Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Honorius - Honorius, Flavius - Honos og Virtus - Honourable
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Honorius, fire (fem) Paver af dette Navn.
1) H. I (625—638), var Campagner af
Fødsel; han lod bygge prægtige Kirker og
oprettede Ærkebispedømmet York. Mest kendt er
han, fordi han i den monoteletiske Strid stod
paa deres Side, som hævdede, at Kristus kun
havde een Villie, i hvilken Anledning der paa
den 6. økumenske Kirkefcrsamling i
Konstantinopel (680—81) blev udtalt Anatema over ham
som den, der førte falsk og sjælefordærvende
Lære. Herved gjordes der et ubodeligt Skaar
i de rom. Pavers Rettroenhed, et Skaar, som
de rom. Teologer af Hensyn til Dogmet om
Pavens Ufejlbarhed gør fortvivlede
Anstrengelser for at faa helet. (Litt.: Hefele, »H.
und das sechste allgemeine Konzil« [Tübingen
1870]; jfr Sammes, »Conciliengeschichte«,
III, S. 171 ff. og Hergenröther,
»Handbuch der allg. Kirchengesch.«, I [Freib. 1876],
S. 358 ff.).
2) H. (II), Modpave, hed Cadalono
(Cadalus) og var Biskop i Parma, blev 1061 valgt i
Basel til Pave af det tyske Parti imod
Alexander II. 1062 indtog han Rom, som han dog
snart igen maatte forlade, og 1064 opgav de
tyske Fyrster hans Sag. Han døde 1072 uden
at have villet opgive Pavenavnet.
3) H. II (1124—30) hed Lambert og var
født i Nærheden af Bologna af jævne Folk.
Han var som Kardinal med til at slutte
Konkordatet i Worms 1121 og udmærkede sig
baade ved Lærdom og Karakterens Renhed.
4) H. III (1216—27) hed Cencio Savelli og
var Romer. Han havde været Opdrager for
Frederik II, hvem han 1216 gav
Kejserkronen. Han arbejdede utrættelig for at faa et
Korstog i Stand, og da Frederik II ikke vilde
indfri sit Løfte i den Henseende, kom han i
et spændt Forhold til ham. H. stod paa
Valdemar Sejr’s Side mod dennes oprørske
Vasaller og viste ham Imødekommenhed paa
alle Hold. 1216 stadfæstede han
Dominikanerordenen, 1223 Franciskanerordenen. Som
Kardinal havde H. udarbejdet Romerkirkens
Liber censuum (Skattebog). (Litt.: Horoy,
Honorii III opera omnia [Paris 1879 ff.];
Pressuti, Regesta Honorii papæ III [Rom
1888]).
5) H. IV (1285—87) hed Giacomo Savelli.
(Litt.: Les registres d’H. IV, recueil des
bulles [udg. af Prou, Paris 1886]).
L. M.
Honorius, Flavius, vestromersk Kejser
(395—423), f. 384, d. 26. Aug. 423. Efter sin
Fader, Kejser Theodosius, arvede han kun den
vestlige Halvdel af Romerriget, medens hans
ældre Broder Arcadius fik den østlige. I Beg.
førtes Regeringen med stor Dygtighed af
Vandaleren Stilicho, hvis Datter H. ægtede
allerede 398. Men Stillingen var meget vanskelig.
En Opstand i Afrika under Gildo dæmpedes
398, men større Besvær voldte de barbariske
Folk, som oversvømmede Riget Gang efter
Gang. Vestgoternes Konge Alarik, som stod i
den østromerske Kejsers Tjeneste, gjorde
Indfald i Riget 401, men blev efter svære Kampe
fordrevet 403. Fortjenesten var Stilicho’s, men
H., som havde opholdt sig i Ravenna, holdt
dog en Triumf i Rom. Andre barbariske Skarer
under Radagais blev slagne af Stilicho ved
Fæstilæ 405. Aaret efter trængte Vandaler og
Alaner foruden fl. a. Folkestammer over
Rhinen ind i Gallien, medens Hærføreren
Konstantin gjorde sig til uafhængig Kejser i
Britannien og ogsaa søgte at bemægtige sig
Gallien. Stilicho søgte Støtte hos Alarik; men
efter at H. havde ladet sig forlede til at lade
sin fortræffelige Raadgiver myrde (408), og da
de ny Magthavere ikke vilde tilfredsstille
Alarik’s Fordringer, kom det til et Brud, og
Alarik rykkede mod Rom. Første Gang lod
han sig for Penge bevæge til at gaa tilbage
(408); men Aaret efter fik han Senatet til at
afsætte H., hvorefter Bypræfekten Attalus fik
Kejsernavnet, dog kun for kort Tid (409).
Endelig erobrede Alarik Rom og plyndrede Byen
(410), men døde s. A. Da nu Vandaler, Suever
og Alaner trængte ind i Spanien, som ogsaa
Konstantin strakte sin Haand ud efter (han
døde dog 411), overlod H. det sydlige Gallien
og en Del af Spanien til Alarik’s Efterfølger
Athaulf under kejserlig Overhøjhed, saa at
disse Lande i det mindste af Navn bevaredes
for Riget (412). Athaulf ægtede H.’s Søster
Placidia (414); men efter hans Død (415) blev
hun gift med Hærføreren Constantius (417), som
i H.’s senere Aar havde en betydelig
Indflydelse og 420 endog valgtes til Medkejser;
han døde rigtignok 421, hvorefter Placidia en
Tid bevarede Indflydelsen, indtil hun kort før
H.’s Død blev nødt til at fortrække til
Konstantinopel. — H. var alle sine Dage en svag
og uduelig Regent uden Interesse for Rigets
Skæbne. Dog synes han at have en Del
Fortjenester m. H. t. Lovgivningen.
H. H. R.
Honos og Virtus (lat.). Honos var hos
Oldtidens Romere Personifikation af den
krigerske Ære og stod altid i nær Forbindelse
med Virtus, Tapperheden, Krigerdygtigheden,
og var overensstemmende med den rom.
Nationalkarakter Genstand for stor Dyrkelse. Et
gammelt Tempel for H. synes at have staaet
ved Porta Collina i Rom. Efter et i Slaget ved
Clastidium (222 f. Kr.) givet og efter Syracus*
Indtagelse gentaget Løfte begyndte Marcellus
at bygge Templet for H. og V. ved Porta
Capena; da imidlertid Præsterne erklærede,
at to Guddomme ikke kunde have eet Tempel,
byggedes for Virtus et nyt Tempel ved Siden
af det først opførte. Da Marius havde
overvundet Cimbrerne, byggede han for Byttet et
Fællestempel for H. og V. Foruden de nævnte
omtales ogsaa fl. a. Templer. Om de 2
Guddommes Kultus vides meget lidt. — H. og V.’s
ungdommelige, laurbærkransede Mandshoveder
forekommer stundom paa Mønter fra
Republikkens Tid. I hele Figurer forekommer dels
Honos alene, dels H. og V. sammen paa nogle
Kejsermønter fra 1. og 2. Aarh. e. Kr.
H. A. K.
Honourable [’ånərəb£], eng. Adelstitel, egl.
ærværdig, ædel o. s. v., afk. Hon., sættes i
Storbritannien og Irland, i Omtale, og ved
Henvendelse, foran Navnene paa de
Medlemmer af den højere Adel, som ikke har
særlige, endnu højere Titler, saaledes The Hon.
John N., The Hon. Mary N. o. s. v. Titlen
gives til Efterkommere i første Led (men ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
