Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt - Huitfeldt, Arild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken Daad han modtog en Guldmedaille med
Kongens Billede at bære paa Brystet, en i de
Dage sjælden Udmærkelse, og endelig General
og Hvid Ridder Hartvig H. (1677—1748).
Fra Generalløjtnant H. J. H. og dennes anden,
som Salmedigterinde kendte Hustru,
Birgitte Christine Kaas (1682—1761),
nedstammer alle Slægtens nulevende Medlemmer.
Deres Søn, Generalmajor, Kammerherre og
Hvid Ridder Valentin Vilhelm
Hartvig H. (1719—92), nød længe stor Anseelse
som en energisk og i høj Grad ærekær Officer,
hvis Pengeforhold, der bl. a. nødte ham til at
sælge den efter Faderen arvede Elinggaard,
tilsidst forledte ham til i stor Maalestok at
affordre og modtage Skænk og Gave, hvilket førte
til hans Afskedigelse. Han var Fader til
Kaptajn Henrik Jørgen H. (1757—1832), der
1801 arvede Stamhuset Kaaseslund, faa Aar
substitueret med et Pengefideikommis (nu
116000 Kr), hvis Besidder stadig fører Navnet
H.-Kaas, til Major Nicolai Frederik
Reichwein H. (1765—1820) og til Major
Arild Christoffer H. til Eskevig ved
Fredrikshald (1769—1845), som udmærkede sig
i Felttoget 1808 mod Sverige og atter 1814
under Krigsbegivenhederne paa Grænsen. De 3
Brødre har alle efterladt Afkom. Den ældste
var Farfader til norsk Rigsarkivar Henrik
Jørgen H.-Kaas (s. d.), den yngste til
Diplomaten Arild Christoffer H. (s. d.).
Ovenn. General H. H. (d. 1748) deltog som
Generaladjutant ved Overkommandoen med
Udmærkelse i Felttoget i Skaane 1709—10 og blev
1719 efter Marstrands Erobring Kommandant
i Fæstningen Karlssten. Frederik IV skænkede
ham sit brillantindfattede Brystbillede at bære
om Halsen. Sidst beklædte han Posten som
Kommandant i Fredriksstad. Hans Hustru,
Karen Werenschiold (1700—78), der
blev Overhofmesterinde hos Dronning Juliane
Marie, bragte ham Herregaarden Hafslund; som
Enke købte hun Næstved Sortebrødrekloster.
Deres Søn, Stiftamtmand i Viborg,
Gehejmekonferansraad, Kammerherre og Hvid Ridder
Mathias Wilhelm H. til Clausholm
(1725—1803), oprettede det H.’ske
Pengefideikommis (nu c. 725000 Kr). Dette overgik, efter at
hans Descendents var uddød 1843, til hans
yngste, afdøde Datters Mand,
Gehejmekonferensraad, Grev Gebhard Moltke, der ved Patent af
12. Juli s. A. antog Navnet M.-Hvitfeldt
og det H.’ske Vaaben i Forbindelse med sit
eget. Hans Efterkommere af 2. Ægteskab har
derefter været Besiddere af Fideikommisset
— Medlemmer af Slægten har foruden de
nævnte Gaarde skrevet sig til Nørregaard,
Rammegaard, Reveldrup, Skibelund, Frøslev og
Kilegaard m. fl. (Litt.: H. J. H.-Kaas,
»Efterretninger om Familien H.« [Kria 1908];
»Personalhist. Tidsskr.«, IV [Kbhvn 1883]).
P. B. G.
Huitfeldt [’vitfæl’t], Arild, dansk
Historieskriver, Rigskansler, f. 11. Septbr 1546, d. 16.
Decbr 1609, var en Søn af Rigsraad Christoffer
H. og Øllegaard Trolle, Herluf Trolle’s Søster.
Efter en fortrinlig Opdragelse, der fuldendtes
ved et fleraarigt Ophold i Udlandet, blev H.
1570 ansat i Kancelliet og forfremmedes 1573
til øverste Sekretær; 1580 fratraadte han
denne vigtige Stilling, men blev 1586 Rigsraad og
Rigets Kansler. Han havde dertil forsk. Len,
sidst Dragsholm, anvendtes ofte i særskilte
Ærinder og
udenlandske
Sendelser og
roses som en
ivrig og
human
Embedsmand. Især
gennem
Moderen arvede
han rigt Gods,
men endnu i
levende Live
afstod han,
der forblev
ugift, sin
bedste Gaard,
Lillø, til sine
Broderbørn
og skrev sig
siden til
Odersbjerg i Skaane.
Efter et apoplektisk Anfald 1606 blev han aldrig
helt rask; 1. Maj 1609 nedlagde han sine
Embeder og trak sig tilbage til Herlufsholm, for
hvilken Stiftelse han var »Skoleherre«, og hvor
han døde inden Aarets Udgang.
H.’s hist. Interesser træder tidlig frem; en
fra Herluf Trolle arvet Samling Afskrifter af
Dokumenter udvidede han stadig, og han var i
livlig Forbindelse med de mange Lærde, som
paa denne Tid syslede med Danmarks Fortid.
For alle stod det som Hovedmaalet at skaffe
Danmark et Historieværk, der kunde maale sig
med Nabolandenes, og da den Skildring,
Svaning havde affattet i Manuskript, ikke ansaas
for tilfredsstillende, satte man især Lid til hans
Svigersøn, A. Sørensen Vedel. Med Aarene blev
Haabet om at faa noget fra dennes Haand dog
stedse svagere, og endelig vovede H. sig selv
til Opgaven. Han tog fat stykkevis, og 1595 udk.
»En kort hist. Beskrivelse paa hvis mærkeligt,
som sig aarlig under Kong Christian III
har tildraget«; derefter fulgte Kong Christian
II’s Historie (1596), saa Frederik I’s (1597),
Christian I’s og Hans’ (1599). Efter at være
naaet saa vidt gav H. i et samlet Værk hele
Tiden mellem Sakse’s Slutn. og Oldenburgerne
(Kronologien I—III, 1600—03), og endelig
afsluttedes Værket ved »Danmarks Krønike fra
Dan til Knud VI« (1603), hvortil 1604 føjedes
»Den gejstlige Historie« ell. Bispekrøniken.
Disse 10 Kvartbind, omfattende i alt c. 4000
Sider, blev hurtig sjældne, og de optryktes da
samlede i 2 Foliobind under Fællestiden
»Danmarks Riges Krønike« (1650—52).
Den store Opgave var saaledes løst og endda i
et forbavsende kort Aaremaal. Hurtigheden har
ganske vist præget Værket, den spores i den
tunge Fremstilling, de mange Skødesløsheder;
men aldrig har dog Kundskaben om Danmarks
Historie gjort et større Fremskridt end med H.’s
Skr. Han byggede paa talrige haandskrevne
Kilder fra Landet selv, enkelte ogsaa fra Norge og
Sverige; hvad der forelaa trykt fra de sydlige
 |
| A. Huitfeldt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
