Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Houdon, Jean Antoine - Houen, Anton Christian, Anton Christian - Houen, Christopher Holfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
français og i Ermitage), en mager, sammenkrøben
Skikkelse med et af Intelligens lysende Blik;
men op ved Siden af den kommer vel nok i
Bet. fl. Buster, f. Eks. af Mirabeau, Molière,
Franklin, Washington (alle i Louvre; i
Gipsgengivelse, ligesom Busten af Rousseau, i Ny
Carlsbergs Glyptotek); andre: Katharina II,
Buffon, Fyrst Galizin, Diderot, Turgot, Sophie
Arnould, Gluck, Chénier, Robespierre, Ludvig
XVI, fl. af de senere (Napoleon, Josefine,
Marskal Ney) noget svagere, paavirkede af den
David’ske pseudoklassiske Majnér. Mange af
H.’s Værker ses i Rusland, hvorhen H. i
øvrigt ikke kom, og blev udført paa russ.
Bestilling. (Litt.: Dierks, »H.’s Leben u. Werke«
(1887]; Hart and Biddle, Memoirs of the
life a. works of J. A. H. [Philadelphia 1911]).
A. Hk.
Houen [’hä^uən], Anton Christian, norsk
Legatstifter, f. i Arendal 18. Septbr 1823, d. i
Lausanne 26. Juli 1894, kom 1838 paa et
Handelskontor i Dunkerque, derfra 1841 til
Newcastle, hvor han etablerede egen Forretning
1845, men tabte ved Februarrevolutionen 1848
mere end sin Ejendom, likviderede derfor sin
Forretning og gik som Agent til Spanien og
Italien. 1853 forlod han Spanien og etablerede
sig ved Venners Hjælp paa ny i Newcastle,
hvorfra han derefter drev en meget
omfattende og indbringende Handel navnlig paa
Sydeuropa, indtil han 1873 af Helbredshensyn og
som Rigmand trak sig tilbage fra Forretningen
og senere byggede sig en med kunstnerisk Smag
udstyret Villa i Nærheden af Firenze. Under
sit første Ophold i Rom, hvor han ved
Omgangen med Kunstnere fik Indtryk af
Nordmændenes Mangel paa økonomiske
Hjælpemidler, i Sammenligning med andre Nationers
Kunstnere, fattede han Tanken om at støtte
deres Interesser i Hjemmet. Denne Tanke
gennemførte han senere paa en storartet Maade,
idet han ved Gavebrev af 30. Maj 1878
skænkede 4000 £ til »De norske Kunstneres Rejse-
og Understøttelsesfond«, ved senere Gaver
forøget til i alt 18700 £ (c. 330000 Kr) og ved ny
Fundats udvidet til »A. C. Houen’s Legat for
norske Kunstnere (af alle Arter) og
Videnskabsmænd«, af hvis Renter Stipendier til Rejser
ell. Udvikling paa anden Maade (5/8 til
Kunstnere, 3/8 til Videnskabsmænd) uddeles i
Portiener paa 2500—1500 Kr aarlig for 2—3 Aar,
aldrig over 3 og alene i særegne Tilfælde for
1 Aar. For øvrigt skal 1/10 af Legatets aarlige
Renter henlægges til et »Akkumulationsfond«;
naar dette har naaet en til den opr.
Legatkapital (4000 £) svarende Størrelse, og begge
Fond er slaaede sammen, paabegyndes for 1/10
af de samlede Renter et nyt Akkumulationsfond
indtil 137000 Kr, dermed standser Oplægningen,
idet Arbejdsfondet saaledes er bragt op til
500000 Kr. Legatets Bestyrelse (7—9
Medlemmer), hvoraf altid 1 Minister og 2
Universitetsprofessorer, vælges af den norske Regering.
