Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hostrup, Jens Christian - Hotchkiss, Benjamin Berkely - Hoteis - Hotel - Hôtel Cluny - Hôtel de Cluny - Hôtel de ville - Hôtel Dieu - Hôtel Drouot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tabt, et Menneske blev bevaret« maa ikke —
som det er sket — forstaas saaledes. Men
hans Interesser blev andre; H., der var en
udpræget frihedssindet og demokratisk Natur,
knyttede sig inderligt til den Grundtvigske
Bevægelse, hvds lyse Livssyn var nøje i Slægt
med hans eget. Højskolesagen fik en varm Ven
i ham, og igennem Aarene skrev han en Rk.
ypperlige Sange for Folkehøjskolen — særlig
kendte er »Frem, Bondemand, frem!« og »Vi
fik ej under Tidernes Tryk«. H. er overhovedet
en af Danmarks bedste Lejlighedsdigtere (f.
Eks. »Ved N. F. S. Grundtvig’s Jordefærd« og
det opsigtvækkende »I Farens Stund« fra
Provisorieaarene). 1862 blev H. forflyttet som
Sognepræst til Frederiksborg, og her begyndte
han og fortsatte gennem mange Aar en Rk.
— stærkt Grundtvigsk farvede — Foredrag,
hvoraf en Del foreligger trykte i Samlingen
»Folkelige Foredrag« (1884). Herfra forbavsede
han ogsaa den litterære Verden ved 1880 at
udsende et Skuespil »Eva«, der var synlig
paavirket af den nyere norsk-danske realistiske
Digtning, og hvori H. tog Stilling til den
dengang meget drøftede »Kvindesag« — Ibsen’s
»Et Dukkehjem« var udkommet kort forinden.
1881 opgav H. p. Gr. a. Svaghed sin Stilling
som Præst og flyttede til Frederiksberg. Men
med Liv og Sjæl deltog han i alle Rørelser
omkr. sig. For en lille Vennekreds vedblev han
nu og da at prædike i Falkenstjerne’s Højskole
paa Chr. Winther’s Vej, og 1880’ernes politiske
Rørelse gjorde ham til en udpræget
Oppositionsmand, saa at han endog 1887 lod sig
bevæge til at stille sig ved Folketingsvalgene —
han blev dog ikke valgt. Og samtidig havde
han en smuk Eftersommer som dram. Digter i
de to Lystspil »Karen’s Garde« (1886) og »Under
Snefog« (1888), to Pendanter, hvis hyggelige
og elskværdige Stemning — et dansk Sommer-
og Vinterbillede — gjorde dem meget yndede
trods det lidt ubetydelige Indhold. — Den
første samlede Udg. af H.’s Arbejder foreligger
i »Poetiske Skrifter«, I—V (1852—56) med
Supplementbind (VI) (1865). I folkelig (5.) Udg.
udkom »H.’s Komedier«, I—III (1888—89).
Digtene er samlede i »Sange og Digte fra 30 Aar«
(1872), »Sange og Digte fra de senere Aar«
(1884) og »Efterladte Digte« (1893). Foruden
ovennævnte »Folkelige Foredrag« (3. Udgave
1884) har H. udg. to Prædikensamlinger:
»Prædikener« (3. Udg. 1885) og »Opstandelsen
og Livet« (1883). (Litt.: C. Hostrup,
»Erindringer fra min Barndom og Ungdom«
(1891); C. Hostrup, »Senere
Livserindringer« [1893]; »Breve til og fra Hostrup« [1897];
Klint, »J. C. H.« [1893]; Helge Hostrup,
»J. C. H.« [1916]; O. Schlichtkrull,
»Studier over Hostrup’s »Gjenboerne«« [1912]).
J. Cl.
Hotchkiss [’håt∫kis], Benjamin Berkely,
amerik. Vaabenkonstruktør (1828—85), har
konstrueret de efter ham benævnte
Revolverkanoner samt hurtigskydende Kanoner,
Maskingeværer m. m. 1867 anlagde han en
Metalpatronfabrik i Wien, der 1870 flyttedes til
Paris og 1875 blev afstaaet til den franske
Regering; s. A. aabnede han i Paris en Fabrik
for Artillerimateriel og Ammunition.
