Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Homøopati - Homøoproferon - Homøoptoton - Homøoteleuton - Hon. - Honan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor Forsøg paa sig selv med Kinabark og
noterede de Symptomer, som dette Middel
fremkaldte paa et sundt Menneske. Rimeligvis ved
Autosuggestion mente han at iagttage alle
Symptomer paa Koldfeber (senere Homøopater
fandt, at Kinabark kan fremkalde 1143 forsk.
Symptomer hos et sundt Menneske!), og han
gjorde deraf den alm. Slutning, at et
Medikaments Virksomhed ved en Sygdom beror paa,
at det kan fremkalde lgn. Symptomer, som
skyldes Sygdommen. Han kom derved til
Paracelsus’ gl. Doktrin: similia similibus (ordret:
»lignende Ting ved lignende Ting«). Opgaven
blev nu først og fremmest at studere alle de
Symptomer, som de forsk. Medikamenter
fremkalder hos sunde Mennesker, og omhyggelig
notere dem alle sammen. Lægens Opgave er
derefter, naar han staar over for en Patient,
at eksaminere ham meget nøje, saa at han faar
alle Symptomer frem, og derefter at anvende
det Medikament, der paa sunde fremkalder de
samme Symptomer, og hvis et saadant ikke
findes, det, der nærmest fremkalder de samme
Symptomer. Bliver der efter Anvendelsen af
dette Middel Symptomer tilbage, maa man
derefter vælge et andet Middel, der passer for
de tiloversblevne Symptomer; men man maa
ikke skifte med Midlerne og ikke anvende det
samme ofte. Der er ikke Tvivl om, at naar man
eksaminerer sine Patienter saa detailleret, som
Hahnemann forlanger, indeksaminerer man
mange Symptomer, som i Virkeligheden ikke
findes. — Lægemidlerne maatte imidlertid ikke
bruges i sædvanlig Dosis, han lærte, at deres
Virkning tværtimod forstærkedes ved en
mærkelig Fortyndingsproces. Man skulde tage
2 Draaber af et spirituøst Udtræk og blande
dem med 98 Draaber Vinaand, derpaa ryste
denne Blanding ved 10 Slag fra oven af med
en kraftig Arm, derpaa tage 2 Draaber af
denne Blanding, fortynde den med 98 Draaber
Vinaand, ryste Blandingen igen og saaledes i
alt 30 Gange, hvorved Midlets Virkning blev
»potenseret«. En lille Sukkerkugle befugtet
med et stærkt potenseret Lægemiddel har ofte
en mægtig Virkning. Endvidere lagde han
Vægt paa en særlig streng Diæt. De
akutte Sygdomme, der i Almindelighed
helbredes uden Medikamenter, viger selvfølgelig
ogsaa under denne Behandling, men over for
de kroniske Sygdomme forslog det ikke, og 18
Aar efter at han havde fremsat denne Lære,
fremkom han (1828)) med en ny Lære ang. de
kroniske Sygdomme, hvorved han i mange
Punkter udtalte sig ganske imod sin tidligere
med apodiktisk Sikkerhed fremsatte Lære. De
kroniske Sygdomme skyldes et af 3 Miasmer:
Syfilis, Sykosis og for den aldeles overvejende
Del Psora — for saa vidt de ikke er
fremkaldte ved allopatiske Lægemidler. Et af de
vigtigste Lægemidler mod de af Psora
fremkaldte Sygdomme er Svovl. — H. hører i høj
Grad til de mystiske Lægemetoder og er i
senere Tider paa forsk. Maader modificeret, til
Dels ved at kombineres med andre mystiske
Metoder, til Dels ved at benytte den moderne
Lægekunst. Den har fremkaldt en overordentlig
stor Litteratur, dels Forsvar, dels energiske
Angreb. Som alle mystiske Lægemetoder har
den ikke faa Tilhængere. I de nordiske Lande
er Antallet af homøopatiske Læger kun ringe,
men her fordres ogsaa medicinsk
Embedseksamen, for at de maa have Lov til at
praktisere. Homøopatiske Akademier findes i talrige
amerikanske Byer (Chicago, Iowa, Boston, St.
Lewis, New York, Cleveland, Cincinnati,
Philadelphia) som oftest forbundne med
homøopatiske Hospitaler. I Europa findes homøopatiske
Hospitaler i Leipzig, Köthen, München,
Gumpendorf ved Wien, Budapest, Torino, Paris,
Madrid o. s. v. og Lærestole i London, Madrid,
Paris og Budapest. I Kbhvn har der i faa Aar
været et homøopatisk Hospital, der var
oprettet ved et Legat, men det kunde ikke betale
sig, og Bygningen benyttes nu af Kbhvn’s
Kommune som Børnehospital. Homøopatiske
Apoteker findes i mange Byer. (Litt.: Af den meget
store Litteratur kan foruden Hahnemann’s
Bøger nævnes Kafka, »Die homoopatische
Therapie auf Grundlage der physiol. Schule« [2
Bd, Sondersh. og Gotha 1863—69];
Grauvogl, »Lehrb. d. H.« [Nürnberg 1866]; Jahr,
»Klinische Anweisung zur homoopatischen
Behandlung d. Krankheiten« [3 Opl., Leipzig
1867]; Heinigke, »Handb. d. homoöpath.
Arzneiwirkungslehre« [Leipzig 1880]; von
Bakody, Hahnemann redivivus [Leipzig 1883];
Hirschel, »Homoöpatischer Arzneischatz«
[15. Opl. Leipzig 1891]; Clotar Müller,
»Haus- und Familienarzt« [12. Opl. Leipzig
1892]; paa Dansk findes af Præsten L. D.
Hass, »Kortfattet homøopatisk Lægebog« [6.
Opl. 1881]. — Schwabe, Pharmacopoea
homoeopathica polyglotta [2. Opl. Leipzig 1880].
— Desuden findes adskillige Tidsskrifter,
hvoraf paa Dansk: »Folkeligt Maanedsskrift helliget
H.« [udg. af Homøopatisk Forening, begyndt
1874] og P. P. Ørum, »Homøopatisk
Tidsskrift« [begyndt 1896]).
G. N.
Homøoproferon (gr.), i Retorikken Brugen
af mange med samme Lyd begyndende Ord
umiddelbart efter hverandre, f. Eks.: o Tite
tute Tati tibi tanta tyranne tulisti.
K. H.
Homøoptoton (gr.), Ord af samme Kasus; i
Retorikken Anvendelse af fl. Ord i samme
Kasus i en Sætning ell. Periode.
K. H.
Homøoteleuton [-’læ^u-] (gr.), Ord med
samme Endelse; lydlig Overensstemmelse i
Slutn. af Sætninger ell. Verselinier (Versedele),
svarende til Rim, især anvendt i Slutn. af
Pentametrets Halvdele.
K. H.
Hon., se Honourable.
Honan [’kå-’na] (S. f. Floden), 1) Prov. i
Nordkina, 176000 km2 stor og med en
Befolkning, der anslaas til c. 22 Mill. Den største Del
af Provinsen ligger S. f. Hoangho. Ved den
nordvestlige Grænse ligger Taihangshan, ogsaa
kaldet Hsishan (Vestens Bjerge), der
gennembrydes af Tshangho, en Biflod til Peiho, og af
Weiho; de vestligere Vandløb søger til
Hoangho. Den vestl. Del af Provinsen S. f. denne
Flod opfyldes af Bjergkæder, der hører til
Kwenlyn-Systemet og naar en Højde af 250O
m; blandt disse kan nævnes Jütsaishan
samt Hwai-Bjergene ved Sydgrænsen. Disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
