Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horrebow - horribel - horribile dictu - horror vacui - Hors - Horsa - Horschelt, Theodor - hors de combat - hors de concours - hors d'oeuvre - Horse-guards - Horsegøg - Horsemoder - Horsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Horrebow, Peder, dansk Astronom, f. 14.
Maj 1679 i Løgstør, d. 15. Apr. 11764 i Kbhvn,
var som Student Assistent hos Rømer, tog 1705
teol. Embedseksamen og blev 1714 Prof. i
Astronomi og Direktør for Observatoriet. H.
var virksom baade som praktisk og teoretisk
Astronom, og hans Navn er siden 1880’erne
blevet vidt kendt gennem den af ham beskrevne
Metode (Opera mathematica [3 Bd, 1740—41]),
som egl. skyldes Rømer, at bestemme et Steds
Bredde ved at benytte to Stjerner, som
kulminerer, den ene lige saa langt S. f. Zenit
som den anden N. f. (Bredden er Mediet af
disse to Stjerners Deklinationer), en Metode,
der med et Minimum af Regnearbejde
forbinder den højeste Grad af Nøjagtighed, og som
tillader at bestemme Bredden saa godt som
fri for systematiske Fejl. Metoden er i 19.
Aarh. opfundet paa ny af Amerikaneren
Talcott og benyttes ved de internationale
Observationer over Polhøjdens Foranderlighed. Af
H.’s andre Skr mærkes Ars interpolandi (1731)
og Basis astronomiæ (1735), hvori han
beskriver de Instrumenter, Rømer benyttede, og
tillige offentliggør de af Rømer’s Observationer,
der blev reddede ved Branden 1728. Jfr
Rømer.
J. Fr. S.
horribel (lat.), gyselig, rædsom.
horribile dictu (lat.), skrækkeligt at nævne.
horror vacui (lat.), Naturens »Skræk for
det tomme«, blev af Aristotelikerne brugt som
Forklaring for adskillige Fænomener, f. Eks.
Vandets Stigen i en Pumpe, som hvis Aarsag
vi nu erkender Luftens Tryk. Selv Galilei var
ikke kommet helt bort fra denne Forestilling,
og først for hans nærmeste Efterfølgere,
Torricelli og Pascal, lykkedes det at klarlægge
den Bet., Luftens Tryk har.
K. S. K.
Hors, et fællesgermansk Ord, der bet. en
Hest (tysk Ross, eng. horse, oldn. hross). I
Dansk bruges det nu især i Bet. »gl Hest«,
»Øg«; i forsk. danske Almuemaal betegner det
derimod særlig en Hoppe, deraf
Sammensætningerne Horseføl, »Hunføl«, og
Horsemoder, »Følhoppe«. I Poesi anvendes H.
undertiden i Bet. Stridshest.
V. D.
Horsa skal efter Sagnet sammen med
Broderen Hengist have anført de Skarer af
sachsiske Krigere, der c. 450 indkaldtes af Briterne
til Hjælp mod deres Naboer Picter og Scoter.
Han træder dog ganske i Skygge for Broderen
og fældedes efter nogen Tids Forløb af
Briterkongens Søn Guorthemir.
M. M.
Horschelt fhårSælt], Theodor, tysk
Slagmaler, f. 16. Marts 1829 i München, d. 3. Apr.
1871 smst. Særlig i A. Adam fandt han en
Lærer, der passede for hans Naturel med dets
Mod paa Rejseeventyr, Jægerstrabadser og
Krigerliv. Han malede og tegnede atter og atter
Heste, Krigsscener og etnogr. paalidelige
Billeder fra fjerne Egne, fornemmelig
Kaukasus-Landet, som han, som Deltager i de russ.
Felttog 1858—63, fik nøje Kendskab til; bl. hans
betydeligste Oliebilleder: »Shamyls
Tilfangetagelse« og »Skansen paa Gunib-Bjerget
stormes«, men han naaede maaske højest i sine
talrige Akvareller og Tegninger fra
Kaukasus-Felttogene. Værker af H. i Münchens Ny
Pinakotek. (Litt.: Holland, »T. H.«
[Bamberg 1890]).
A. Hk.
hors de combat [’å.r-t-kå’ba] (fr.), uden
for Kampen, ukampdygtig.
hors de concours [’å.r-t-kå’ku.r] (fr.) uden
for Kappestrid, ikke deltagende i
Prisæskningen ved en Udstilling.
hors d’oeuvre [’å.r-’d-ö.vr]. En lille Biret,
der ikke betragtes som nogen egl. Ret, men
som ofte serveres lige efter Suppen, som
Regel anrettet paa smaa Tallerkener, i Skaller
e. 1. H. kan anvendes saavel kolde som varme.
De har faaet deres Navn af, at de opr.
serveredes en de hors de la ligne des mets
principaux.
R. H.
Horse-guards [’hå.əs-’ga.ədz] (»Hestgarde«)
er 3. Regiment af det britiske Garde
(Household)rytteri. Regimentet er det ældste af de
bestaaende britiske Rytterregimenter og kaldes
p. Gr. a. Uniformens særlige Farve the Blues,
undertiden Oxford Blues efter Jarlen af
Oxford, der oprettede Regimentet 1660.
Regimentet, der er et Kyrasserregiment, maa efter
Bestemmelserne ikke anvendes til
Kolonialtjeneste, men desuagtet deltog 1. Eskadron 1882
under Lord Wolseley i det ægypt. Felttog.
Undertiden kaldtes den eng. Hærs Overkommando
H., fordi den Højstbefalendes
Administrationslokaler fandtes i samme Bygningskompleks
indtil det britiske Krigsministeriums
Reorganisation.
B. P. B.
Horsegøg, se Bekkasiner.
Horsemoder, Følhoppe (se Hors); i
Nutidens danske Rigssprog forekommer det
kun i Ordsproget: »Mens Græsset gror, dør H.«
(P. Syv) ɔ: »Den Hjælp, som skal nytte noget,
maa komme i rette Tid«; Ordsproget bruges
ogsaa tit om Løfter, hvis Opfyldelse kan
trække længe ud; i samme Bet. høres
undertiden: »Mens Græsset gror, dør Koen«.
V. D.
Horsens (hermed et Kort), Købstad i det
sydøstlige Nørrejylland, Aarhus Amt, Nim
Herred, under 55° 51′ 44″ n. Br. og 2° 43′ 29″
v. L. f. Kbhvn, 9° 51′ 11″ ø. L. f. Grw. (Vor
Frelsers Kirke) ved det inderste af H. Fjord
(s. d.), c. 24 km NØ. f.
Vejle og 39 km SV. f.
Aarhus, er Landets
fjerdestørste Købstad.
Byen, der er vokset
stærkt efter Midten af
19. Aarh., havde 1. Febr
1916 2021 Huse og 25149
Indb. (1801: 2395, 1840:
4933, 1860: 8980, 1880:
12654, 1901: 22243). Den
smukt beliggende By
er lejret terrasseformet
op ad en Bakke (højeste
Punkt er c. 39 m) mest paa Fjordens
nordlige Bred, hvor Bygholm Aa løber ud efter at
have gennemstrømmet Byens sydlige Del.
Dens største Udstrækning er fra S. til N., over
1250 m. Den er temmelig regelmæssigt bygget
med fl. brede Gader og mange smukke og
anselige Bygninger; navnlig er Hovedgaden
Søndergade usædvanlig bred (indtil 25 m).
Den fører fra Kirketorvet mod V. og
 |
| Horsens Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
