Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hundekongen - Hundeloppe - Hundeloven - Hundelus - Hundemennesker - Hunden - Hundende - Hundepersille - Hunderacer - Hunderfossen - Hundeshagen, Johann Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sønderrevet, og Dødsbudskabet blev paa en snild
Maade overbragt af Hyrden Snio, der siden
blev Konge. Fra Norge kendes en H. Saur,
som Kong Eystein sætter over Trønderne, den
blev sønderrevet af Ulve under Forsøg paa at
vogte sin Hjord. Det er muligvis et gammelt
Skæmtesagn, et Eventyrmotiv, som har faaet
Plads i den danske (norske) Kongerække i en
temmelig sen Tid. Fra anden Side er det
blevet hævdet, at der foreligger et Minde om
Hundeofring i disse Sagn. (Litt.: Axel
Olrik, »Kilderne til Sakse’s Oldhistorie«, II
[1894], 307; Gudmund Schütte, »Vor
mytiske Kongerække« [1917], 27).
G. K-n.
Hundeloppe, se Lopper.
Hundeloven, populær Betegnelse for d. L.
Nr 46 af 12. Apr. 1889 om Hundeafgiften samt
om Straf og Erstatning for Skade, foraarsaget
af Hunde. Iflg. denne Lov er Ejere af
løsgaaende Hunde ansvarlige for, at disse ikke bider
sagesløse Personer, sønderriver deres Klæder
ell. paa anden Maade foraarsager dem Skade.
Forulempes nogen af en Hund, uden selv at
være Skyld deri, anses Ejeren med Bøder fra
2 indtil 200 Kr, hvorhos han er
erstatningspligtig. Bidske ell. uregerlige Hunde kan
Politiet forlange dræbt, medmindre de holdes
bundne ell. indelukkede ell. forsynede med en
forsvarlig Mundkurv. Den, der hidser en Hund
paa nogen ell. undlader at holde sin Hund
tilbage, naar han bemærker, at den anfalder
nogen, straffes ligeledes med Bøder.
E. T.
I Norge findes Bestemmelser af lgn. Art
i L. 20. Aug. 1915. Det er under Trusel af
Bødestraf forbudt at lade Hund gaa løs uden
at være forsynet med Halsbaand, hvorpaa
Ejerens Navn og Adresse tydelig og
fuldstændig er anført. Politiet kan i Tilfælde
foranstalte Hunden optaget; den behandles da som
Hittegods og bliver dræbt ell. afhændet, hvis
Ejeren ikke er kendt ell. ikke melder sig efter
en bekendtgjort kortere Frist. Den, som har
Hund, maa sørge for, at den ikke strejfer om
uden Ledsager i Havnegang uden for
Indmarken i den Tid, da Bofæ holdes paa Havn.
Skade, som forvoldes Bofæ ell. Fjerfæ ved
Hund, erstattes af Hundens Ejer ell. Besidder;
derhos kan han idømmes Bøder. I
Gentagelsestilfælde skal han idømmes Bøder. Paatalen er
betinget offentlig. Hund, som findes i Færd
med at jage ell. skade Bofæ ell. Fjerkræ, kan
i visise Tilfælde dræbes paa Stedet. Med
Approbation af Kongen kan Herredsstyret
beslutte, at lgn. Bestemmelser ogsaa gøres
gældende mod Hund, som uden Ledsager
paatræffes i Havnestrækning i den Tid, Bofæ gaar
der. Iflg. N. L. 6—10—2, som endnu er
gældende, begrunder Skade paa Mennesker, voldt
af Hund, Erstatningspligt for Ejeren ell.
Besidderen, ligesom denne kan blive strafskyldig
efter Straffelovens alm. Bestemmelser, hvis han
forsætlig ell. ved Uagtsomhed er Skyld i
Skaden.
K. Ø.
Hundelus, se Lus.
Hundemennesker kaldes undertiden
saadanne Haarmennesker, som har et fuldstændigt
behaaret Ansigt. De vidt udbredte Fabler om
H., der er opstaaet ved Menneskers Parring
med Hunde, savner ethvert positivt
Grundlag.
