Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hydropisk - Hydroplan - Hydropneumatisk Affutage - hydropneumatisk Bremse - Hydroporus - Hydrops - Hydropterides - Hydropyrin - Hydrorhachis - Hydrorrhoea - Hydrorrhoea nasalis - Hydrosalpinx - Hydrosfære - Hydroskopi - Hydrosme - Hydrostatik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hydropisk, vattersottig (se Hydrops).
Hydroplan, særligt konstrueret mindre
Fartøj, der ved Hjælp af plane Flader eller flad
Bund under Fremdriften løftes saaledes, at kun
en ringe Del af Fartøjet er under Vandet.
Derved bliver Vandmodstanden meget ringe, og
høj Fart opnaas. Fremdrivningen sker som
Regel ved Hjælp af store Luftpropeller, hvorfor
ogsaa en stor Del af Flyvningens første
Forsøg fandt Sted med H. (Blériot). H. anvendes
til Lystsejlads paa Fjorde og lukkede
Farvande, men egner sig ikke til Brug i aaben Sø,
da Betingelsen for den store Fart er en
forholdsvis jævn Vandoverflade.
H. C. U.
Hydropneumatisk Affutage [-pnæ^u-’ta.sjə]
kaldes en Affutage, hvor der til Betjeningen og
Haandteringen anvendes hydropneumatiske
Apparater.
H. H.
hydropneumatisk Bremse [-pnæ^u] er i
det væsentlige indrettet som og anvendes som
den hydrauliske Bremse, kun at Bremserøret
ikke er helt fyldt med Vædske, men foruden
denne tillige indeholder Luft. Denne
Luftmasse mildner i høj Grad Paavirkningen under
Beg. af Kanonens Tilbageløb, idet den virker
som en Luftpude.
H. H.
Hydroporus, se Vandkærer.
Hydrops, Vattersot, Udsivning af
Blodets vandige Bestanddele gennem Karvæggene
til Vævene eller Legemets Hulheder, er et
Transsudat, ɔ: et simpelt Udsivningsprodukt,
i Modsætning til Ekssudat, der skyldes en
Betændelse. Optræder H. under Huden over hele
Legemet ell. største Delen deraf, taler man om
Anasarka, medens H. i enkelte Dele af
Legemet kaldes Hydroper ell. Ødemer.
For H. i enkelte Organer anvendes ofte
særskilte Navne, f. Eks. for Hjerteposevattersot
Hydroperikardium, for Brystvattersot
Hydrothorax, for Bugvattersot Hydrops Ascites ell.
blot Ascites. H. skyldes dels forandrede
Blodtryksforhold, dels Forandring i Blodets kem.
Sammensætning, dels Forandring i
Blodkarrenes Vægge. I Reglen virker disse forsk.
Aarsager sammen. De Blodforandringer, som
fremkalder H., er hovedsagelig den venøse Stase
(se Hyperæmi), hvorfor H. forekommer
ved saadanne Tilstande, som fremkalder en
saadan Stase, saaledes Hjertesygdomme,
Lungesygdomme, og mere lokalt ved Tromboser og
Aarebetændelser. De Blodforandringer, som
giver H., er især Hydræmien, saaledes som
den findes ved Nyresygdomme og Anæmier, og
Karforandringer findes desuden næsten altid
ved de nævnte Tilstande og ved alle
Sygdomme, som bevirker en Svækkelse af Organismen.
H. indfinder sig som Regel først i de
lavestliggende Partier af Legemet, derfor ved
oprejst Stilling i Fødderne, i liggende Stilling
paa Ryggen ell. i de Partier, hvor Vædsken
nemmest kan træde ud, f. Eks. i Øjelaagene,
hvor Vævet er ganske løst og eftergiveligt. Ved
Nyresygdomme ser vi saaledes Ødemet tidlig.
