Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvælving - Hvæssesten - Hwai-ho - Hwanghai - Hwangho - Hwasser, Ebba Charlotta Elisa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid kræver en over hele Længden af
Sidevæggene lige fordelt Modstandskraft for at
ophæve Buernes Sidetryk, opfandt Romerne
Korshvælvingen ell. Krydshvælvingen,
som fremkommer ved, at to Tøndehvælvinger
skærer hinanden i en ret Vinkel over et
kvadratisk Rum. Denne H. kræver kun
Understøttelse i de 4 Hjørnepunkter, og ved Graternes
(Ribbernes), Gjordbuernes og Skjoldbuernes
konstruktive Sammenhæng og indbyrdes
Støtteevne hæves for en stor Del Fordringerne til
de mellemliggende Murfladers, Kappernes,
Bæreevne, hvorfor disse baade kan gøres
temmelig svage og af højst forsk. Form med en flad
ell. stærkt udhulet Hvælvflade. Ved at lægge
Grater ell. Ribber i vilkaarlige Retninger kan
man danne mere ell. mindre sammensatte
Figurer af dem, de saakaldte
Stjernehvælvinger. Klosterhvælvingen
fremkommer ligesom Korshvælvingen ved Skæring
af Tøndehvælvinger, men med den Forskel, at
man her lader de Dele bortfalde, som ligger
uden for Skæringslinierne. Naar en
Tøndehvælving for Enderne afsluttes med Klosterkapper,
fremkommer en Trughvælving. Skærer
mindre Kapper sig fra Siden ind i en af de
allerede nævnte H., f. Eks. for at give Plads
til en Vinduesaabning, kaldes disse
Stikkapper. En Hvælvingsform af stor Ælde og stor
Bet. er Kuppelhvælvingen, som af
Romerne anvendtes til deres Rundbygninger; dens
Hvælvflade er en Halvkugle ell. en dermed
beslægtet Form, og H. fremkommer ved
Opmuringer af ringformede, vandrette Skifter af
kileformede Sten. Opføres en Kuppelhvælving
over en firkantet Grundflade, dannes der
cirkelbueformede Skjoldbuer. Overskærer man
Kuppelhvælvingen ved et lodret Snit,
fremkommer Korhvælvingen ell.
Nichehvælvingen, og danner man en flad
Kuppelhvælving paa en kvadratisk ell. rektangulær
Grundflade, kalder man den den bøhmiske
Kappe. Foruden disse Hovedformer af H.
har man naturligvis i forsk. Perioder og i
forsk. Lande dannet en Mængde Særformer,
mere ell. mindre kombinerede og dekorative;
vi nævner her Spejlhvælvingen,
som i Midten er vandret og med smaa,
udadbuede Hvælvflader til alle Sider
hviler paa Murene;
Spidshvælvingen ell. den got. H., hvor
Hovedlinierne er Spidsbuer i St f.
Rundbuer; Muhammedanernes
Stalaktithvælvinger, som bestaar af
en Mængde enkelte, smaa
nicheformede Hvælvingskapper, der som
Konsoller springer frem over hverandre og
tilsammen danner en rigt artikuleret,
broget og urolig Helhed, som har
megen Lighed med Cellerne i en Bikube
ell. med Stalaktitgrotter;
Englændernes Nethvælvinger og
Viftehvælvinger, som i Elegance,
Rigdom og Lethed i Enkelthederne og
deres Gruppering overgaar alt. For at
H. ikke skal give for stort et Sidetryk
paa Muren, gøres de helst saa lette
som muligt; man har anvendt
naturlige Sten, f. Eks. Tufsten, men i
Nutiden anvender man hyppigst Mursten,
og disse gøres ofte hule for Lethedens
Skyld. Forbandtet i de forsk.
Hvælvingsformer er ofte temmelig indviklet;
H. mures i Reglen over en Buestilling
af Træ. (Litt.: Gnudtzmann, »Kortfattet
Lærebog i Husbygning«; Wilh. Lübke,
»Kunsthistoire« ved Jul. Lange).
(E. S.). C. B-r.
De fleste H.-Former kan med økonomisk
Fordel fremstilles i Jernbeton, da dette
Materiales Bøjningsstyrke muliggør
Fremstilling af spinkle, lette H., og da de kan
konstrueres saaledes, at de intet Sidetryk giver.
Etageadskillelser kan opløses i Bjælker og
mellemliggende Tøndehvælvinger (3—5 m Spdv.)
med plan Overside, 5—10 cm Toptykkelse og
den tredobbelte Vederlagstykkelse, H. med
større Pilhøjde gives en mere ensartet
Tykkelse, og Oversiden udlignes med Slagger ell.
Slaggebeton.
E. Su.
| Fig. 1. Korshvælving. |
| Fig. 2. Stjernehvælvinger. |
| Fig. 3. Klosterhvælving. |
| Fig. 4. Kuppelhvælving. |
| Fig. 5. Nethvælving. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
