Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horæ - horæ canonicæ - Hosanger - Hosea (Konge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ses de sammen med Apollon og Helios. Som
Gudinder for Naturen, der med de skiftende
Aarstider skænker Mennesket vekslende Gaver,
og som Udtryk for den friske Skønhed tænkes
H. som ungdommelige Væsener, næsten altid
skønne, jomfruelige Piger i lette, flagrende
Dragter; de bevæger sig i yndefuld Gang ell.
Dans, ofte med hinanden i Hænderne; deres
Ansigts Lød er som Rosens; de selv og deres
Klædedragt er fulde af Blomsterduft, og alt,
hvad der rører ved dem, gennemtrænges
deraf, ligesom det Bæger, der fyldes med Vand
fra den til dem viede Kilde, beholder samme
liflige Duft. I de ældste Kunstfremstillinger,
især Vaserne med sorte Figurer, har H. ikke
særlige Attributter. Paa den atnyklæiske Trone
(se Amyklai) var de iflg. Pausanias
fremstillede i Lighed med Chariterne. I Forbindelse
med Dionysos ses tre H. paa François-Vasen
i Firenze. Beg. til en fastere og mere
individualiseret Form har givet sig Udtryk i de
ældste af Vaserne med røde Figurer (f. Eks.
en Socias-Skaal i Berlin-Mus.). Tre H.
repræsenterende de 3 oprindelige Aarstider, Foraar,
Sommer og Vinter, ses endvidere paa et Alter,
hvis Original gaar tilbage til den sidste Halvdel
af 4. Aarh. f. Kr., iførte lange, folderige
Klædninger og med Blomsterknop, Gren med Løv
og Vinløv med Klaser i Hænderne. Efter at
Pylhagoræerne havde indført Delingen af Aaret
i 4 Aarstider, tænkte man sig, som nævnt,
sædvanlig 4 H., og hver af disse blev Repræsentant
for sin særlige Aarstid. Overensstemmende med
denne i den senere Oldtid alm. Forestilling er
H. fremstillede paa en Række bevarede
Kunstværker, saaledes bl. a. paa det i Fig. afbildede
Relief. Foraaret bærer Blomster, Sommeren en
Krans og Aks, Efteraaret en Kurv Frugter og
en Buk, Vinteren Vildt. Paa ikke faa bevarede
Freskomalerier fra Pompeji er H. fremstillede
som lette, yndefulde og ungdommelige,
svævende Kvindeskikkelser.
Idet H. hørte til de mere underordnede,
guddommelige Væsener, havde de kun sjælden
særlige Helligdomme. I Athen var deres Dyrkelse
underordnet under Athena’s. For H. og
Pandrosos fejredes Horaia, ved hvilken Fest
man bad om god Høst og særlig om at blive fri
for en alt for brændende Hede. Ved
Anthesteria-Festen dyrkedes H. sammen med
Dionysos. I Olympia havde de et Alter nær det
til Afrodite viede, medens de i Argos dyrkedes
sammen med Hera og i Megalopolis med
Demeter.
I den alexandrinske Tid betyder Ordet ώρα
Time ell. Tid paa Dagen. Digteren Nonnos
nævner derfor 12 H., som repræsenterer Dagen
og er Kronos’ Døtre; han sætter dem i
Forbindelse med Aarstidens H. og giver dem alle
Bolig i Solens Palads. For Kunsten og
Mytologien er denne Opfattelse dog i øvrigt uden
væsentlig Bet. I Rom kendes H. ikke (jfr
Flora og Vertumnus).
H. A. K.
horæ canonicæ (lat.: kanoniske Tider)
kaldes i den kat. Kirke de Tider paa Dagen, der
er bestemte til Bøn, Salmesang og
Skriftlæsning (se Breviar) for Munke og for
regelbundne Præster, og som for Klostrenes Vedk.
forkyndes ved Klokkeringning. H. c. er af
oldkirkelig Oprindelse med Tilknytning til David’s
Salme 119, V. 164 »Jeg priser Dig syv Gange om
Dagen«, Benedikt fra Nurcia tilføjede
Completorium som den ottende Gang. H. c. er flg.:
Matutina (underforstaaet hora, Kl. 3), Prima
(Kl. 6), Tertia (Kl. 9), Sexta (Kl. 12), Nona
(KI. 3), Vesper (Kl. 6), Completorium (Kl. 9),
Vigilia (Kl. 12).