Da H. altid er et sekundært Fænomen, gaar
Behandlingen ud paa at fjerne den Sygdom,
som har fremkaldt den; men i mange Tilfælde
kan det være gavnligt ell. nødvendigt ad
operativ Vej at fjerne Hydroperne, naar disse bliver
for store og besværlige. Dette findes saaledes
jævnlig St. ved Ascites. Operationen derfor
kaldes Punktur ell. Paracentese.
(A. F.). H. I. B.
Hydropterides, se Bregner, S. 907.
Hydropyrin betegner Lithiumsaltet (tidligere
Natriumsaltet) af Acetylsalicylsyre og faas ved
at udrøre denne i Metylalkohol, neutralisere
den med Lithiumkarbonat og udfælde H. med
Æter. Det er et hvidt Pulver, der er
letopløseligt i Vand, og som bruges i Medicinen
paa samme Maade som Acetylsalicylsyre.
E. K.
Hydrorhachis [-kis], medfødt Vandansamling
i Hvirvelkanalen, hvorved denne i Reglen er
spaltet, derfor ogsaa Navnet Spina bifida, saa
at Vandansamlingen fremtræder som en Svulst
dækket af Rygmarvshinderne og i Reglen
siddende i Lændeegnen. Overlades Svulsten til sig
selv, forstørres den lidt efter lidt, og ved sit
Tryk paa Rygmarven kan den fremkalde
Lamheder af Underekstremiteterne og af Blæren,
somt Liggesaar; Døden bliver da Følgen. Det
samme sker i Reglen ogsaa, hvis den ofte
tyndvæggede Svulst brister. Ad operativ Vej kan
der bringes Hjælp, men Operationen er ikke
ufarlig.
(A. F.). H. I. B.
Hydrorrhoea [-’re.-]. Vandagtigt Udflod fra
de kvindelige Kønsorganer. H. skyldes ikke
sjældent svulstagtige Dannelser i Æglederen. H.
Gravidarium, vandagtigt Udflod fra den svangre
Livmoder, beror paa sygelige Forandringer i
Æghinderne.
J. P. H.
Hydrorrhoea nasalis [-re.-], Udflod af
Cerebrospinalvædske (s. d.) gennem en Aabning i
Sibenet, hvorved den flyder ned i Næsen. H. n.
opstaar oftest ved forhøjet Hjernetryk og kan
forbigaaende lette paa de Symptomer, dette
fremkalder.
K. H. K.
Hydrosalpinx, Æglederens Udspiling af
vandagtig Vædske (smlg.
Hæmatosalpinx). H. er ofte Følgen af en kronisk
Betændelse og kan undtagelsesvis danne ret
betydelige Svulster.
J. P. H.
Hydrosfære (gr.) kaldes den Del af
Jordklodens Overflade, der bestaar af Vand, men
desuden bruges Betegnelsen undertiden som et
Indbegreb af Vanddampene i Atmosfæren.
D. la C.
Hydroskopi (gr.), Paavisning af Vand ved
magiske Midler, som oftest ved Hjælp af
Ønskekvisten. H. er kun en af
Rhabdomantikkens mange specielle Opgaver.
Alfr. L.
Hydrosme Schott, Slægt af Arumfamilien,
meget nær Amorphophallus, kun forsk. ved en
ejendommelig Bygning af Æggene. 13 Arter,
alle tropiske. Hyppig i Varmehuse er H.
Rivieri (Durieu) Engl., der udmærker sig ved meget
anselige Dimensioner; saaledes bliver Kolbens
rødbrune Hylster indtil 3 dm.
A. M.
Hydrostatik (gr.), Læren om Vands (og
andre Vædskers) Ligevægt. For at en hvilken
som helst Del af en Vædske skal være i
Ligevægt, maa de Kræfter, der virker paa den, for
det første kunne holde hinanden i Ligevægt,
hvis Vædskedelen blev erstattet af et fast
Legeme. Men dernæst maa de være ordnede
paa en saadan Maade, at de ikke søger at
forandre Vædskedelens Form, eftersom en
Vædske mangler Evne til at modsætte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
