Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hugorme - Hugo von Trimberg - Hugst - Hugstfølge - hugstmoden - Hugstrække - Hugsvinnsmál - Hugtenburgh, Jakob van og Jan van - Hugtænder - Huguenotter - Hugues, Clovis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lanseslangen Lachesis (Bothrops) lanceolatus
Lacép. og Lachesis atrox L. Begge disse
Former, hvis Farve og hele Udseende er
overordentlig variable, og som ofte vanskelig
skelnes fra hinanden, hører ligeledes til Amerikas
hyppigste og farligste Giftslanger. Af Slægten
Ancistrodon, der tæller en halv Snes Arter i
Amerika og Asien, er den lille
Halys-Slange, A. Halys Pall., den mest kendte Art. Den
er særlig talrig paa Stepperne i det sydlige
Sibirien og findes ogsaa i det sydøstlige
Rusland i Nærheden af Ural-Floden og det
kaspiske Hav. Paa de kirgisiske Stepper er den
næst efter den alm. H. den hyppigste Slange.
Den opnaar kun en Længde af c. 1/2 m. (Litt.:
J. Fayrer, The Thanatophidia of India
[London 1874]; J. Ewart, The poisonous Snakes
of India [London 1874]; R. Collett, »Norges
Reptilier og Batrachier« [Kria Vid. Selsk. Forh.
1878]; Blanford, Fauna of British India:
Reptiles and Batrachians, ved Boulenger
[London 1890]; Brehm, »Die Kriechtiere und
Lurche« [Leipzig 1892]; Boulenger, Catal.
of the Snakes [Bd III, London 1896]).
(A. C. J.). R. H. S.
Hugo von Trimberg [-’trembærk],
middelhøjtysk Digter, rimeligvis f. i og opkaldt efter
Landsbyen Trimberg i Bayern. Han var
1260—1309 Magister og Rektor i en Forstad til
Bamberg og skrev omkr. Aarhundredskiftet det
i mange Haandskrifter bevarede Læredigt »Der
Renner«. Han skildrer i Digtet Tidens
Kulturforhold og revser dens lastefulde Sæder.
Mange Lignelser, Fabler og Fortællinger, der er
indflettede i Digtet, aflægger Vidnesbyrd om
Digterens Evner. 1549 blev Digtet udsendt i
omarbejdet Skikkelse som Led i den
protestantiske Propaganda. Den hist. Forening i
Bamberg udgav »Der Renner« fuldstændig i 3
Hæfter 1833—34. Et nyt Tryk Berlin 1904. (Litt.:
Janicke, »Über H. v. T.’s Leben und
Schriften« (Germania 2, S. 363 ff.).
C. B-s.
Hugst er det forstlige Udtryk for Høst,
Indvinding af Skovens Udbytte i Form af Ved.
Man skelner i det ordnede Skovbrug mellem
Foryngelseshugst, som føres med overvejende
Hensyntagen til den ny Bevoksning, der skal
frembringes ell. er frembragt under den gl.
Bevoksning, i hvilken H. føres, og Udhugning,
som overvejende retter sig efter Hensyn til de
Træer, der bliver staaende for vedvarende at
udgøre et fuldstændigt Træsamfund. Den
saakaldte Plukhugst bruges, hvor Skovdriften ikke
er ordnet; ved den falder Foryngelseshugst og
Udhugning for største Delen sammen, idet man
hugger eet ell. fl. Træer snart hist, snart her,
over hele Skoven, enten efter som de egner
sig til den Brug, man har for Veddet, eller
efter som der tilfældig er fremkommet nogle
unge Planter, som trænger til Lys og Plads.
