Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 810 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hsintshian - Hsuan Tung - Huacho - Huahine - Huaina Potosi - Huakin - Huallaga - Huallatiri - Huamachuco - Huanako - Huancavelica - Huancayo - Huanchaca - Huang-ho - Huantajaya - Huánuco - Huaraz - Huarte, Juan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tarim-Bækkenet, Tienshan-Landene og den sydlige
Del af Dsungariet, 1426000 km² med en
Befolkning, der anslaas til omtr. 1800000. H. optages
næsten udelukkende af tørre Ørkener og
Stepper og besidder af dyrkeligt Land kun et Antal
Oaser. De østligste af disse, Juimintien,
Ansifan og Chami, betegner den gl. Hovedvej for
Handelskaravanerne fra Lantshoufu til
Vestasien. Ved Chami deler Vejen sig i to, den ene
langs med Nordsiden af Tienshan, flg.
Oaserækken Barkul, Guchen, Urumtshi (Prov.’s
Hovedstad), den anden langs med Sydsiden af
Tienshan med Oaserne Turfan, Karashar,
Kucha, Aksu. Den nordlige Oaserække benævnes
Tienshanpelu (Vejen N. f. Tienshan), den
sydlige Række kaldes Tienshannanlu (Vejen S. f.
Tienshan). Inde i selve Bjerglandet ved
Ili-Floden ligger Oasebyen Kuldsha, den
naturlige Indgangsdør fra Balkash-Søens Omegn
til Tienshan-Landene. I den sydlige Del af
Prov. ligger de vigtige Oaser Kashgar,
Jarkand, Chotan og Cherchen. Prov.’s
Befolkning bestaar i Tarim-Bækkenet af de
tyrk. Kashgarer, N. f. Tienshan af Dunganer
og Kalmykker, mod SØ. af Dunganer og
Mongoler, bl. hvilke Folkeslag talrige Kinesere har
nedsat sig i Oaserne, de behersker Handelen
og har Garnisoner i de vigtigere Byer. H. er
efter Richthofen’s Mening Kinesernes opr.
Hjemstavn, hvorfra de c. 2200 f. Kr. skal have
udbredt sig over Nordkinas Løssegne. Under
Tang-Dynastiet (7. Aarh. e. Kr.) besattes
Landet af Kineserne, senere kom det under
Mongolerne, indtil det atter under
Manshu-Dynastiet erobredes af Kina. Under
Dungan-Oprøret 1855—78 havde Oaserne Kashgar, Jarkand
og Chotan gjort sig uafhængige under en
muhammedansk Hersker, Jakub Beg. Kuldsha blev
under samme Oprør besat af Russerne, men
gaves tilbage til Kina 1881.
M. V.

Hsuan Tung, kin. Kejsers Regeringstitel,
egl. Personnavn Pu-I, f. 11. Februar 1906 i
Peking, Kejser 1908—12, Søn af Prins Tsjun,
der var Broder til den foregaaende Kejser
Kuang Hsu. Da denne Novbr 1908 blev alvorlig
syg, udpegede den gl. Enkekejserinde
Tse-Hsi H. til Tronfølger under Formynderskab
af Faderen Prins Tsjun. 15. Novbr 1908 besteg
H. Dragetronen som den 10. og sidste
Mansju-Kejser. Oktbr 1911 rejste Sydkina sig mod
Mansjuvælden, og Regeringen kunde ikke
dæmpe Opstanden trods Hidkaldelse af Juanshikai,
Kinas stærke Mand. De degenererede,
evneløse Mansju-Prinser kunde intet udrette, og
12. Febr 1912 udstedte Enkekejserinde Lungju
Tronfrasigelsesediktet for Mansju-Dynastiet.
H. fik Tilladelse til at bevare Kejser titlen for
Livstid, Kina blev en Republik. Juli 1917
proklameredes H. genindsat af General Tsjang
Hsun, men Forsøget at genoprette
Mansju-Kejserdømmet mislykkedes ganske. (Litt.:
W. Schüler, »Geschichte Chinas« [1912]).
F. de F.

Huacho [’wat∫_å], By i Peru, Dept Lima,
med Havn, Fabrikation af Hatte og Maatter
og Handel med Frugter. C. 5000 Indb.
G. Ht.

