Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornby, Geoffrey Thomas Phipps - Hornbæk - Horncastle - Horndrager - Horne, Johannes van - Horne, Richard Henry - Horne, Nørre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bombardementet af Acre og gjorde senere i
(1847—50) Tjeneste som Officer under sin Fader
i Stillehavet. 1869 avancerede han til
Kontreadmiral og blev omtr. samtidig Chef for
Kanalflaaden. 1875 blev han Viceadmiral. Han
havde efterhaanden erhvervet sig et saa anset
Navn som Sømand, Administrator og Taktiker,
at man ved Udbrudet af Krigen mellem
Rusland og Tyrkiet 1877 straks gav ham den
vigtige Post som Chef for Middelhavsflaaden, med
hvilken han løb inden for Dardanellerne og
indtog en truende Stilling i Nærheden af
Konstantinopel. Som bekendt standsede denne
Demonstration Russerne i deres Fremmarch mod
denne By. 1881—84 var H. Chef for
Marinekollegiet i Greenwich, 1884—86 kommanderede
han Flaadestationen i Portsmouth og var
senere en Tid lang Dronningens Adjutant.
C. W.-S.
Hornbæk, voksende Sogne- og Stationsby
og Fiskerleje i Nordsjælland, Frederiksborg
Amt, Lynge-Kronborg Herred, H.-Hellebæk
.Sogn, smukt liggende ved Sundet (H. Bugten)
c. 13 km NV. f. Helsingør, havde 1. Febr 1916
219 Gaarde og Huse og 988 Indb. (1901: 715).
Der er Kirke, Præstegaard, Skole,
Forsamlingshus, Apotek, Sanatorium for Nervesvage,
Gas- og Vandværk, Baadehavn (indtil 3,5 m
dyb), Filial af Helsingør og Omegns Bank,
Hotel, Kro, mange Sommerpensionater,
Købmandsforretninger, industrielle Anlæg som
mekanisk Værksted og Savskæreri, Trælastoplag
m. m. samt Toldkontrolsted for H. Tolddistrikt,
Station for 6. sjællandske Kystpolitidistrikt og
Jernbanestation paa Helsingør—H.-Banen og
H.—Gilleleje-Banen. Byen er et meget besøgt
Sommeropholdssted. Den hen ved 240 ha store
H. Plantage, der er plantet paa Flyvesand, er
kendt for sin ejendommelige Skønhed med
den smukke Klitrække »Høje Stier« langs
Kysten.
H. W.
Horncastle [’hå.ənka.s£], By i det østlige
England, Grevskab Lindsey (Lincolnshire), med
en smuk Kirke, romerske Ruiner, berømt
Hestemarked, Handel med
Agerbrugsprodukter. (1911) 3900 Indb.
G. Ht.
Horndrager (Anacámptis L. C. Rich.), Slægt
af Gøgeurterne med en enkelt Art,
Pyramideakset H. (A. pyramidalis [L.] L. C.
Rich.), en 20—35 cm høj Plante med to runde,
udelte Knolde og linie-lancetdannede Blade.
Blomsterne sidder i et tætblomstret,
kegleformet Aks og har et mørkt purpurfarvet
Bloster; Læben er trelappet og har en lang, tynd
Spore; Klæbeskivernes Pung er enrummet.
Vokser i Skove, i Danmark kun paa Møen og
ved Alindelille paa Sjælland; den blomstrer i
Juli.
A. M.
Horne [’ho.rnə], Johannes van, f. 1621
i Amsterdam, d. smst. 5. Jan. 1670. v. H. stud.
i Leyden, Utrecht, Padua, Neapel og Basel og
blev Æresdoktor sidstnævnte St., desuden i
Montpellier og London. Fra 1651 holdt han
anat. Demonstrationer i Leyden og udnævntes
til Prof. extraord. 1652 kaldtes han til Prof.
anat. et chirurgiæ i Amsterdam, men opgav
Kirurgien 1653 for at følge efter Heurne. v. H.
havde mange berømte Elever (Ruysch,
Schwammerdam, Steno), og hans Navn er bl. a. knyttet
til Beskrivelsen af Ductus thoracicus, som han
afbildede i Novus ductus chyliferus (1652).
