninger af et 207
m højt Bjerg. (1911) 21339 Indb. Den øvre og
ældre Del af Byen har stejle og krumme
Gader, medens den nedre Del er moderne. I den
ældre Del ligger et gl. Slot og Rester af
Fæstningsmure. Paa Place Massillon staar en Søjle
med en Buste af den i H. berømte Prædikant
Massillon, paa Place royal en Marmorstatue
af Karl af Anjou. H. er kendt for sit gode
Klima, der betinger den herlige Vegetation af
Oranger, Laurbær, Oliven, Palmer etc., og som
har gjort Byen til et besøgt Kursted for
Brystsyge. De vigtigste Erhvervsgrene er Havebrug
og Frugtavl samt Tilberedning af Olivenolie.
Frugt, Konserves og Blomster udføres. H. var
i Middelalderen Borgen og Havnen Area og
tilhørte Greven af Provence. S. f. H. ligger
Ruiner af Byen Pomponia og af det rige
Cistercienserkloster St Pierre
d’Almanarre.
G. Ht.

H. ligger godt beskyttet mod nordlige Vinde,
har derfor et mere tørt og beroligende Klima
end de andre ved selve Kysten liggende
Pladser. Om Foraaret er den kolde og tørre
»Mistral« dog ofte generende, saa at Stedet paa
denne Aarstid ikke egner sig saa godt for sarte
Personer. Søges mest af Patienter med
Tuberkulose o. a. Lungesygdomme, Hjerte- og
Nervelidelser.
E. F.

Hyeriske Øer, Iles d’Hyères [i.l-d-i’jæ.r],
Oldtidens Stoechades, en Gruppe af smaa Øer
i Middelhavet ved Frankrigs Sydkyst ud for
Byen Hyères; de vigtigste hedder
Porquerolles, Portcros og Levant. De er
skovklædte (Pinje, Kastanie) og tyndt
befolkede (c. 600 Indb. paa 2600 ha). Paa Levant
findes en Opdragelsesanstalt for unge
Forbrydere. Paa H. af Øerne findes Fæstningsanlæg,
som for største Delen nedlagdes 1888. Den
mellem Kysten og Øerne liggende Red, Rade
d’Hyères, der er 18 km lang og 150 km² stor,
er Ankerplads for den fr. Middelhavsflaade.
G. Ht.

Hyetios (gr.), »Regnbringer«, Tilnavn til
Zeus.

Hyetografi (gr.), Beskrivelse af Nedbørens
Mængde og Fordeling i Jordens forsk. Egne.

Hyetometer (gr.), Regnmaaler.

Hyfasis, Flod i Pandshab, nu Bejas (se
Hydaspes). Ved denne Flod maatte
Alexander den Store vende om paa sit Tog mod
Indien.
H. H. R.

Hyfe (bot.) betegner i Cellelæren en lang,
tynd, med Spidsevækst udstyret Celletraad ell.
(hos visse Afdelinger af Svampene)
traadformet Celle. Den er karakteristisk for visse
Løvsporeplanter, især for Svampene, hvis Løv
og Frugtlegemer for største Delen er
sammensatte af H.
V. A. P.

Hügelit, et Mineral, et vandholdigt Vanadat
af Bly og Zink, der findes som fine, traadede
Masser sammen med Blyglans ved
Raichenbach i Baden.
O. B. B.

Hygieia [-’æ^ia, gr. -’giæ^ia] (gr.),
»Sundhed«, personificeret som Gudinde. H. hører
ikke til den gr. Gudeverdens ældste Slægter,
forekommer saaledes ikke i den gl. episke
Digtning; de ældste Kilder, som anfører
hendes Navn, tilhører 6.-5. Aarh. f. Kr. Det maa
antages, at H. er traadt frem i Poesi og Kunst,

Fig. 1. Hygieia i et attisk Votivrelief fra 4. Aarh. f. Kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>