Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Honthorst, Gerard van og Willem - Honvéd - Hooch, Pieter Hendrickz de - Hood, R. - Hood, Samuel (engelsk Admiral) - Hood, Samuel (engelsk Viceadmiral)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremstillinger ved kunstigt Lys — stærke gule Farver,
i Lyset med tunge Skygger — fik Navnet
Gherardo dalle notti (Natten). 1622 kom han
tilbage til Utrecht, 1637—52 virkede han i
Haag, hvor han udførte mange Arbejder for
Hoffet og i det hele fik saa mange Bestillinger,
at han tjente sig en mægtig Formue. Gennem
sine fyrstelige Forbindelser fandt han ogsaa fl.
Gange Vej til England, hvor han lærte den
fordrevne Dronning Elisabeth af Böhmen og
hendes Børn at male. Christian IV sysselsatte
ham bl. a. med det store Billede »Dronning
Margrete og Kong Albrecht«
(Frederiksborg-Mus.) og de dekorative Arbejder (Loftsbilleder)
i Kronborg Riddersal med Emner fra Heliodor’s
Roman »Æthiopika« (flere Billeder herfra er
havnede i Sverige). H.’s Berømmelse og
Produktion var da stor. Rundt om i Museerne ses
endnu hans store, dygtigt udførte religiøse og
historiske og genremæssige Billeder, der dog
lader Nutidsbeskueren ret kold: »Peters
Begravelse«, »Puffspillet« (Kaiser Friedr. Mus.),
»Den glade Musikant« o. m. a. i Rijksmus. i
Amsterdam, »Koncerten« (Louvre), »Den gamle
med sin Søn« (Kunstmus. i Kbhvn),
»Brystbillede af en Bakkant« (Moltke’s Gal.), »Den
hellige Cæcilie« m. fl. (Gaunø-Saml.) etc. etc.
Han var ogsaa dygtig — og interessantere —
som Portrætmaler.
2) Willem (Gillem), holl. Maler, f. i
Utrecht 1604, d. smst. 1666, Elev af Bloemart
og ovenn.’s Broder. Han malede
Historiestykker og Portrætter og var som Hofmaler
knyttet til Berlin 1646—64. Han efterlignede
Broderen — endogsaa hans Signaturer — paa de
mange tyske Fyrsteportrætter. Portrætter af
W. H. i Kaiser Friedr. Mus., Rijksmus. i
Amsterdam og i Schwerin. I Kunstmus. i Kbhvn:
»Dameportræt«.
A. Hk.
Honvéd [’honve.d] (magyarisk:
»Fædrelandsforsvarer«). Navnet forekommer vel i ældre
Tider som Betegnelse for nationalt Fodfolk,
men har dog først egl. fundet Anvendelse 1848,
opr. paa de Frivillige, men senere under
Krigen med Østerrig paa den regulært
organiserede nationale Hær, der 1849 naaede en Styrke
af 179 Batailloner, 158 Eskadroner og 488
Kanoner. Senere anvendtes Benævnelsen paa
Landeværnet i Ungarn, Siebenbürgen, Kroatien
og Slavonien. H. er meget afholdt p. Gr. a. sin
nationale Karakter. Tjeneste- og
Kommandosproget er ungarsk ell. kroatisk-slavonsk, og
Afdelingerne har nationale Faner. Til Minde
om den ung. Nationalhærs Bedrifter 1848—49
afsløredes 1893 Honvedmindesmærket i
Budapest.
B. P. B.
Hooch [ho.k] (Hoogh), Pieter
Hendrickz de, holl. Genremaler, f. i Rotterdam
1630, Dødsaar ukendt. H. var Søn af Maleren
Charles de H. Efter at have været
Kammertjener giftede han sig 1654 med Datteren af
en rig Fajancefabrikant i Delft, bosatte sig her
et Par Aar (1655 Medlem af Lucasgildet) og
kunde nu leve for sin Kunst. 1657—68 synes
han at have virket i Amsterdam; efter 1677
(sidste Aarstal paa hans Billeder) ved man
intet om ham. Han uddannede sig i Beg. under
Indflydelse fra J. Duck, senere fra Rembrandt.
