Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huerta, Vicente Garcia de la - Huesca - Huescar - Huesneglen - Huesvamp - Huet, Coenraad Busken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine Embeder og deporteredes til den
afrikanske Fæstning Oran, hvor han maatte opholde
sig nogle Aar; hans ubesindige Karakter synes
at have baaret Skylden ved at indvikle ham i
uheldige Privatforhold, som foranledigede hans
Unaade. Efter sin Tilbagekomst til Madrid
virkede han væsentlig som dram. Digter og
gjorde umaadelig Lykke med Tragedien Raquel,
der behandlede et Emne af den sp.
middelalderlige Historie, om Jødinden fra Toledo, der
elskedes af Kong Alfons VIII (den opførtes
1778). H. var i det hele en ivrig Forkæmper
for den gl. nationale Digtekunst og stod i saa
Henseende omtr. alene i sin fr. paavirkede i
Samtid; hans egen Poesi er vel mest kun
ængstelig i sin Efterligning af den ældre, men
i den megen Polemik, hvori han inddroges ved
sit Standpunkt, var han overordentlig voldsom
og affejende. Hans varmhjertede Patriotisme
fortjener dog at betragtes sympatetisk. H.’s
Obras poéticas udkom 1779 (2 Bd, optrykt i 61.
Bd af Biblioteca de autores españoles); det for
sin Tid — men ogsaa kun det — fortjenstfulde
Udgiverarbejde Teatro Hespañol. indeholdende
et Udvalg af det sp. Nationaldrama, saa Lyset
1785—86 (16 Bd).
E. G.
Huesca [’wæska], 1) Prov. i det nordøstlige
Spanien, Landskab Aragonien, grænser mod N.
til Frankrig, mod Ø. til Prov. Lerida, mod S. i
og SV. til Zaragoza og mod NV. til Navarra.
Arealet er 15150 km2 med (1913) 248800 Indb.
ell. 17 pr km2. Prov. opfyldes mod N. af
Pyrenæernes Centralparti fra Pic d’Anie til Pic de
Netou, medens Udløbere fra Hovedkæden
strækker sig helt ned i H.’s sydlige Del.
Lavland findes kun i smaa Partier omkr. Ebros
Tilløb Gallego, Aragon og Cinca. Skønt kun
Floddalene er frugtbare, kan H. dog udføre
noget Korn, Frugt. Havesager samt Vin og
Olie. I øvrigt er de vigtigste Frembringelser Træ
fra Bjergskovene, Kvæg og Uld. De rige
Malmlejer udnyttes endnu ikke.: Færdselsvejene er
mangelfulde, og der er kun faa Jernbaner.
Provinsen deles i 8 Distrikter: Huesca,
Barbastro, Benabarre, Boltaña, Fraga, Jaca,
Sariñena og Taniarite de Litera.
2) Provinsens Hovedstad H. ligger 73
km NØ. f. Zaragoza paa en 30 km bred Slette,
der omgives af Bjerge, men ved Overrisling er
gjort frugtbar. (1900) 12600 Indb. Byen, der
ligger amfiteatralsk paa en Bakke, omgives af
gl. Mure og har en got. Domkirke fra 15.
Aarh., et gl. Raadhus, det gl. aragoniske
Kongepalads samt en Arena for
Tyrefægtninger. H. er Romernes Osca; 713—1098 var Byen
i Maurernes Besiddelse, indtil Pedro I
erobrede den og gjorde den til Residens. 1354 fik
Byen et Univ., der 1845 flyttedes til Zaragoza.
H. P. S.
Huescar [’wæskar]. By i Spanien, Prov.
Granada, ligger 127 km NØ. f. Granada ved
Floden Guardal og mellem de skovrige
Udløbere fra Sierra de la Sagre. (1910) 7800 Indb.