Den uangribelige Grundkapital udgør c. 363000
Kr, Akkumulationsfondet udgjorde 31. Decbr
1918 c. 90000 Kr. Under sit Besøg i Fødebyen
1891 skænkede han Arendals By 200000 Kr som
Grundfond for et Alderdoms- og
Rekonvalescenthjem for hæderlige Mænd og Kvinder af
mindst 60 Aars Alderen. Til denne af ham selv
i alle Enkeltheder planlagte og efter hans
Moder opkaldte »Margarete-Stiftelse« har han
1893 endvidere skænket 145000 Kr, hvis Renter
efterhaanden vil tilfalde den. Foruden de her
omtalte Stiftelser skylder ogsaa Arendals ny
Kirke, fl. offentlige Samlinger, Nansen’s
Polarfærd o. fl. Rigmanden H. Tak for liberal Hjælp.
Hans Portræt, malet af P. N. Arbo, er efter
Foranstaltning af Formandskabet indlemmet i
Arendals Kommunes Portrætsamling paa
Raadhuset. (Litt.: »Norske Stiftelser«, V; Thv.
Christensen, »Arendals Kommunes
Portrætsamling« [1892]).
(J. B. H.).
Houen [’hä^uən], Christopher Holfeldt,
norsk kat. Præst, foreg.’s Broder, f. i Arendal
20. Juli 1820, d. i Oslo 22. Novbr 1890, kom for
at uddannes til Handelsmand 1834 paa et
Trælasthandelskontor i Dunkerque, derfra 1838 til
Newcastle og senere til Riga og var fra 1844
ansat ved Broderens Forretning i Newcastle.
Efteraaret 1846 kom han paa en
Forretningsrejse til Rom, hvor han slog sig ned for
Vinteren og efter Studier og Selvprøvelse
besluttede sig til at gaa over til Katolicismen. Juni
1847 blev han optaget i den kat. Kirke og
bestemte sig nu til at studere Teologi og blive
Præst ell. Munk. Hans første Studieaar i Rom
faldt 1847—49, under Revolutionen dér og Roms
Belejring af de fr. Tropper 1849; da han efter
disses Indtog kunde slippe ud af Byen, drog
han af Helbredshensyn til et under Père
Lacordaire’s Tilsyn staaende Dominikanerkloster
La Grande Chartreuse ved Dijon; Efteraaret
1849 vendte han igen tilbage til Rom, blev
1850 optaget som teol. Studerende i
Propaganda-Kollegiet og præsteviedes 1854, hvorefter
han s. A. vendte hjem til Norge som Præst
ved den ny Skt Olafs Kirke i Kria. 1857—81
var han Præst ved den af ham grundlagte
Menighed i Bergen, indtil 1875 — da
Skt-Pauls-Kirken var blevet indviet — alene, siden i
Forening med sin Landsmand, Præsten J. D.
P. Stub. Fra 1881 var han Præst ved den ny
kat. Menighed paa Fredrikshald til Nytaar
1884, da han traadte ud af den kat. Missions
aktive Tjeneste og tilbragte Resten af sit Liv
dels i Italien, dels i Kria. Han var en Mand
med ualmindelig omfattende Dannelse, ogsaa
uden for den kat. Teologi, og ligesom
Broderen med varm Interesse for Kunstens
Fremme i sit Fødeland. I hans ikke ringe
Forfatterskab, navnlig i Bergens Blade, indgik ogsaa
Litt., Kunst og Politik bl. hans Emner; men
navnlig optraadte han selvfølgelig til Forsvar
for sin Kirke mod protestantiske Angreb. Han
begyndte sin litterære Virksomhed med
Udgivelse af et Maanedsskrift »Katolsk
Intelligensblad« (1859—60), der dog var for lærd til
at kunne øve nogen Indflydelse. Senere udgav
han fl. apologetiske Skr mod Vantroen (»Vor
Tids Grundvildfarelser« [1867], »Tidsmæssige
Traktater«, I—IV [1880], en fra kat. Synspunkt
affattet Fremstilling af »Luther’s Lære om
Retfærdiggørelsen« [1882] og en kommenteret
Bearbejdelse af Kardinal Gibbon’s »Vore Fædres
Tro« [1887]). Af sin efterladte Formue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
