Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hugenotter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og l’Hospital fik en Religionssamtale i Stand i
Poissy i Septbr 1561, hvor H. vandt en moralsk
Sejr. Paa den Tid havde H. 2500 Menigheder,
der samledes til offentlig Gudstjeneste, dog
altid i Vaaben; men ved Januarediktet
1562 fik de Lov til at holde Gudstjeneste
overalt uden for Stæderne under offentlig
Beskyttelse, mod at de ikke lærte andet end, hvad der
stod i Bibelen og i den nikænske Bekendelse,
og ikke holdt Synode uden Statens Tilladelse.
Parlamentet vægrede sig længe ved at
indregistrere Januarediktet, fordi det mente, at det
var umuligt for en Stat at have to
ligeberettigede Trossamfund. — Guiserne tog sig nu
sammen, de havde faaet Løfte om Hjælp fra Filip
II af Spanien, og de havde paa deres Side
Menigmand og Pariserne, der var
gennemagiterede af det katolske Præsteskab, og Anton af
Navarra var gaaet over til dem. 1. Marts 1562
overfaldt og nedhuggede Frants af Guise H. i
Vassy, medens de var samlede til Gudstjeneste.
Blodbadet i Vassy gav Stødet til den første
Hugenotkrig, der blev Indledningen til
den fr. 30 Aars Krig. Guiserne, Montmorency
og Anton af Navarra bemægtigede sig Kongens
og Kongemoderens Personer og tvang dem
efter deres Vilje, de rustede sig og fik Tilførsel
af spanske og schweiziske Tropper. Condé
samlede Adelen ude i Provinserne og havde
Magten i Byerne af anden Rang, der stod under
Højadelens Indflydelse; England sendte ham
Penge mod at faa Havre, og fra Tyskland kom
Tropper. Efter forsk. Fredsunderhandlinger,
under hvilke Guiserne stadig rustede, kom det
til Slag ved Dreux 19. Decbr 1562, hvor H.’s
Hær blev kastet tilbage, efter at Condé var
tagen til Fange. Frants af Guise rettede nu et
Hovedangreb paa Orléans, H.’s vigtigste By,
men under Belejringen blev han snigmyrdet
(Febr 1563). Katharina fik derved fri Hænder,
hun løslod Condé og sluttede Freden i
Amboise 15. Marts, hvorved H. fik Kultusfrihed
de fleste St. i Frankrig, dog ikke i Paris. Hun
fulgte l’Hospital’s Mæglingspolitik, nægtede
Tridentinerkonciliets Beslutninger Gyldighed i
Frankrig, vendte det døve Øre til sin
Svigersøn Filip II’s Opmuntringer til at udrydde
Kætterne, og ved Sammenkomsten i Bayonne
(Juni 1565) gav hun sin Datter, Dronning
Elisabeth af Spanien, og Hertugen af Alba Løfter,
som hun ikke tænkte paa at holde. Under disse
Forhold fuldendtes H.’s Organisation, de holdt
Generalsynoder, hvor religiøse Spørgsmaal
afgjordes, og »Assembleer«, hvor de politiske
Spørgsmaal behandledes. De grundede fem
Universiteter (i Montauban, Saumur, Nîmes,
Montpellier og Sedan), byggede Skoler,
paalagde Adelen at undervise dens Tjenere; paa
alle deres Møder drøftedes Skolespørgsmaal.
Den kristne Sædelære blev hævdet i hele sin
Strenghed uden Hensyn til Høje og Lave. Ved
deres større Oplysning og Sædelighed havde
H. Forrangen baade i Politikken og i Krigen
for de i Tal langt overlegne Katolikker. H. var
ikke synderlig royalistisk sindede, og til Hoffet,
hvor Kardinalen af Lothringen atter begyndte
at faa Indflydelse, havde de ingen Tillid;
desuden frygtede de, at Alba skulde falde ind i
Frankrig med sine Tropper, naar han havde
faaet Bugt med den nederlandske Opstand. I
Septbr 1567 rejste H. sig over hele Frankrig
mod Coligny’s Raad, og den anden
Hugenotkrig udbrød. Det var deres Plan at sikre
sig Hoffet, men dette blev i Tide advaret, og
28. Septbr maatte Katharina og Kongen under
Schweizernes Beskyttelse flygte til Paris, noget
de aldrig kunde glemme H. Saa godt som hele
Frankrig var underlagt H., der fik Hjælp af
11000 tyske Soldater, og Paris var i høj Grad
truet, men l’Hospital fik dem til at slutte
Freden i Longjumeau 23. Marts 1568, hvor
der blev givet alm. Amnesti, og Ediktet af
Amboise blev stadfæstet uden dets senere
Indskrænkninger. Denne Fred skadede H. i høj
Grad, de havde opbragt Kongen og
Enkedronningen imod sig, og mange begyndte at mene,
at to Trossamfund i et Land var en Umulighed.
Nu gik H. numerisk tilbage. Ved Flyveskrifter,
Satirer og Karikaturer kunde de stadig gøre
Indtryk paa de Dannede, men fra
Prædikestolene opfanatiserede de kat. Præster
Masserne, og Filip II og Pave Pius V hidsede
Hoffet. I de 3 første Maaneder efter Freden i
Longjumeau skal 10000 H. være omkomne paa
unaturlig Maade, Katharina fjernede l’Hospital
og befalede, at Coligny og Condé skulde
fængsles. Disse flygtede til La Rochelle, og i Aug.
1568 udbrød den tredje Hugenotkrig.
H. skred straks til Angreb, og de havde stor
Fremgang, men 13. Marts 1569 blev Condé
dræbt ved Jarnac og hans Hær slaaet. H. var
modløse, men Johanne af Navarra mødte i
Lejren med sin 16-aarige Søn Henrik, som nu
af Navn blev deres Fører, medens Coligny var
det af Gavn. Coligny var størst i Modgang, og
skønt hans Hær altid trak det korteste Straa i
de store Slag, forstod han at holde den sammen
og skaffe den Sejre i smaa Træfninger. Hoffet
indsaa, at H. var uovervindelige, at Statens
Finanser var ødelagte, at Filip II kun hjalp
for at holde Spliden i Frankrig ved lige, og at
England og de tyske Protestanter stadig
støttede H. Medens Henrik af Navarra og Henrik
af Condé rykkede frem mod Paris, sluttedes
»en evig og uigenkaldelig« Fred i St
Germain en Laye 8. Aug. 1570. H. fik ved
denne Fred borgerlig Ligestilling med
Katolikkerne, Ediktet af Amboise udvidedes, og de fik
La Rochelle, Montauban, Cognac og La Charité
ved Loire som Sikkerhedspladser. Freden i St.
Germain betegnede en Sejr for l’Hospital’s
Parti, »Politikerne« ell. »det tredje Parti«, og
dette og H. fik nu Magten og ledede Frankrigs
Politik i antispansk Retning, sluttede sig til
England og understøttede Vilhelm af Oranien.
Karl IX var begejstret for denne Politik, et
Ægteskab mellem hans Søster Margrete og
Henrik af Navarra blev besluttet. I Septbr 1571
kom Coligny til Paris, og han fik snart Magt
over Kongen, der kaldte ham sin anden Fader.
Katharina af Medici vidste, at H. udgjorde kun
omtr. en Tiendedel af det franske Folk, og at
der brændte et rasende Had til dem i det
menige Folk, saa hun troede ikke paa Coligny’s
Politik, og dertil kom, at hun hadede ham,
fordi han havde berøvet hende Indflydelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
