Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Humann, Karl - Humber - Humbert - Humbert, Ferdinand - Humbert, Gustave Amédée - Humbert-Affæren - Humble - Humboldt, Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H. blevet ved sine store Udgravninger af
Pergamos, den paabegyndtes Septbr 1878 og
fortsattes 1880—81 og 1883—86. Samtidig havde H.
for Berlin-Akademiet foretaget Opmaalings- og
Undersøgelsesarbejder og blev Maj 1884
Afdelingsdirektør ved de kgl. Museer i Berlin,
dog med Tilladelse til at have Bolig i Smyrna
for derfra at varetage Museernes Interesser i
Orienten. 1888 ledede han Udgravninger ved
Sindschirli i Nordsyrien og ved Tralles. I sine
sidste Aar foretog han Udgravninger af
Magnesia (ved Maiandros). Sammen med O.
Puchstein har H. udg.: »Reisen in Kleinasien und
Nordsyrien« (med Atlas, 1890). Hans
Udgravninger ved Pergamos er beskrevne i fl.
Arbejder, især: »Ergebnisse der Ausgrabungen zu
Pergamos« (1880—82).
H. A. K.
Humber [’hambə], bred Flodmunding paa
Østkysten af England mellem Yorkshire og
Lincolnshire. Den dannes af de to Floder
Ouse og Trent og har indtil Hull østlig
Retning, derfra sydøstlig, skærmet mod
Nordsøen af Halvøen Holderness, hvis
sydligste Punkt er Spurn Point. H. er 60 km
lang og 1—12 km bred. Bredderne er lave og
flade, paa den nordlige ligger Byen Hull, paa
den sydlige Great Grimsby.
G. Ht.
Humbert, se Umberto.
Humbert [ö’bæ.r], Ferdinand, fr. Maler,
f. 8. Oktbr 1842 i Paris. H., Elev af Picot,
Cabanel og Fromentin, debuterede 1865 med
»Nero’s Flugt«. Derefter en Mængde
betydelige Arbejder, især fra Biblen eller den
antikke Historie: »Oidipos og Antigone«,
»Bortførelsen« (1867, Mus. i Autun), »Madonna med
Jesus-Barnet« (1874, Luxembourg-Saml.),
»Kristus ved Martyrsøjlen« (1875, Mus. i Orléans)
etc. samt Vægbilledet »Pro Patria« (Panthéon,
1886). Tyngdepunktet i hans Virksomhed
ligger dog i hans fremragende Portrætkunst:
Dameportræt (1896, Luxembourg-Saml.), Oberst
Marchand (1900, Paris’ Saml.), Selvportræt
(Uffizi, Firenze m. v.). H. blev Medlem af
Instituttet.
A. Hk.
Humbert [ö’bæ.r], Gustave Amédée, fr.
Jurist og Politiker, (1822—94), var 1848—51
Underpræfekt i Thionville, men blev fjernet
som Republikaner og først 1861 Prof. i
Romerret i Toulouse. 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen, sluttede sig straks til det
republikanske Venstre og tog flittig Del i
Forhandlingerne, især om Valgloven, idet han særlig
søgte at hemme Embedsmændenes Indvirkning
paa Vælgerne. 1875 blev han livsvarig Senator,
1878—80 Generalprokurør ved Regnskabsretten
og Jan.—Juli 1882 Justitsminister. Han
arbejdede for en Indskrænkning af Domstolene, men
vilde ikke opgive Dommernes Uafsættelighed.
Som Senator fik han 1883 vedtaget, at Vidner
og Nævninger kunde afgive en højtidelig
Forsikring i St f. Ed, og støttede Forslaget om
Skilsmisses Genindførelse. 1890 blev han
Præsident for Regnskabsretten. Han har bl. a.
skrevet Essai sur les finances des Romains (2
Bd, 1887) og L’organisation de l’Empire romain
(1891). Han var Fader til Frédéric H., gift
med Therese Daurignac (se H.-Affæren).
E. E.
Humbert-Affæren [ö’bæ.r-], en
Skandalesag, der i Aarh.’s første Aar optog den fr.
Almenhed stærkt. Thérèse, f. Daurignac, gift
med et fhv. Medlem af Deputeretkamret,
Frédéric H. (Søn af den afdøde Justitsminister G.
A. H.), hiavde i en Aarrække forstaaet at skaffe
sig meget betydelige Laan mod Anvisning paa
en uhyre Arv, hun foregav at skulle tiltræde
efter Englænderen Crawford, med hvis
Brodersønner hun laa i Proces. Hendes flotte
Hjem var blevet Samlingssted for Politikere
og Finansmænd, og hun var i Færd med at
bortgifte sin Datter til en indflydelsesrig
Deputeret, da Kreditorerne tabte
Taalmodigheden og fremtvang Aabningen af et mystisk
Skab, der foregaves at indeholde de
Crawfordske Millioner. Skabet viste sig at være tomt, og
end ikke Eksistensen af Crawford’erne kunde
godtgøres. Ægteparret og Thérèse’s Brødre
flygtede (Maj 1902), men arresteredes i Madrid
og blev Aug. 1908 idømte fleraarige
Fængselsstraffe, uanset den forvirrende Tungefærdighed,
hvormed Fruen til det sidste under Processen
hævdede sin Sags Retfærdighed.
P. L. M.
Humble, 1) Fader til Danmarks første
Konge, Dan. 2) Søn af Kong Dan, stødt fra Tronen
af sin Broder Løder. Er vist egl. samme
Sagnfigur som Hunekongen Humle, Hloder’s
Morfader, og hører opr. ikke hjemme i den danske
Kongerække, men Sakse har ved Uagtsomhed
faaet indblandet disse Sagn om Kampe mellem
Hunner og Goter paa Folkevandringstiden.
(A. O.). G. K-n.
Humboldt [’hombålt], Friedrich
Wilhelm Heinrich Alexander von, tysk
Naturforsker og Skribent, f. 14. Septbr 1769 i
Berlin, d. smst. 6. Maj 1859. Hans Fader døde
allerede, da
han var 10
Aar gl, og H.
tilbragte da sin
Ungdom paa
Familieslottet
Tegel N. f.
Berlin, hvor
han sammen
med den
noget ældre
Broder Wilhelm
nød den mest
omhyggelige
Opdragelse og
grundigste
Undervisning,
givet af Kunth.
1787 drog han
sammen med
Broderen til Univ. i Frankfurt, men allerede næste
Sommer kom han alene med sin Lærer tilbage
til Berlin, hvor han særlig studerede Matematik
og Teknologi; han havde her det Held at nyde
Undervisning i Botanik af den senere saa
berømte Wildenow. 1789 drog han til Univ. i
Göttingen for i større Grad at beskæftige sig
med Naturvidenskaberne under saa ansete
Lærere som Blumenbach, Gmelin, Lichtenberg o.
a., samtidig med, at han paa egen Haand
studerede Mineralogi ved Ekskursioner særlig i
Rhin-Egnene. Aaret efter gjorde han i Mainz
Bekendtskab med Georg Forster, Cook’s
berømte Ledsager, og foretog sammen med han
 |
| F. W. H. A. v. Humboldt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
