Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 847 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hulefisk - Hulefund - Hulekultus - Huleløve - Hulemennesker - Hulepadde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Høreevne, og dernæst er Hoved og Krop
udrustede med talrige, følsomme Papiller. Den
lever af de underjordiske Vandes Smaadyr og
føder Unger. Den er meget sejglivet og taaler
Ophold i Akvarier. Typhlichthus subterraneus
Girard er ligeledes blind og forekommer i de
samme Vande; den mangler Bugfinner og
bliver kun 5 cm lang. En anden Art (Tuphlichthys
rosæ) findes i Hulerne V. f. Mississippi. Fam.’s
øvrige Arter, der danner en tredie Slægt
(Chologaster Agassiz), bebor Sydstaternes
Sumpegne, har normalt udviklede Øjne og Legemet
prydet med Farver. (Litt.: Putnam,
American Naturalist [1872]; Garman, Bull. Mus.
Comp. Zool., XVII, Nr 6 [1889]).
Ad. J.

Hulefisk (Amblyopsis spelæus).

Hulefund fra forhistorisk Tid tilhører
navnlig Oldstenalderen. Men til alle Tider har
naturlige Huler under primitive Forhold ydet
Husly. Heller ikke i den palæolitiske Tid kan
de siges at tilhøre noget bestemt afgrænset
Tidsrum, om end de fleste hidtil kendte er fra
de koldere Afsnit i senpalæolitisk Tid,
samtidige med Mammut og Ren i Mellemeuropa.
Hulerne kan være af meget forsk. Art, fra et
Ly under en fremspringende Klippevæg til
dybe, krogede og forgrenede Huler af fl.
Hundrede m.’s Længde. Paa Bunden danner
Levningerne fra de primitive Menneskers Færden
Lag af største Forskellighed og Udstrækning,
ofte gennem Saltene i indsivende Vand
sammenbundne til en haard Masse. Kendte Huler
med rige Fund er f. Eks. i Sydøstfrankrig La
Madeleine og Les Eyzies, ved
Schaffhausen Kesslerloch. Fundene oplyser
Menneskets Kulturtrin, den omgivende Fauna og
Flora, ikke sjælden gennem Skeletter ogsaa
Menneskets Bygning. I en Del Huler findes paa
Væggen Tegninger af Dyr, snart i Omrids, snart
mere detaillerede, mest dog kun i en enkelt
(mørk, rødbrun) Farve, men i Reglen særdeles
livfulde, undertiden mejslede i lavt Relief, mest
1/2—1 m store. Hensigten var vistnok at øve
Magi mod Jagtdyrene. Som Eksempler kan
anføres Font de Gaume og Les Combarelles i
Dordogne, Pair-non-Pair, Gironde, og navnlig
Altamura i Spanien.
H. A. K.

Hulekultus, en gl og opr. Form for
Gudedyrkelse, der i Oldtiden hørte hjemme saavel
i Orienten som hos de klassiske Folk, idet visse
naturlige Huler, især saadanne, der laa i
ubeboede Egne og ved deres Dybde ell. andre
Forhold paavirkede Mennesket paa ejendommelig
Maade, opfattedes som Fødsels- og
Opholdssteder for visse, navnlig lavere guddommelige
Væsener og blev Sæde for deres Kultus; oftest
var saadanne Huler viede Nymferne, Muserne
samt Vind- og Kildeguddomme, der selv stod i
nært Forhold til Naturen. Nymfernes Grotter
omtales fl. Steder hos Homer; til Pan viede
Athenienserne en Hule paa
Akropolis efter Slaget ved
Marathon, og saadanne
Huler vides ogsaa at have
været viede til Poseidon,
Hekate, Rhea o. a.
Guddommens Kultus foregik
her paa lgn. Maade som
ellers i Templer. Af en
noget ejendommelig Art
var de talrige til Apollon,
Asklepios, Trophonios,
Persefone o. a. chtoniske
Guddomme viede Huler,
der var Sædet for
Orakelvæsen, Drømmetydning, Dødemaning og
Drømmehelbredelse. Lgn. Benyttelse af Huler til
religiøse Formaal kendes i øvrigt, navnlig fra
Middelalderen, men ogsaa op til nyere Tid, i
Mellem- og Nordeuropa.
H. A. K.

Huleløve, se Løver.

Hulemennesker. Primitive Folkeslag har til
alle Tider boet i naturlige Klippehuler, hvor
saadanne fandtes, og H. er derfor ikke noget
fast afgrænset Begreb, men Navnet anvendes
fortrinsvis om de Mennesker, som i den ældste
Stenalder levede i Belgiens, Frankrigs og det
nordlige Spaniens talrige Huler, fordi de her
har efterladt sig Levninger af særlig Interesse.
Der er i disse Huler fundet en lang Række godt
bevarede Kranier o. a Skeletdele, som viser,
at deres Beboere har tilhørt en i legemlig
Henseende lavtstaaende Race med forholdsvis
langt, lidet rummeligt Kranium og kraftigt
Kæbeparti, men i øvrigt ikke meget forsk. fra
Europas øvrige Befolkning i de forhistoriske
og senere Perioder. Deres Redskabskultur var
palæolitisk, men i Sydfrankrig og det nordlige
Spanien har de efterladt talrige Vidnesbyrd
om, at de besad et meget ejendommeligt
kunstnerisk Talent, idet de paa mange Steder har
bedækket Hulernes Vægge og Lofter med
malede ell. indridsede Dyrebilleder, som ikke
sjældent er udført med forbløffende Naturtroskab.
S. H.

Hulepadde, Proteus anguineus Laur., en
Fiskepadde, der lever i underjordiske Søer og
Vandløb i Krain, Kärnthen og Dalmatien. I
Overensstemmelse med sit Opholdssted er den
næsten farveløs og blind, idet dens
rudimentære Øjne er skjulte under Huden. Dens Krop
er meget langstrakt, og de smaa Lemmer
sidder langt fra hinanden. Forfødderne bærer 3,
Bagfødderne 2 Tæer. Paa hver Side af Halsen
er der to Gællespalter og tre grenede, stærkt
rødlige Gæller. Halen er, i Forhold til
Kroppen, kort og omgivet af en Finnebræmme.
Det voksne Dyr naar en Længde af c. 28 cm.
Hunnen aflægger sine ret store, af en
Gelémasse omgivne Æg paa Klippestykker o. l.;
Ungerne har ved Udklækningen allerede vel
udviklede Forlemmer og Anlæg til Baglemmer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>