Han synes ikke at vide, at denne tidligere var
set af Picquet. Ogsaa hans Undersøgelser af
Kapillærkarrene er berømte. Han antog, at
der ikke overalt var Forbindelse mellem Vener
og Arterier, men at der f. Eks. i Tarmen
skulde findes Vener, der ikke havde nogen
tilsvarende Arterie. Passagen af Blodet skulde
paa disse Steder gaa gennem Vævsporerne,
v. H.’s bekendteste Værker er Microcosmos
sive manuductio ad historiam corporis humani
(1660); Microtechne id est brevissima chirurgia
methodus (1663) og Observationes
anatomico-medicæ (1664, Bibliografi i Haller Bibl. anat. I).
J. S. J.
Horne [’hå.ən], Richard Henry (eller
Hengist), eng. Forf. (1803—84), blev
opdraget i Militærkollegiet i Sandhurst, traadte
senere i Tjeneste i den meksikanske Republiks
Marine og deltog i Kampene mod Spanien.
Derefter berejste han de forenede Stater og
kom 1828 tilbage til England. Foruden nogle
historiske Tragedier som Cosmo of Medici, det
biografiske: Life of Napoleon (1841), har han
skrevet en hel Del Digte, hvoraf dog kun det
store Epos Orion (1843) nu har nogen
Interesse. Han var en nær Ven af Elisabeth
Barrel Browning.
(T. L.). I. O.
Horne, Nørre-, Herred, i det vestlige
Nørrejylland, det sydvestligste i Ringkjøbing
Amt, begrænses mod N. af Bølling Herred,
fra hvilket det til Dels skilles ved Skjern Aa
og dens Biaa Omme Aa, og Hammerum
Herred, mod Ø. af Vejle Amt (Nørvang Herred),
mod S. af Ribe Amt (Øster- og Vester
H.-Herreder), fra hvilket det til Dels skilles ved Lydum
Aa, og mod V. af Ringkjøbing Fjord, i hvilken
Tipperhalvøen, der hører til Herredet, skyder
ud. Dets største Udstrækning er fra V. til Ø.,
c. 40 km, fra N. til S. højst 18 km. Det er c.
396 km2 (39621 ha) og havde 1. Febr (1916)
7669 Indb. (1801: 3240, 1840: 4237, 1901: 6842) ɔ:
c. 19 paa 1 km2 og er altsaa et af de daarligst
befolkede Herreder. Herredet hører til Skjern
Aas Bækken og er i det hele lavtliggende og
jævnt skraanende ud mod V.; kun mod Ø.
og i Midten er det noget højere, idet Egnen
hører til Sønder Omme Fladen og
Varde-Aadum-Bækkenet (højeste Punkt 60 m).
Herredet har store Hedestrækninger, særlig i den
vestl. Del; langs de ovenn. Aaløb ved Grænserne
ligger gode Marskenge, hvori der er anlagt
Vandingskanaler; uden for Hedestrækningerne er
Jorderne gennemgaaende sandede, nogle Steder
dog lerholdige. Af Arealet var 1912 c. 8070 ha
besaaede (1917: 6900), 14330 Græsgang, Eng og
Brak, 540 Moser, 3200 Skov og Plantage og
11000 ubenyttede. Der var (1919) 2693 Heste,
13506 Stkr Hornkvæg, 2929 Svin og 6618 Faar
(1914 henh. 2772, 14688, 9051 og 6535).
Herredet er delt i 10 Sogne; det samlede
Hartkorn var (1905) 1570 Tdr, og Antallet af
Gaarde og Huse var (1916) 1563. I gejstlig
Henseende danner Herredet eet Provsti sammen med
Bølling Herred, i verdslig Henseende hører det
til Bølling og Nørre Herreders Retskreds. —
N.-H. Herred hørte i Middelalderen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
