Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Humiliater - Huminsyrer - Humit - Humle (Sagnkonge) - Humle (Strenge ell. Piber) - Humle (Slægt af Hampfamilien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1201). Ogsaa disse H. unddrog sig imidlertid
Kirkens Tugt, og da Kardinal Borromeo vilde
reformere dem, dannede de endog en
Sammensværgelse mod hans Liv (1569). Som Følge
heraf ophævede Pius V Samfundet (1571).
Humiliatinderne ell. Nonnerne af
Ydmyghedsordenen, ogsaa efter Stifterinden Clara
Blassoni (c. 1150) kaldede Blassoni-Nonnerne,
holdt sig derimod i Italien til langt ned i 19.
Aarh. (Litt.: »Abh. der hist. Klasse der kön.
bayr. Akademie der Wissensch. XIII« [1875],
S. 201 ff.).
H. O.
Huminsyrer, d. s. s. Humussyrer.
Humit, et hvidligt, gulligt ell. brunt
Mineral, bestaar af et Fluorsilikat af Magnium:
Mg13(MgF)4(MgOH)2Si8O32 og forekommer i
smukke, fladerige, rombiske Krystaller i de af
Vesuv udkastede Kalkstensstykker og
Feldspataggregater, endvidere i kornet Kalk nær
Filipstad i Vermland. Noget hyppigere er de
beslægtede, men i forsk. monokline Former
krystalliserende Mineraler Chondrodit og
Klinohumit; de har samme kem.
Sammensætning som H. og ligner den i det ydre og i
Forekomstmaade. Chondrodit findes bl. a. i
smukke Krystaller i Kafveltorp Gruber ved Nya
Kopparberg i Sverige og ved Pargas i Finland.
(N. V. U.). O. B. B.
Humle, Sagnkonge over Hunerne, jfr
Humble.
Humle (fr. bourdon, eng. drone), Benævnelse
paa de Strenge ell. Piber paa gl.
Musikinstrumenter, der, naar Instrumentet spilles, klinger
med i en og samme dybere Tone, danner en
konstant Bas, ell. blot frembringer en
ubestemt summende Lyd, der minder om
Humlebiens Summen; derfra Navnet. Saadanne
orgelpunktagtige Strenge ell. Piber findes f. Eks.
paa den gl. Bondelire, paa Sækkepiben og i
enkelte gl. Orgler (f. Eks. det kendte hist.
Orgel paa Frederiksborg, hvor den forekommer
under Navnet »Klein Hümlichen«).
S. L.
Humle (Húmulus L.), Slægt af Hampfam.
med 2 Arter, der begge er vedvarende, tvebo
Urter med (til højre) slyngende Stængler, ru
af ankerformede Klatrehaar. Bladene er
modsatte, mere ell. mindre dybt lappede.
Hunblomsterne sidder i koglelignende
Blomsterstande (H.-Kopper ɔ: H.-Hoveder), der for
en stor Del udgøres af de store, taglagte
Dækblade, forsynede med glinsende gule,
lupulinholdige Kirtelhaar. De smaa Nødfrugter sidder
indesluttede i det hylsterformede, helrandede
Blomsterdække. Hanblomsterne, der danner en
af Svikler sammensat toplignende
Blomsterstand, har 5 Støvdragere og 5-delt
Blomsterdække. Alm. H. (Humulus Lupulus L., se Fig.)
er vildt voksende i Nord-, Vest- og
Mellemeuropa og i visse Egne af Asien og Amerika.
Den dyrkes i stor Udstrækning for
Hunblomsterstandenes Skyld, idet disse p. Gr. a. deres
Indhold af Lupulin anvendes i Ølindustrien.
Der gives af denne Art talrige Kulturformer,
der navnlig er forsk. m. H. t. Ydeevne,
Tidlighed og Aroma. For at H. skal give gode
Afgrøder, kræves ren, dybt bearbejdet, muldrig,
frugtbar og gødningskraftig Jord, der maa have
Læ for de stærke Vinde. Formeringen sker ved
Rodskud, der om Foraaret tages fra gl.
Hunplanter og udplantes enten i Rækker med c.
1 m’s Afstand i begge Retninger ell. i Grupper
med c. 3 m’s Afstand og med 4 Planter i hver
Gruppe. Første Aar støttes Planterne af Stokke
paa 2—3 m’s Højde og giver da kun lille
Afgrøde. Senere sættes der om Foraaret en Stang
(»Humlestang«) af 6—8 m’s Længde ved hver
Plante. Jorden holdes ren og løs ved
Omstikning med Greb og tilføres hvert Aar nogen
Gødning. Om Foraaret eftergaar man de
enkelte Planter for at fjerne de overflødige Skud
saaledes, at kun de 4 kraftigste bliver tilbage;
disse bindes til Stangen. Indhøstningen
foregaar i Løbet af Septbr Maaned, naar Hovederne
har antaget en grøngul Farve, er klæbrige og
har en stærkt aromatisk Lugt. Den afplukkede
H. tørres enten paa Lofter med rigeligt
Gennemtræk ell. i Ovne. En Middelhøst af H. er
(i Danmark) 12—1400 kg pr ha; men Afgrøden
kan efter Vejrforholdene variere fra det halve
til det dobbelte af dette Kvantum. Tidligere,
medens Hjemmebrygning var alm., spillede
H.-Dyrkningen en betydelig Rolle for visse Egne
af Danmark. Efterhaanden som Ølbrygningen
er gaaet over til Storindustrien, benyttes der
overvejende indført H.
K. H-n.
H. japonicus S. & Z. fol. variegatis er en
smuk, brogetbladet, enaarig Slyngplante,
anvendelig til Dækning af Lysthuse, Verandaer
o. l. Frøet kan saas i Apr. paa Blivestedet, de
unge Planter udtyndes da til 30 cm’s Afstand;
det er dog sikrere at saa H. japonicus under
Glas og udplante den i Maj. Hanplanten
frembringer en saa stor Mængde Blomsterstøv, at
alt, hvad der er i Nærheden, overdækkes med
et Lag af gult Støv, hvad der vansyner
Planterne, og man maa derfor udplante saa
mange, at man kan fjerne Hanplanterne, naar de
 |
| Fig. 1. Alm. Humle. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