H. har Korn- og Frugtavl.
H. P. S.
Huesneglen (Capulus), en Forgællesnégl af
Gruppen Tænioglossa. Navnet H. skyldes den
hueformede Skal, hvis svagt udviklede Spir er
bøjet bagtil. Skallens Munding er vid og i
Reglen omtr. kredsrund. Paa Skallens Inderside
ses et hesteskoformet Indtryk af Skalmuskelen.
Dyret er forsynet med en temmelig lang Snude
og lange Tentakler. Kapperanden er frynset.
H. er særdeles hyppig i de ældste Jordperioder,
men bliver sjældnere fra Trias til Nutid. En
af de mest bekendte Arter fra Nutiden er
Capulus hungaricus L., der lever i Middelhavet.
Beslægtede med H. er Calyptræa og Crepidula,
der har skaal- ell. kegleformede Skaller, fra
hvis Indside der udgaar plade- ell.
tragtformede Udvækster til Fæste for Skalmuskelen.
En anden med H. beslægtet Form er Thyca,
der lever som Snylter paa en Søstjerne.
(A. C. J.). C. M. S.
Huesvamp (Mitrula) er en Slægt af
Helvellaceæ, hvis Frugtlegemer er lyse,
kølleformede og forsynede med et Sporeleje; der
lægger sig hueformet over Stokkens Ende.
Kløverens H. (M. sclerotiorum) har Sklerotier,
der udvikles paa døende ell. døde Planter af
Rødkløver ell. Kællingtand, hos hvilke
Angrebet ganske ligner Kløverens Bægersvamps.
F. K. R.
Huet (’hy.ət], Coenraad Busken,
sædvanlig kaldet Busken H., nederlandsk
Litterærhistoriker og Kritiker, f. 28. Decbr 1826 i
Haag, d. 1. Maj 1886 i Paris. H. studerede i
Leyden og blev 1851 Præst i en wallonsk
Menighed i Haarlem, men nedlagde 1862 dette
Embede, blev Medredaktør af »Haarlemsche
Courant« til 1868 og var samtidig fra 1863—65
Medudgiver af det ansete litterære Tidsskrift
»De Gids«, i hvilket han skrev en Rk.
udmærkede litterære Kritikker og Afhandlinger; Fra
1868—76 opholdt han sig paa Java, hvor han
var beskæftiget ved et Dagblad. Hjemvendt
derfra slog han sig ned i Paris. H. er en af
Hollands skarpeste og fineste Aander i 19.
Aarh., en Kritiker af Rang med Frankrigs
anseteste. Stærkt omstridt i sin Livstid staar han
nu uimodsagt som en af Hollands betydeligste
Aander. Skønt han er stærkt paavirket af fr.
Litteratur, er hans Stil dog i fremtrædende
Grad personlig. Hans Dannelse er omfattende,
og utallige er de Emner, han har behandlet
saavel af sit Fædrelands som af Udlandets
Litteratur; man har sagt om ham, at han er
den eneste Hollænder, der har besiddet Aand.
Det er umuligt at nævne den lange Rk.
Bogtitler, som betegner hans litterære Virksomhed.
Som hans Hovedværk maa nævnes den Rk. af
»Litterarische Fantasieën«, som, udgiven i
Bogform fra Tid til anden, til sidst udgjorde
20 Bd (1868—87). I dem har han samlet, hvad
der har blivende Værd af hans litterære
Studier og Kritikker, en Rk. aandfulde Essays over
forsk. Tiders og Landes fremragende Aander
og Værker. Endvidere »Het land van
Rembrandt« (1882—84), Studier over de nordlige
Nederlandes Kultur i 17. Aarh., et Mønster
paa Kulturskildring. Af hans øvrige talrige Skr
nævner vi: »Schetsen en verhalen« (1855); »Uit
Fanny Fern« (1858); »Verspreide polemische
Fragmenten« (1864); »Ada van Holland.
Hist.-litt. schets« (1866); »Lidewijde«, Roman (2 Bd,
1868); »Van Napels naar Amsterdam.
Italiaansche reisaanteeckningen« (1877); »Oude romans«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