C. V. P.
Hugstfølge kaldes i Skovbruget den
Rækkefølge, i hvilken Afdelingerne kommer til
Foryngelseshugst, Det er vigtigt at vælge en rigtig
H., thi ved Afdelingens Foryngelse afløses den
gl., høje Bevoksning af en helt lav, ung, og
derved faar Sol og Vind i lang Tid Adgang til
Naboafdelingerne. Af Hensyn til Vinden skal
H. oftest gaa fra Ø. mod V., af Hensyn til
Solen fra N. til S.; derfor maa man
undertiden vælge Retningen NØ.—SV. I smaa Skove
vil det almindeligvis være rigtigst at føre H.
fra det indre mod Udkanterne. I bakket
Terrain maa man oftest vælge forsk.
Hugstretninger.
C. V. P.
hugstmoden, se hugbar.
Hugstrække er et Areal i Skoven, som
bærer een Træart i Alderstrin, med Mellemrum
af 1 ell. faa Aar. Formaalet med H. er at
opnaa den paa ethvert Sted heldigste
Hugstfølge.
C. V. P.
Hugsvinnsmál [’høgsvensma^ul] er en
temmelig fri isl. Gengivelse af det lat. Digt, der
kaldes Disticha Catonis de moribus, formentlig
fra 4. Aarh. e. Kr., indeholdende en Faders
moralske Raad til sin Søn. Overs., i ljóðaháttr,
er i det hele fortrinlig, men har en Del
Genklange fra Hávamál. Den hidrører fra 13. Aarh.
og er udg. af H. Gering (1907) samt i
Skjaldedigtning, II.
F. J.
Hugtenburgh [’höktənbörk], 1) Jakob van,
holl. Maler, f. 1639 i Haarlem, d. 1670 i Rom,
Elev af Berchem, malede ital. Landskaber,
Arbejder af H. ret sjældne (i Schwerin, Kunstmus.
i Kbhvn, Moltke’s Gal. smst. m. v.).
2) Jan van, holl. Slag-, Genre- og
Portrætmaler, f. 1646 i Haarlem, d. 1733 i Amsterdam,
ovenn.’s Broder. Han studerede under Th.
Wijck og i Paris 1667 under Slagmaleren van
der Meulen. Efter en Rejse til Rom, hvor han
besøgte Broderen Jakob, vendte han 1670 hjem
og boede mest i Amsterdam. H.’s livfulde, men
ikke særlig originale Arbejder med
Rytterfægtninger, Lejrscener etc. gjorde megen Lykke,
skaffede ham Bestillinger fra fremmede
Fyrster og en stor Formue. De ses derfor ogsaa
i mange Museer, saaledes ogsaa i Kunstmus. i
Kbhvn og i Moltke’s Gal.; Mus. i Haag ejer
hans dygtige Rytterportræt af Prins Eugen.
A. Hk.
Hugtænder kaldes Pattedyrenes
Hjørnetænder, naar de bliver store, rager ud af Munden
og bruges som Forsvarsvaaben, saaledes f. Eks.
hos de forsk. Arter af Svin, Moskushjorte o. a.
R. Hg.
Huguenotter [hygə’nåtər], se Hugenotter.
Hugues [yg], Clovis, fr. Politiker og
Digter (1851—1907), fik sin Uddannelse i et
gejstligt Seminarium og begyndte allerede 1870
at skrive i et radikalt Blad i Marseille. Hans
voldsomme Sprog paadrog ham 1872 en
3-aarig Fængselsstraf, men dette skræmmede ham
ikke. 1877 havde han en Duel med en
napoleonistisk Redaktør og dræbte ham, men blev
frifundet af Nævningerne. 1879 bosatte han sig i
Paris, hvor baade Louis Blanc og V. Hugo
trak ham frem, og blev Medarbejder af flere
radikale Blade. 1881 valgtes han i Marseille
til Deputeretkamret, gjorde sig bemærket ved
sine jævnlige voldsomme Afbrydelser og
sluttede sig 1887 til Boulanger. Han søgte derfor
ikke Genvalg 1889, men valgtes 1893 i Paris
som Socialist og paa ny 1898. Han har skrevet
fl. Digtsamlinger, saaledes Poèmes de prison
(1875), Les soirs de bataille og Les jours de
combat (1883), Skuespil, Le sommeil de Danton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
