Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Howard, John - Howard, Katharine - Howard, Luke - Howe, Elias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
valgtes til Sherif i Bedford, i hvilken Egenskab
han skulde føre Tilsyn med de lokale
Fængsler, at han begyndte sin for Fængselsreformen
banebrydende Virksomhed. Oprørt over, at
frifundne Personer tilbageholdtes i Fængslet som
Gældsfanger for de Beløb, som de under
Sagens Behandling var blevne Retsskriveren og
Fangevogterne skyldige, bragte han
Spørgsmaalet om Berettigelsen heraf for Domstolene og
Grevskabet, men kunde intet opnaa, da man
manglede et Præcedens for Paabegyndelsen af
en ny Praksis. For at finde et saadant
Præcedens begav H. sig da paa Rejse og
gennemvandrede i Løbet af et Aar Englands Fængsler
uden at finde, hvad han søgte, men overalt
forefindende Fængslerne i den sletteste
Tilstand, smudsige, uordentlige Huler, hvor
Usædelighed, Drik, Sygdom og Elendighed
herskede, medens bedragerske og havesyge
Fangevogtere udpressede Fangerne for deres
sidste Hvid. Paa H.’s Foranledning bragtes
Fængselsforholdene frem i Parlamentet, for hvis
Skranke H. kaldtes for at afgive Vidnesbyrd,
og hvor hans ædle Optræden i Forbindelse med
Karakteren af hans Meddelelser skaffede ham
Husets Taksigelse og for første Gang bragte
Fængselsreformen paa dets Dagsorden,
hvorfra den aldrig senere er forsvunden. Kort efter
begav H. sig paa en Rejse til Kontinentet, og
i Holland fandt han, hvad han søgte: renlige,
hygiejniske, vel indrettede Fængsler, hvor
streng Disciplin og en rationel Arbejdsplan
herskede med det bevidste Formaal at gøre
Fangen til et nyttigt Samfundsmedlem. Herfra
daterer H.’s Fængselssystem sig, hvis
Kerne er Forbryderens Forbedring,
hvortil de humane Krav, der tidligere havde staaet
for ham som selve Fængselsreformens Maal,
nu skulde være et Middel. Saa ny var
denne Tanke for Samtiden, og saa umulig syntes
den at realisere, at H. som praktisk, besindig
Mand paa ny maatte foretage en Rejse gennem
Englands Fængsler for at undersøge dens
praktiske Gennemførlighed med de
forhaandenværende Midler, før han vovede at publicere sine
Ideer uden Fare for at blive kaldt afsindig.
Da først udkom. (1777) H.’s verdensberømte:
State of Prisons in England and Wales with
Preliminarg Observations and an Account of
some Foreign Prisons, hvor H. ikke alene paaviser
Fængselsvæsenets Opgave, men ogsaa Punkt for
Punkt Midlerne til dens Realisation med en saa
genial Forudseenhed, at denne Bog den Dag i
Dag staar som Fængselsvidenskabens faste
Klippe, hvorpaa alle senere Systemer er
byggede (se Fængselsvæsen). Efter en ny
Rejse til Kontinentet, hvor han nu overalt
mødtes med den største Anerkendelse af
Staternes Ledere, valgtes han til Formand for en
Kommission, der i H.’s Aand skulde lede
Opførelsen af 2 ny Fængsler til Optagelse af
Fanger, over for hvilke tidligere Deportation
havde været anvendt, et System, som H. ikke uden
Grund betegner som »en Slyngelstreg fra
Statens Side«. Da H. imidlertid ikke kunde faa
sine Planer gennemførte uden at gaa paa
Akkord, nedlagde han sit Mandat og begav sig paa
en ny Rejse, hvor han bl. a. ogsaa besøgte de
nordiske Lande og overalt gav Stødet til, at
Fængselsreformen blev taget op til Debat.
Derpaa besøgte han endnu en Gang Englands
Fængsler, hvor han fandt Tilstandene en hel
Del forbedrede og mange gl. Misbrug
afskaffede, om end en gennemgribende Reform lod
vente paa sig. Resultatet af sine Undersøgelser
meddelte han i et Tillæg til sit tidligere Værk.
Fængselsreformen var nu paabegyndt, der var
intet andet at gøre end at vente og lade Tiden
modnes til Realisationen af de Planer, H.
havde udkastet, og i de sidste Aar af sit Liv
kastede H. sig da over en anden menneskelig
Elendighed, Pesten, som han paa sine Rejser
havde lært at kende, og som han søgte Midler
til at bekæmpe. 1787 foretog han i dette Øjemed
en Rejse til Orienten og udgav efter sin
Hjemkomst: An Account of the Principal Lazarettos.
1789 begav han sig paa ny til Orienten for at
samle yderligere Materiale og naaede gennem
Rusland til Cherson, hvor han fik Feber og
døde. I St Pauls Kirken i London er et
Mindesmærke rejst til hans Ære, og Englands
berømteste Fængselsselskab er opkaldt efter ham
(H.-association, stiftet 1866). (Litt.: Dixon,
Life of H. [1854]; Bellows, J. H.; Krohne,
»Lehrbuch der Gefängniskunde«).
A. Gl.
Howard [’ha^uəd], Katharine, Henrik VIII’s
femte Dronning, f. c. 1521, d. 1542, var en
Datter af Lord Edmund H., yngre Søn af Thomas,
anden Hertug af Norfolk, og Joyce, Datter af
Sir Richard Culpepper. Kongen stiftede
Bekendtskab med hende hos Biskop Gardiner, og
9. Juli 1540 lod han sig skille fra Anna af Cleves
og allerede 28. Juli s. A. ægtede han i Stilhed
Katharine; 8. Aug. blev Ægteskabet
bekendtgjort. Hun var en ivrig Katolik og indvirkede
paa Kongen til Skade for Protestanterne; men
snart kom der Mistanke op imod hende for
Ægteskabsbrud, og det endte med, at hun blev
overbevist om at have ført et letsindigt Liv
før Ægteskabet med Kongen og efter dette at
have modtaget tidligere Elskere, uden at man
dog kunde bevise, at hun havde gjort noget
forbryderisk. Dette var dog nok for Henrik til
at lade hende henrette 12. Febr 1542.
C. S. C.
Howard [’ha^uəd], Luke, eng. Meteorolog,
(1772—1864), var først Drogist og oprettede
senere et kem. Laboratorium i Nærheden af
London. H. beskæftigede sig med meteor.
Undersøgelser og skrev bl. a. The Climate of
London (2. Opl., 3 Bd 1833) og Essay on the
Modifications of Clouds (3. Opl. 1865, optrykt
i Berlin 1894), hvori han indførte en Del Navne
for Skyformer.
Howe [ha^u], Elias, amer. Tekniker, f. 9.
Juli 1819 i Spencer, Massachusetts, d. 3. Oktbr
1867 i Brooklyn, beskæftigede sig 1835—37 med
Forsøg paa at tilvejebringe en brugbar
Symaskine, hvis Naal havde Øjet nær ved Spidsen
saaledes, at dens Traad ved Bevægelsen
dannede en Bugt, gennem hvilken en Skytte førte
en anden Traad. 1845 var Maskinen endelig
færdig og patenteredes 1846 i Amerika, men
vandt ikke Indgang. H. gik 1847 til England og
solgte sin Opfindelse til W. Thomas, som udtog
et eng. Patent paa den. H. vendte 1850 hjem til
Amerika, hvor der imidlertid var fremkommet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