H.’s Malerier »fortæller« saa lidt: Et Brev
læses, der syes, den daglige Dont passes, men
man faar paa den elskværdigste Maade Idyllen
og Hyggen i de holl. Hjem; med udsøgt
malerisk Kraft skildres disse Hjem med deres
Udstyr. Lyset bringer Stemning over dem; fra
højtsiddende Vinduer siver det gyldent ned
paa det ternede Gulv og brydes med Lyset fra
Siderummet; H.’s klare og smukke
Komposition virker gerne med fl. Rum: Udsigt ind
gennem en aabentstaaende Dør, Indblik til et
Gaardinteriør o. s. v. Disse skønne Billeder —
de tidligste af størst malerisk Fylde — hører
til Malerisamlingernes Perler. I Rijksmuseet i
Amsterdam bl. a. »Moder med Barnet«,
»Binnenhuis«, »Køkkenet«, i Londons National Gall.
»Gaard i et hollandsk Hus« etc., i Louvre
»Spillepartiet«, i Frankfurt a. M.’s Städel’ches
Mus. »Dame ved Skrivebordet«, Kaiser Friedr.
Mus.: »Slagtet Svin«, »Holl. Interiør« m. m.,
o. s. fr. I Kunstmus. i Kbhvn smukke Billeder,
der dog har lidt en Del (Forvadskning), i
Nivaagaard-Saml. et fint Gaardinteriør. H. er
ogsaa repræsenteret i Nationalmus. i Sthlm.
A. Hk.
Hood [hud], R., se Robin Hood.
Hood [hud], Samuel, Viscount, eng.
Admiral, f. 12. Decbr 1724, d. 27. Jan. 1816,
begyndte sin militære Løbebane som simpel
Matros 1741 og blev fem Aar senere Officer. Efter
en virksom og ærefuld Periode som subaltern
og Skibschef overtog H. 1778 Posten som
Guvernør for Marineakademiet i Portsmouth;
samtidig udnævntes han til Baronet og
betragtedes dermed af sine Kolleger som værende
udtraadt af aktiv Tjeneste. Ikke desto mindre
avancerede han 1780 til Kontreadmiral og
sendtes med en stor Eskadre til Vestindien,
hvor han underlagdes den berømte Admiral
Rodney og sammen med ham i de to
paafølgende Aar kæmpede med Franskmændene
under de Grasse o. a. Disse Søslag, under hvilke
Søtaktikken fik en stærk Udvikling, endte med
et afgørende Nederlag for Frankrig. Som
Belønning fik han ved Hjemkomsten Titlen
Baron af Catherington. 1787 forfremmedes han
til Viceadmiral, 1793 fik han Overkommandoen
over Middelhavsflaaden; han bemægtigede sig
Toulon og holdt den besat til Aarets Udgang,
da han atter maatte forlade den temmelig
hovedkulds, hvorefter han bemægtigede sig
Corsica. I Apr. 1794 forfremmedes han til
Admiral, men hjemkaldtes kort efter p. Gr. a.
politiske Intriger; 1796 udnævntes han til
Viscount og omtr. samtidig til Guvernør for
Greenwich Hospital, hvilken Stilling han beholdt til
sin Død.
C. W.-S.
Hood [hud], Samuel, Sir, engelsk
Viceadmiral, f. 27. Novbr 1762, d. 24. Decbr 1814.
H., der ved sine omfattende Kundskaber og
sin krigerske Dygtighed indtager en
fremragende Plads bl. Englands Admiraler, gjorde
sig første Gang bemærket, efter at han 1793
med sit Skib var detacheret fra Flaaden ved
Toulon; da han senere kom tilbage en mørk
Nat, havde Englænderne forladt Stationen
uden at underrette ham derom, han ankrede
i Inderhavnen og opdagede da først, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