C. Q.
Hoteis, se Astilbe.
Hotel (fr. hôtel) har to Betydninger. 1) H.
betegner i Frankrig et elegant og fornemt
Privathus, som bebos af Ejeren selv alene ell.
en højere Embedsmand, f. Eks. et
Gesandtskabshotel. Navnet stammer fra 17. Aarh. H.
vender ikke umiddelbart ud mod Gaden, men
skilles fra denne ved et Gitter og en beplantet
Forgaard, cour d’honneur; Hovedbygningen,
corps de logis, ligger i Midten, Tjener- og
Økonomibygninger ved Siderne. 2) I 18. Aarh.
gik H. over til at betegne en større
Gæstgivergaard, et Hus, i hvilket man kan leje sig eet
ell. fl. Værelser paa kortere ell. længere Tid,
og hvor man tillige kan faa Kost og forsk.
Bekvemmeligheder. I Udstyrelse og Størrelse
af H. er der efterhaanden foregaaet en enorm
Udvikling p. Gr. a. den lettere Adgang til
Samfærdsel. Navnlig i de store Hovedstæder
er der opfort rigt udstyrede H. af
kæmpemæssige Dimensioner. Der stilles store Fordringer
til et moderne H.; det maa indeholde
Vinterhave, Koncertsale, Spisesale, Rygeværelser,
Læseværelser, Konversationsværelser,
Musikværelser, Spilleværelser o. s. v., og
Beboelsesværelserne maa være smagfuldt udstyrede i
Forbindelse med alle tekn. og hygiejniske
Bekvemmeligheder.
C. B-r.
Hôtel Cluny [å’tæl-kly’ni] (H. de C.), en
Bygning i Paris paa venstre Seine-Bred, der
nu anvendes som Museum, og som er opført
henimod Aar 1500 til Ophold for Abbederne i
Klosteret Cluny, naar de opholdt sig i Paris.
Det ligger paa en Grund, der opr. var optagen
af et rom. Palads, opbygget henimod Aar 300
af Constantius Chlorus, Konstantin den Store’s
Føder. Af dette gl. rom. Slot, der beboedes af
Julian, som her lod sig udraabe til Augustus,
og siden af de frankiske Konger, er der endnu
en Del Levninger tilbage, nemlig nogle Sale,
der udgør Dele af de til denne romerske
Residens hørende Bade. Man kalder derfor denne
Del af Bygningen: Palais des Thermes. H. C.
støder lige op til Badene og er bygget sammen
dermed. H. C. bestaar af en Hovedbygning
med to Fløje. Det beboedes fra 1515 af Ludvig
XII’s Enke, Marie af England. Et Værelse
hedder endnu efter hende Chambre de la
Reine-Blanche. De store Samlinger af Genstande fra
Middelalderen og Renaissancetiden tillige med
en Del Sager fra Oldtiden, som er udstillede i
H. C., stammer for en stor Del fra de
righoldige Samlinger, der skyldes Dusommerard, og
som 1843 erhvervedes af Staten. En Del
Mindesmærker af Sten er anbragte dels i Ruinerne
af de gl. Bade, dels i den til H. C. hørende
Have. Til Samlingen haves en udførlig Katalog.
V. S.
Hôtel de Cluny [å’tæl-dö-kly’ni], se Hôtel
Cluny.
Hôtel de ville [å’tæl-dö-’vil] (fr.), Raadhus.
Hôtel Dieu [å’tæl-’diø] (fr.), et stort
Sygehus. Særlig bekendt er H. i Paris, grundlagt
omtr. 660 og fornyet 1868—78.
Hôtel Drouot [å’tæl-’drwo], en Bygning i
Paris, nær de store Bulevarder og Operaen,
i hvilken der holdes Auktioner. Mest
Opmærksomhed, langt ud over Frankrigs Grænser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