L. M.
Hosanger, Herred, Nordhordlands
Fogderi, Hordaland Fylke, (1917) 2524 Indbyggere,
indbefatter foruden den nordvestre Trediedel
af Osterøen tillige en lang smal Strækning af
Fastlandet paa Nordsiden af Osterfjorden og
paa begge Sider af dennes Forlængelse
Romareim og Mofjorden. Osterøens til H. hørende
Del er et kuperet Fjeldterrain med dybt i Øen
indskaarne Bugter og Vaage, saaledes vestligst
Lonevaagen og Mjøsvaag, i hvis Bund
Hovedkirken ligger. I N. er Øen en
sammenhængende Fjeldmasse, hvorpaa Mofjeld (557 m) med
stejle Sider falder ned mod Fjorden. Paa
Nordsiden af Osterfjorden mødes man længst
V. af et lavere Aasparti, delt ved fl. tværs over
til Fensfjorden gaaende Skar, Eikenæsdalen,
Ostereidet og Husevands Forsænkning med en
langs Fjorden gaaende veldyrket
Bakkeformation. Længere N. hæver Fjeldene sig til 1193
m, Graasiden, N. Trollebotnuterne, Eldhusfjeld
1196 m. Osterfjorden er i H. Herred mellem
1,5—3 km bred; foruden de tidligere omtalte
Bugter paa Osterøen sender den ogsaa en 3
km lang bred Bugt ind paa Nordsiden til
Eikefit; Fjordens Forlængelse i NØ. er
Romareimsfjorden, 6 km lang og c. 1 km bred. Fjeldet
paa Syd- og Østsiden af Fjordene og Dalen
har samme Karakter som paa Nord- og
Vestsiden, en sammenhængende Masse med
enkelte mere markerede Toppe og meget stejle,
ofte lodrette Skraaninger ned mod Fjord og
Dal. Kirken ligger midt i Dalen paa Gaarden
Flatekvals Grund. Jordbunden er ganske god,
men af liden Udstrækning, Græsgangene er
ganske gode. Bebyggelsen følger Fjordenes
Strand og Hoveddalførerne, i Sidedalene og
paa Fjeldet findes kun en enkelt Gaard og
Sætre. Af H. Præstegæld omfatter Herredet
Hovedsognet med Vik Kapel. De største Gaarde
er paa Osterøen: Bysheim, Mjøs, tidligere
adelig Sædegaard, Fotland og Tyssen, paa
Fastlandet: Romareim, Molvik og Eide. Af
industrielle Anlæg findes et Par Møller, Mjøs
Metalvarefabrik, fl. Kuffert- og Tøndefabrikker.
Ogsaa paa Osterøen findes nogle Vejstumper.
Herredets Areal er 231,35 km2. H. Sparebank,
oprettet 1901. Antagen Formue 1917 var 2,9
Mill. og Indtægt 499975 Kr. (Litt.: J. Vibe,
»Søndre Bergenhus Amt« [Kria 1896]).
(J. F. W. H.). M. H.
Hosea [ho-’∫e.a], Ela’s Søn, den sidste Konge
i det israelitiske Nordrige, kom paa Tronen
734 efter at have myrdet den foregaaende
Konge, Peqach, hvis Forbund med
Damascenerkongen Rasun havde foranlediget
Assyrerkongen Tiglat Pilesar (2. Kg. 17, 3 fejlagtig:
Salmanassar) til at rykke frem og lægge Haand
paa Landets nordlige og østlige Dele. Som ass.
Vasal herskede H. over Samaria og de øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
