Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hud (anat.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Nerver og med visse Endeorganer for
disse, de saakaldte Følelegemer. Disse er
særdeles talrig repræsenterede paa Fingrenes
Underflade, hvor Papillerne desuden er ordnede
i regelmæssige, bueformede Linier, som især
ses tydelig paa Fingerspidserne. I øvrigt er
Læderhuden tæt sammenvævet af faste,
elastiske Fibre, Bindevævsfibre, og i dette Væv ligger
desuden indlejrede Haarsækkene samt
Hudkirtlerne, af hvilke Talgkirtlerne nærmest
slutter sig til Haarsækkene og afsondrer
Hudfedtet, medens Svedkirtlerne danner ligesom et
lille Nøgle dybt i H. med en lang, snoet
Udførselsgang, endende i Svedporen, hvorigennem
Sveden udtømmes.
Under Læderhuden findes et løsere Væv,
Bindevævet ell. Panniculus adiposus, der
danner ligesom Maskerum, hvori indlejres
Ophobninger af Fedtceller i større ell. mindre
Mængde. Paa enkelte Steder, f. Eks. Haand-
og Fodflader ell. Hovedhuden er dette
Bindevæv kort og fast tilhæftet til Underlaget,
medens det paa andre Steder er rigeligt, løst og
forskydeligt, f. Eks. paa Underlivet. Hos fede
Individer kan det da antage en særdeles stærk
Udvikling, særlig ved den rigelige
Fedtdannelse, og blive baade uskønt og besværligt.
I sin Helhed er H. rigelig forsynet med
Blodkar og Nerver. Blodkarrene træder ind i
den fra Underlaget i større Stammer, der
forgrener sig udefter og ender i bueformede
Slynger ude i de yderste Lag og i Papillerne; her,
hyor Arterierne gaar over i de tilbageførende
Vener, dannes et rigeligt Haarkarnet med
forholdsvis vide Kar, hvorved Muligheden for en
stærk og hurtig Blodfyldning og særlig hurtig
Skiften til Blodtomhed er given, hvad der er af
stor Bet. for H.’s fysiologiske Virksomhed.
Ogsaa Nerverne er talrige og stærkt forgrenede
og ender paa forsk. Maade i de yderste Lag,
til Dels som smaa, løgformede Opsvulmninger,
der især findes talrig i Papillerne (paciniske
og meissnerske Følelegemer). Ogsaa H.’s
Lymfekar er rigelig til Stede og højt udviklede.
Endelig findes uvilkaarlige Muskeltraade,
navnlig sammen med Haarene, som derved kan
rejses samtidig med, at H. trækker sig sammen
og bliver blodtom.
Menneskets H. har saaledes en meget
kompliceret og højt udviklet Bygning, hvad der
ogsaa er nødvendigt, idet dens Bet. for
Organismen, dens fysiologiske Virksomhed, er
særdeles stor.
H.’s fysiologiske Betydning. H. er
for det første et Beskyttelsesmiddel
for Organismen mod ydre Paavirkninger.
Overhuden har en betydelig Modstandskraft saavel
mod Indvirkning af Varme og Kulde som mod
kemiske Indflydelser; desuden er en uskadt
Overhud den bedste Beskyttelse mod Bakterier
ell. anden Smitte. Ligeledes er den seje
Overhud og det elastiske Bindevæv af Bet. som
Værge mod Stød og Slag.
Dernæst spiller H. en stor Rolle som
Afsondringsorgan, især gennem
Fordampningen, der er betydelig og beløber sig til fl.
Pund Vand i Døgnet; den sker dels ved den
umærkelige Fordampning (Perspiratio
insensibilis), dels gennem Svedporerne som Sved.
Ogsaa Afsondringen af Fedt gennem
Talgkirtlerne har Bet. ved at holde H. smidig og glat.
Derimod er Optagelsen af Stoffer gennem H.
ubetydelig p. Gr. a. Overhudens
Modstandskraft og Uigennemtrængelighed.
Som Varmeregulator er H. ganske
uundværlig, idet Organismen kun derved er i
Stand til at vedligeholde sin konstante Varme
under alle Forhold. Naar saaledes den
omgivende Luft er varm, finder en forøget
Blodtilstrømning til H. Sted og en deraf flg. forøget
Fordampning, hvorved Legemet afkøles; naar
omvendt den omgivende Luft er kold,
sammentrækkes Blodkar og Hudmuskler, H. bliver
blodtom og afgiver mindre Varme, medens
Blodet strømmer til de indre, varmegivende
Organer. I varme Klimater er denne
selvregulerende Virksomhed tilstrækkelig; men i
koldere Egne er en kunstig Understøttelse ved
Hjælp af Beklædning nødvendig for Mennesket,
der jo ikke som Dyrene har et beskyttende
Haarlag.
Endelig er H. et Føleorgan. Foruden H.
er kun Tungen i Besiddelse af egl. Følesans.
Finheden er forsk. paa forsk. Partier af H.,
finest paa Fingerspidserne, hvor ogsaa
Følepapillernes Antal er størst.
Hudplejen. Lige over for den sunde H.
bestaar Hudplejen væsentligst i Renlighed. Den
afstødte Overhud, blandet med ude fra
kommende Smuds, danner et Lag, som let gaar i
Gæring og dekomponeres og desuden er et
gunstigt Voksested for mange sygdomsavlende Kim.
Derfor er hyppig lunkne Bade, sammen med
Brug af Sæbe, ganske uundværlige, ikke alene
af ydre Hensyn, men ogsaa af Hensyn til H.’s
Sundhed og Organismens Velbefindende. Jo
højere et Samfund staar i Kultur, desto mere
stiger Anvendelsen af Sæbe og Vand. Men
ogsaa de kolde Bade er af stor Bet. for
Sundheden, væsentlig fordi H. derved hærdes og
vænnes til Temperaturforandringer, og
Organismen gøres mindre modtagelig for de
saakaldte Forkølelsessygdomme og deres Følger.
Ogsaa Beklædningen, der jo kan betragtes
som en Erstatning for Dyrenes Haar ell. Fjer
og kan siges at overtage disses fysiologiske
Rolle, har megen Indflydelse paa H. og paa
Organismens Funktioner i det hele. I Norden
vil en Inderklædning af Uld være mest
formaalstjenlig, i alt Fald i den kolde Aarstid,
p. Gr. a. dette Stofs Egenskab paa een Gang
at være en slet Varmeleder og dog at tillade
en tilstrækkelig Uddunstning. Linned er
glattere og mindre irriterende for H., derfor
behageligere, men som en bedre Varmeleder
mindre anvendeligt ved Kulde og Fugtighed.
Midt imellem staar Bomuld. Det gælder her
om at tage et passende Hensyn til de forsk.
Faktorer; en ensidig og fantasifuld Teori som
den »Jäger’ske« Uldreligion kan kun betragtes
som en moderne Overdrivelse af ganske samme
Art som mange tidligere, nu skrinlagte
Anskuelser om undertrykte Hudafsondringer, kritiske
Hududslet, Fonteneller o. a. l., der skriver sig
fra en Tid, da man endogsaa kunde tro, at
slugte Synaale i Massevis kunde udskille sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