S. H.
Hunden, to smaa Stjernebilleder, det ene,
den store H. (Canis major), S. f., det andet,
den lille H. (Canis minor), N. f. Ækvator. Den
store H. indeholder efter Backhouse 129 for
det blotte Øje synlige Stjerner, hvoraf 1 er af
første Størrelse, Sirius, Himlens klareste
Stjerne. Af interessante Dobbeltstjerner kan
mærkes foruden Sirius μ, der er gul og har en
blaa Ledsager i 3″ Afstand (5. og 8. Størrelse)
og ε gul og blaa af 2. og 9. Størrelse i 7″
Afstand. Omtr. 4° ret S. f. Sirius er der en
for det blotte Øje synlig Stjernehob M. 41, som
var kendt i Oldtiden (den nævnes af
Aristoteles) med en rødgul Stjerne i Midten og c. 8°
Ø. f. Sirius en af C. Herschel opdaget meget
rig Stjernehob. Af foranderlige Stjerner kendes
der hidtil 7, hvoraf R tilhører Algol-Typen
med en Periode paa 1 Dag 3 Timer 15 Min. 46
Sek. og Forandring i Lysstyrken fra 5,8 til 6,4.
Formørkelsen varer 6 Timer. Den lille H.
indeholder efter Backhouse 37 for det blotte
Øje synlige Stjerner, hvoraf 1 af første
Størrelse, Procyon. De hidtil kendte 6 foranderlige
Stjerner er alle teleskopiske.
J. Fr. S.
Hundende (Søv.), de yderste, dobbelte
Ender af Garnene i et Tov, der er fremkommen
ved Garnets Befæstelse til Reberhjulet.
C. B-h.
Hundepersille, se Halvsvøb.
Hunderacer, se Hunde.
Hunderfossen i Øier Herred, Søndre
Gudbrandsdalen Sorenskriveri, er Laagens sidste
Fald, førend den falder ud i Mjøsen. Liggende c.
12 km ovf. Lillehammer danner Fossen ikke
noget lodret Fald, men et meget stærk Stryg, som
under lav Vandstand er delt i fl. Dele. Fossen
danner Grænsen for den bekendte
Hunderørreds Opgang i Laagen; der drives derfor
ogsaa under den en meget indbringende Fangst
af denne Fisk, som i Størrelse mangen Gang
nærmer sig en stor Laks; den staar i samme
Forhold til Mjøsen som Karlstad-Laksen til
Venern. Straks neden for den smukke Fos
gaar Gudbrandsdalsbanen over Elven ved
Stationen Hundorp; straks ovf. ligger Gaarden
Hunder, og lige ved Fossen
Fossegaarden, begge modtagende Gæster i
Turistsæsonen.
(J. F. W. H.). M. H.
Hundeshagen [’hondəsha.gən], Johann
Christian, tysk Forstmand (1783—1834),
traadte 1807 i kurhessisk Tjeneste som
Distriktsbestyrer. 1818 blev H. Prof. i Tübingen,
1821 forflyttet til Fulda som Direktør for en
nyoprettet forstlig Læreanstalt, og 1824 til
Giessen i samme Egenskab. H. var en aandrig
Personlighed, men tillige noget stridbar; han
hævdede stærkt Naturvidenskabernes Bet. som
Grundlag for en rationel Skovdrift. Uden for
Tyskland er H. blevet mest kendt ved den af
ham opstillede Formel for en Driftsklasses
Vedudbytte, »Procentmetoden«, iflg. hvilken
Hugsten skal udgøre en bestemt Brøkdel af
Driftsklassens hele Vedforraad. Af H.’s litterære
Arbejder er de vigtigste: »Methodologie und
Grundriss der Forstwissenschaft« (1819);
»Encyklopädie der Forstwissenschaft«, I—III
(1821—31); »Die Forstabschätzung« (1826);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
