- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
930

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hutten, Ulrich von - Hutter, Leonhard - Hutton, James - Hutzler, S. - Huxley, Thomas Henry

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Sickingen’s ulykkelige Felttog mod
Rigsfyrsterne havde han megen Del; efter Nederlaget
flygtede han til Schweiz. Da han kom til Basel,
vilde hans berømte Ven, Humanisten Erasmus,
end ikke modtage hans Besøg, og H. drog da
til Mühlhausen og derfra til Zürich, hvor
Zwingli tog sig af ham. Han fik Lov til at leve,
ell. rettere sagt, til at dø paa den lille Ø
Ufenau i Zürichersøen. Ensom og forpint døde
han her af den »franske Syge«, som han havde
lidt af i mange Aar. Hans Værker er udgivne
af E. Böcking (5 Bd, Leipzig 1859—61 og 2
Supplementsbind 1864—70). (Litt.: D. F.
Strauss
, »U. v. H.« [4. Opl., 1878];
Pappriz, »U. v. H.« [1893]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Hutter [’hotər], Leonhard, ortodoks luth.
Teolog, f. 1563 i Nellingen ved Ulm, d. 23.
Oktbr 1616. Fra 1596 var han Prof. i
Wittenberg og vel sin Tids ivrigste Stridsmand mod
det »fordømte Calvinisteri«. Af hans mange
Skr nævnes hans Compendium locorum
theologicorum
, der skulde erstatte Melanchthon’s
(hvis Rettroenhed omtvistedes) og vandt stort
Ry (sidste Gang optrykt 1855), hans Loci
communes
(1619) og hans Forsvar for
Konkordieformelen Concordia concors mod Hospinian
(1614). Hans Polemik (i Calvinista
Aulico-Politicus
, 1614) mod den reformerte Kurfyrst
Johann Sigismund af Brandenburg bevirkede, at
denne forbød sine Undersaatter at studere i
Wittenberg.
(J. P. B.). A. Th. J.

Hutton [’hatən], James, skotsk Geolog, f.
3. Juni 1726 i Edinburgh, d. 26. Marts 1797
smst., studerede Lægevidenskab, men levede
senere som Privatmand i Edinburgh,
beskæftiget med geologiske Studier. Han nævnes med
Rette som en af Geologiens fornemste
Grundlæggere; han hævdede Teorien om den indre
Jordvarme, han viste ved gode Iagttagelser,
hvorledes Granitten og de øvrige
Eruptivbjergarter er opstaaede af smeltede Masser fra
Jordens Indre, og han fremstillede Bjergenes
Dannelse som Virkning af underjordiske
Kræfter. Mindre heldig var hans Teori om
Sedimenternes Hærdning ved Jordvarmen. Hans
»plutonistiske« Teorier stod i skarp
Modsætning til de kort før af Werner fremsatte
»neptunistiske«. I Begyndelsen lidet paaagtede
vandt dog de fleste af H.’s Teorier en
Menneskealder efter hans Død almindelig
Anerkendelse. Hans Hovedværk Theory of the earth
udkom 1788 i Philosoph. Transactions i
Edinburgh og udførligere 1795 som selvstændigt
Værk i to Bd; paa H.’s i fl. Henseender tunge
Fremstillingsmaade bødede hans Elev Playfair
ved at udgive Illustrations of the Huttonian
theory
(1802).
(N. V. U.). J. P. R.

Hutzler [’hotslər], S., se Kainz.

Huxley [’haks£i], Thomas Henry, eng.
Naturforsker, f. 4. Maj 1825 i Ealing ved
London, d. 29. Juni 1895 i London. Efter at have
fuldendt sine med. Studier deltog han
1846—50 i Kaptajn Owen Stanley’s Togt til
Australien og Ny-Guinea og fik herved, til Trods for
de indskrænkede Forhold, hvorunder han paa
Skibet nødvendigvis maatte arbejde, Lejlighed
til at anstille vigtige anatomiske
Undersøgelser over mangfoldige lavere Havdyr. Udbyttet
af disse Studier er f. Eks. Anatomy and
Affinities of the Medusæ
(1849), i hvilket findes
udtalt den vigtige Sætning, at Medusernes to
Cellelag svarer til Ekto- og Entoderm hos de
højere Dyr;
senere udkom
On the oceanic
Hydrozoa
o. fl.
mindre Afh.,
navnlig om
Tunikater. 1855
udnævntes han
til Prof. ved
den kgl.
Bjergværksskole i
London og fik
derved dels
som Lærer
Lejlighed
til ogsaa at
give sig af med
de højere
Dyrs Anatomi,
dels førtes han
lidt efter lidt ind paa Studiet af Fossilierne,
der opr. slet ikke interesserede ham. I
Forbindelse med denne Virksomhed, til hvilken
der 1863—70 ogsaa kom Stillingen som Prof. i
Anatomi ved Royal College of Surgeons, staar
Udgivelsen af Lessons in elementary
Physiology
(1866), af en Monografi over Flodkrebsen
The Crayfish (1880) samt navnlig af Anatomy
of vertebrated Animals
(1871) og Anatomy of
the invertebrated Animals
(1877), to
epokegørende Værker, hvis Bet. navnlig beror paa
det sunde videnskabelige Grundsyn, der her
ganske har afløst tidligere Tiders
naturfilosofiske Spekulation. Som Kendsgerninger, der
gennem disse Bøger blev alm. antagne, kan
f. Eks. nævnes Sammenstillingen af Fisk og
Padder i Gruppen Ichthyopsida i Modsætning
til Krybdyr og Fugle, der forenedes som
Sauropsida; Pattedyrene fik endelig en Stilling,
nærmest parallel med de sidste. Paa
Palæontologiens Omraade er H. især kendt ved
talrige Afh. over Fisk og Krybdyr. H. var en
af de første, der uforbeholdent, omend
langtfra kritikløst, sluttede sig til Darwin; han
erkendte den store Bet., Udviklingstanken har
for Opfattelsen af alle anatomiske Forhold, og
fulgte med største Interesse, hvorledes
Antallet af Kendsgerninger, der talte for denne
Opfattelse, hobede sig op med rivende Fart. Han
veg end ikke tilbage for ogsaa for Menneskets
Vedk. at drage Konsekvensen af denne Lære,
idet han, f. i Eks. i sin Bog Evidence as to
man’s place in nature
, paaviste Menneskets
nære Slægtskab med de højere Aber. Som
Foredragsholder optraadte H. med Klarhed og
overbevisende Veltalenhed; han betragtede det
som en Videnskabsmands Pligt at gøre Tidens
Fremskridt bekendte ogsaa i videre Kredse
og virkede selv utrætteligt i den Retning. I
sine sidste Aar optoges han mere og mere af
filos. og teol. Spørgsmaal og udgav f. Eks.
Evolution and Ethics (1893).
R. H. S.

T. H. Huxley.
T. H. Huxley.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0942.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free