Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hugenotter - hugge - Huggehus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liguens Side stod Masserne og alle officielt
anselige, men de udrettede kun lidt; Henrik af
Condé fik de dog dræbt ved Gift. I Paris
herskede Guise, 12. Maj 1588 byggede Pariserne
Barrikader mod de kgl. Tropper, og Dagen
efter maatte Kongen flygte af Byen. Guise fik
dog fat paa ham og tvang ham 15. Juli til at
underskrive »Unionsforliget« i Rouen, der
gik ud paa, at han skulde ødelægge Kætterne,
godkende Kardinalen af Bourbon som
Tronarving, udelukke alle ikke-katolske fra Tronen
og give Henrik af Guise Overkommandoen over
Tropperne. Imidlertid gik den uovervindelige
Armada til Grunde Aug. 1588, Filip II’s stolte
Planer var røgne i Lyset, »Politikerne« i
Frankrig rejste atter Hovedet, og Henrik III
sluttede sig til dem. Medens Generalstænderne
var samlede i Blois, lod Henrik III Henrik
af Guise og Kardinalen af Guise myrde (Decbr
1588), og han fængslede Kardinalen af
Bourbon o. a. af Liguens Ledere. Katharina af
Medici døde 6. Jan. 1589 af Forskrækkelse over
sin Søns Dristighed. Paven
ekskommunicerede, Sorbonnen løste det fr. Folk fra dets
Troskabsed, Paris og Storstæderne udraabte
Henrik af Guise’s Broder, Hertugen af Mayeime,
til Konge, men Henrik III sluttede Forbund
med Henrik af Navarra, og i Forening
belejrede de Paris. 2. Aug. vilde de have stormet
Byen, men den Dag døde Henrik III af et
Saar, som Dominikanermunken Jacques
Clément havde tilføjet ham.
Hugenotten Henrik (IV) af Navarra var nu
den legitime Arving til Frankrigs Krone, men
Filip II, Liguen og Paris, hvor Hertugen af
Mayenne næppe kunde holde Demokrater og
Revolutionære i Tømme, vilde ikke godkende
ham. 25. Juli 1593 lod han sig i St Denis
optage i den kat. Kirke, og 22. Marts 1594 drog
han ind i Paris; hele Frankrig var nu hans.
H. ventede sig store Indrømmelser af deres
tidligere Fører, men som Konge saa han
anderledes paa dem; de var dog statsfarlige.
Efter lange og skarpe Forhandlinger udstedte
han 15. Apr. 1598 Ediktet af Nantes:
H. faar Kultusfrihed overalt i Riget undtagen
i Paris og dens Omegn (senere undtages
enkelte andre Byer), de skal holde de kat.
Festdage, de kanoniske Ægteskabslove og betale
Tiende, men faar til Gengæld
Statsunderstøttelse; de faar fulde Borgerrettigheder, og
deres Retssager skal paadømmes af et Udvalg af
Parlamentet, der er sammensat halvt af
Katolikker, halvt af H. (Chambres-mi-parties), de
beholder foreløbig deres Sikkerhedsstæder, og
deres Organisation anerkendes. Juli 1600 fik
Henrik IV Parlamentet til at indregistrere
Nantes-Ediktet. Den hugenottiske Adel var alt for
vant til at raade selv, til at den godvillig
skulde finde sig i Henrik IV’s Stræben efter
Enevælde, og den udgjorde den mest intelligente
og maabevidste Del af den aristokratiske
Opposition.
Ludvig XIII (1610—43) stadfæstede Ediktet
af Nantes, men Katolicismen begunstigedes ved
enhver Lejlighed paa Protestantismens
Bekostning. H. gjorde fl. Gange Oprør, understøttede
af England. 1629 blev de tvungne til
Forliget i Alais, hvorved de mistede
Sikkerhedsstæderne. Hverken Richelieu ell. Mazarin
vilde krænke H.’s religiøse Overbevisning, de
vilde kun knuse deres politiske
Partikularisme, og nogle af de vigtigste Statsembeder var
besatte med H. Ludvig XIV fulgte denne kloge
Politik, indtil han kom under Madame
Maintenou’s og Jesuitten La Chaise’s Indflydelse.
1681 begyndte han at forfølge H. (se
Dragonader), mange af dem huggedes ned,
deres Børn blev tagne fra dem og satte i Klostre,
deres Kirker nedreves, og deres Præster
sattes paa Galejerne. 22. Oktbr 1685
ophævede han Ediktet af Nantes, og skønt
Grænserne var besatte med Militær, flygtede c.
200000 H. til Udlandet, og derved mistede
Frankrig sine dygtigste Borgere.
Forfølgelserne vedbleve, en Del H. flygtede til
Cevennerne, hvor de gjorde en fortvivlet Modstand (se
Kamisarder). Ludvig XV fortsatte
Forfølgelserne, Udvandringen vedblev, men 18.
Aarhundredes Tolerance kom endelig H. til gode.
Ved Revolutionen fik de Borgerrettigheder og
Kultusfrihed, og det har de beholdt under
Frankrigs skiftende Regeringssystemer i 19.
Aarh. I 19. Aarh.’s Slutn. søgte man at stemple
dem som Landsforrædere og som Jødernes og
Kaptajn Dreyfus’ Medskyldige, men deres
fremragende Dygtighed baade i Politikken og i
Videnskaben har sikret deres Stilling. (Litt.:
Beza, Histoire des églises réformées en
France, I—III [Anvers 1580; bedste Udg. 1883—89];
Duplessis-Mornay, Mémoires et
correspondance, I—XV [Paris 1825]; Capefigue,
Histoire de la réforme, de la ligue et du règne
de Henri IV, I—VIII [Paris 1834—38]; Meaux,
Les luttes religieuses en France au XVI. siècle
[Paris 1879]; Champfleury, Histoire de la
caricature sous la réforme et la ligue [Paris
1880]; R. L. Poole, History of the Huguenots
[London 1880]; Baird, History of the Rise of
the H., I—II [London 1880]; Samme, History
of the Huguenot Emigration to America, I—II
[New York 1885]; Samme, The Hugenots and
Henry of Navarra, I—II [Amsterdam 1886];
Sander, »Die H. und das Edikt von Nantes«
[Breslau 1885]; Mac Dowall, Henry of
Guise and other Portraits [London 1898];
»Geschichtsblätter des deutschen
Hugenottenvereins« [1890 ff.]; Otto Andersen, »De fr.
H. 1559—72« [Kria 1907]; Samme, »Henrik af
Navarra og de fr. H. fra Bartholomæusnatten
til det nantiske Edikt« [Kria 1911]).
L. M.
hugge (Søv.). H. en Talje i ell. ud er at
anbringe Taljens Hage i ell. tage den ud af en
Ring, Kovs e. l. Et Skib siges at h. i Søen,
naar Stævnen bevæger sig hurtigt op og ned,
uden at Skibet gør Fart. Et Skib hugger
igennem, naar det p. Gr. a. Søens Bevægelser
støder mod Havbunden. Et Skib hugges op, naar
det som som ubrugeligt hugges fra hinanden.
C. B-h.
Huggehus, et Tømrerværksted, mest brugt
om det Rum, hvor man i ældre Tid
fremstillede Landbrugsredskaberne til Gaardens
Behov. Et H. fandtes paa hver Gaard, ofte i
Forbindelse med Brændehuset. En Tømrer
kaldtes i mange Dialekter for Hugger.
G. K-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