Huahine, en af de fr. Selskabsøer i
Polynesien, under 16° 47′ s. Br. og 151° v. L. f.
Grw., 34 km² med (1911) 1230 Indb. H. er ved
en for Baade sejlbar Kanal delt i en
nordligere, større Del, H. nui, med Havnen Fare,
og en sydlig, mindre, H. iti.
G. Ht.

Huaina Potosi, 1) 6270 km højt Bjerg i
Andes-Kæden, Cordillerai de la Paz, Ø. f.
Titicaca Søen, nordvestlige Bolivia. Dets rette Navn
er Caaaca. H. og Omegnen er rige paa
Tinmalm. 2) Minedistrikt, c. 20 km N. f. La Paz
i det nordvestlige Bolivia. I Kolonialtiden
udvandtes her Sølv, senere Vismuth, nu Tin.
G. Ht.

Huakin, jap. Vægt, 100 Kin (Catties, se
Catty), d. s. s. Pikul = 60,479 kg.
H. J. N.

Huallaga [wa’l_jaga], det første betydelige
Tilløb, Amazon-Floden modtager paa sin
sydlige Bred, udspringer paa Cerro de Pasco,
gennembryder Perus østlige Cordillerer i en
Tværdal, hvorpaa den bliver sejlbar indtil sin
1500 m brede Munding. Dampskibsfarten
afbrydes dog af Katarakter ved Yurimaguas. Den
1040 km lange Flod gennemstrømmer et
frugtbart Dalstrøg, der er ret tæt befolket (af
Indianerstammer) og til Dels opdyrket.
G. Ht.

Huallatiri [wal_ja’tiri] (Gualatieri), virksom
Vulkan i de sydamerikanske Cordillerer, ved
Grænsen mellem Chile og Bolivia (18° 30′ s.
Br.), 6693 m høj.
G. Ht.

Huamachuco [wama’t∫uk_å], By i Peru, Dept
Libertad, med Sølvgruber og c. 4000 Indb. I
Nærheden ligger gl. indianske Ruiner.
G. Ht.

Huanako, se Lama.

Huancavelica [waŋkawæ’lika], 1) Dept i
Peru; 23967 km² med (1896) 223796 Indb. Et
vildt Bjergland, rigt paa Guld, Sølv, Kvægsølv
og Kobber. Ret betydelig Faare- og
Okseopdrætning. 2) Hovedstad i Dept H., SØ. f. Lima,
med c. 10000 Indb. I Nærheden findes
Kvægsølvgruber.
G. Ht.

Huancayo [waŋ’kaj_å], By i Peru. Prov.
Junin, 3340 m o. H., ligger Ø. f. Callao og staar
i Jernbaneforbindelse med denne Havn. H. har
c. 8000 Indb. og eksporterer Kvæg, Kobber og
Sølv.
G. Ht.

Huanchaca [wan’t∫aka], 1) Højslette i
Bolivia. 2) Lille By i Bolivia, Dept Potosi, ved
Jernbanelinien Oruro—Antofagasta. I
Nærheden findes rige Sølvminer og Borakslejer.
G. Ht.

Huang-ho [’k_uã-’kå], se Hoang-ho.

Huantajaya [wanta’kaja], tidligere sølvrig
Mine i det nordlige Chile, nu næsten opgivet.
G. Ht.

Huánuco [’wanuk_å], 1) Dept. i Peru, 36331
km² med (1896) 145309 Indb. Omfatter
Amazon-Flodens og Huallagas Kildeegne og er rigt
paa Mineraler. 2) Hovedstad i Dept H., ved
Floden Huallaga, 1872 m o. H., har c. 9000
Indb. I Omegnen produceres Kaffe, Sukkerrør,
Kakao, Bomuld. Jute, Guld og Sølv.
G. Ht.

Huaraz [wa’ras], Hovedstad i Dept Ancachs
i Peru ved Rio Santa og ved Jernbanen
Chimbote—Recuay, har c. 28000 Indb. og er Centrum
for et Bjergværksdistrikt (Sølv, Guld, Kul,
Kobber).
G. Ht.

Huarte [’wart_æ], Juan, sp. Forf., 16. Aarh.
Han var Læge i Madrid og har i sin egen Tid
og endnu langt senere gjort sig kendt ved en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>